Farum Park:
I går var en mærkelig dag. Kampen mod Towers forløb anderledes end forventet, i en kamp som desværre var præget af flag og fejl. Den indeholder en masse vigtige lektier omkring ting jeg skal gøre bedre, som jeg kan reflektere over de næste par måneder og måske skrive lidt om. Niels Holm fra Towers blev defensive MVP, mens Mads Bonde vandt offensive MVP. Af flere grunde har jeg det endnu ikke, som om vi har vundet:
Medaljeoverrækkelsen blev udskudt til pausen i Mermaid Bowl, så tv-transmissionen af Dannebrog Bowl kunne forløbe rettidigt. Vi fik desværre ikke de rigtige medaljer, da de ikke var ankommet endnu, så vi måtte aflevere dem vi fik udleveret, så snart vi kom i omklædningen. Lige nu står jeg med en følelse af "Alt det arbejde, al den modgang, og nu er det slut? Er holdet virkelig Danmarksmestre?" Der går nok nogle uger, inden det siver ind. Det eneste, som står helt klart, er, at vi havde et godt hold med gode mennesker og en del personligheder.
Finalen har lært mig en ting om mig selv: At jeg nyder de små sejre undervejs mere end sejren i sidste ende. De der små øjeblikke hvor man tænker "Yes! Det virkede! Jeg gjorde det godt!" Når Egholm slår bolden ned for anden gang på Towers' cover 0-tjek til fades og slant, fordi vi har regnet ud, hvad det betyder, når Von Holck slår sig på facemasken og fortalt vores spillere det. Når vores punt konsekvent rykker bolden 40 yards. Når man kan kalde touchdownet til en bestemt spiller, inden bolden er snappet. Når vores justering til deres jumbo-formation virker, og spillerne er rolige ved justeringen (Den er på Carlos). Når man kan se, at man er kommet ind i hovedet på DKs bedste safety, der er i tvivl, om han skal blive hængende over toppen på Simon, eller drifte ind mod midten, hvor posten modsat måske kommer. Når onsiden virker. Når man siger den rigtige pointe under en timeout og fornemmer en reaktion. De små sejre gør mere for mig end guldmedaljen. Måske er det derfor jeg føler i går var en mærkelig dag, da jeg ikke vidste dette om mig selv før.
Kampens bedste billed/øjeblik:
Senior-kampen var den mest spændende Mermaid Bowl nogensinde, der blev afgjort i sidste sekund på et spil, der så ud som om Gold Diggers scorede fra min dårlige vinkel, men dommerne løftede aldrig hænderne. Razorbacks vinder dermed guldet efter at være holdt til et nul de to foregående finaler. TV2sport fik i hvert fald maksimal valuta for sendetiden. Selvom jeg kan være glad over U19s sejr, så føltes det forkert, når mine gamle holdkammerater ikke nød samme afslutning.
I løbet af aftenen fik jeg masser af lykønskninger og komplimenter fra alle. Jeg blev endnu en gang mindet om, hvor sindssygt meget erfaring, der er på Gold Diggers' seniortrænerstab, med trænere, der alle kan sige "been there" og perspektivere mine oplevelser.
Kim Ewé blev optaget i DAFF Hall of Fame. Fortjent.
Vi har 34 spillere på vores 2011-roster, hvoraf 13 rykker op til senior, 21 tilbage. Her er oprykkerne:
Benjamin Von Grass
Casper Christiansen
Christian Rohr Olsen
David Rathsach
Elias Knudsen
Jannik Pabst
Lasse Thunbo
Marcus Clausager
Nichlas Steglich
Oliver Hansen
Patrick Klarskov
Rasmus Graucob
Villads Carstens
Nu vil jeg nyde en måned uden football-ansvar, inden det hele starter igen.
Sæsonens lektier:
Dette har været en af de hårdeste sæsoner jeg har været igennem. Det har været et forløb, som der sikkert er skrevet masser af bøger om indenfor ledelse, når man forsøger at ændre ting, der fungerer, og skifte kulturen i en ny retning. Jeg håber gennem min uddannelse af få lært noget om kulturskifte i virksomheder og kunne relatere det til det her. Der har været flere kampe, der skulle kæmpes indefra end udefra. Jeg var ikke forberedt på dette. En del spilleres grundholdning, om end ikke sagt højt, har været
"Vi kom i finalen på at gøre det her sidste år. Hvorfor skal vi ændre det?"
Mit svar er
"I tabte sidste år."
Jeg antog, at mine beslutninger ville blive accepteret ved det, at jeg var Head Coach. Den næste reaktion var at spørge
"Hvorfor skulle vi lytte til dig?"
Man skal have opnået nogle ting tidligere eller overbevise spillerne om, at ens løsning er den bedste. Jeg har aldrig været i en finale som træner før, og jeg er ikke en "sælger." Jeg tænker, lytter og fortæller hvad der skal gøres. Min indgående indstilling var altså, at min funktion som HC var nok, hvilket var en forkert antagelse.
Dette afsnit har gennemgået mange revisioner, hvor jeg i første omgang følte mig såret over det, som jeg opfattede som manglende tillid og respekt. Det giver altsammen mere mening nu. Jeg har nok haft svært ved at forstå reaktionen, da jeg altid som spiller har vist fuld tillid og respekt til min coach. Det har jeg altid blindt taget for givet, at det gør man bare.
Psykologi betyder meget, og jeg synes selv jeg kan nogle tricks.
Jeg har været i 2 situationer, hvor jeg, via en 5 og 20 sekunders samtale, har fået 2 spillere til at levere deres bedste skellyer nogensinde. Vi snakker store spring i niveau. Når holdkammerater kommer hen til spilleren efter træningen og siger "Du var for vild i dag" eller "Du var on fire", så ved man, at man har gjort det godt, så det ikke kun er en selv, der kan se en forskel. Begge situationer gik mine kommentarer på at minde dem om den følelse de skal være fyldt med for at præstere optimalt. Det virker. Det kræver indsigt i spillerens psyke.
Jeg har set 2 spillere, hvor en gammel skade stærkt påvirker dem i dag, selvom de fysisk er helet. Spillerne reagerer ekstremt kraftigt, så snart de føler, at de kan mærke skaden igen. Jeg skal have læst noget materiale om, hvordan spillere kan håndtere gamle skader og måske give slip på dem. Det er aldrig muligt "bare" at give slip på noget. Man skal forstå, hvor det kommer fra og finde metoder til at kunne fungere med mekanismen.
Jeg forsøger hele tiden at regne ud, hvad der gør en pep-talk god. Jeg er ikke nået så langt endnu, men her er noget:
- Fortæl hvad der skal gøres. Lad være med at fortælle om noget, der ligger udenfor kampen. Det får spillerne til at tænke.
- Lad være med at stille spillerne spørgsmål, medmindre de klart kender svaret.
- Lad være med at komme med mere end 3 pointer. Selv 3 pointer kræver, at de hænger sammen, for at spillerne kan huske det.
- Der skal være en slags flow i det man siger. En rytme. Når jeg sidder og ser På den hårde måde 2011 (jeg tror jeg har en porno med samme navn), lytter jeg meget til, hvordan trænerne siger tingene.
- En rytme
- Din tone skal dirrigere holdets mentalitet i den rigtige retning.
"Gå ud og vis hvor gode vi er. Hvor meget I vil det. Hvor meget I har kæmpet, trænet, løftet, løbet, svedt, blødt for det her." - Thomas Nielsen, På den hårde måde, episode 4
Hudl, Google Docs og facebook er blevet ekstremt vigtige værktøjer.
Jeg bruger google docs til at lave et U19-ark med alt det info de skal bruge. Den indeholder træningsfremmøde, kalender, transport til kampe, chain crew, kontaktinfo, osv. Jeg har lavet en ST depth chart, som er frit tilgængelig. Vi har et coaching-ark, hvor vi har depth chart på O og D, pregame-tidsplanen og trænernes noter. I henhold til træningsplaner har Google endelig tilføjet, at man kan flette celler lodret og ikke kun vandret. Det betyder, at jeg nu gider lægge mine træningsplaner ind i Google Docs. Op til finalen lavede jeg en ST powerpoint-præsentation, hvor jeg skrev noterne til de forskellige ST-enheder. I offseason brugte vi Google Docs til, at spillerne kunne registrere vægtrekorder (godt nok med 6-10 reps).
Hudl har en ny feature, presentations, som reelt er powerpoint, hvor du kan smække video ind med noter. Jeg har ikke prøvet det selv, men det lyder fantastisk. Desværre skal man være guld-medlem. Som altid laver vi noter på hudl af kampe og træninger, tilføjer data, scouter modstandere og hvad vi ellers kan finde på. Det er ekstremt vigtigt for os. Næste år vil jeg have fulde stats og vil foreslå Hudl, at de giver træneren muligheden for at aktivere stats på holdets offentlige side, samt spillernes egne sider. Det ville være stort.
Facebook er perfekt til at kommunikere med spillerne. Man kan lave afstemninger, hvilket er godt, hvis der er en beslutning, som man vil overlade til spillerne. Det må dog absolut ikke bruges til klageforum.
I internet-sammenhænget kan jeg nævne, at NFL gamepass er begyndt at lægge udvalgte klip op fra vinklen "Coaches cam". Det er ikke så mange spil pr. kamp, men det er superinteressant at se en NFL-kamp, sådan som vi ser Hudl (wide+box). F.eks. har jeg spekuleret på, hvorfor NFL overloader i siden med punterens sparkeben, og jeg tror også de rykket punteren om bag guarden i sparkebenets side. Hov, og de har også tilføjet "Condensed game", hvor du kan se alle spillene i kampen på 23 minutter. Hvor fedt er det!
Jeg sagde for lang tid siden, at jeg ville foretrælle, om hvad jeg har prøvet at gøre på special teams. Der er det mentale, og der er det tekniske. Vi starter med det mentale:
Alt for ofte er special teams noget man bare bliver sat på, men det betyder ikke noget, om man gør det godt eller skidt. Du kan lade være med at blocke en eneste og stadig være KOR. Du er der bare, og folk går ikke op i at være på ST, ligesom de gør med offense og defense. Hvad kan man gøre? Jeg prøvede forskellige ting:
- Give point for de dele man gør rigtigt på videoen og uddele Special Teams Player of the Year til personen med flest point, når sæsonen er omme
- Cutte folk fra special teams og lade dem vide, at de blev fyret
- Lave en offentlig depth chart
- Sætte de bedste performere på banen, så når man kiggede på de 10 rundt om en, så følte man sig beæret over at være blandt dem.
Pointsystemet designede jeg selv udfra de dele, som var vigtige i de forskellige enheder. F.eks. på punt rush får rusherne point for at komme hurtigt ud af deres stance, være tight i deres rush lane og lave et move på blockeren. Hvis man kan gøre de ting rigtigt, har man en god chance for at komme ind til punteren, hvis dem rundt om en gør det samme. Pointene for de enkelte handlinger forsøgte jeg at balancere så godt som muligt, så det ikke var for nemt at score point den ene enhed. Når jeg skulle balancere pointene, så jeg på det gennemsnitlige antal point pr. spil (alle point/alle spil som hver spiller har fået). Hvis KO fik højere point end KOR, så skruede jeg ned for pointene på KO, til det passede. Det blev sat op i et regneark med referencer til en central fane, så jeg let kunne ombalancere pointene, forhåbentligt kun ved at ændre ét sted. Undervejs måtte jeg dog gentænke nogle pointgivende handlinger (og dermed gen-grade), indtil det blev konsistent og balanceret. Det er sværere, end man skulle tro at opnå de to ting. Nu har jeg dog fået gjort mig lidt erfaring og nogle tanker, så tingene ser fornuftige ud for nu. Det er sindssygt omstændigt at grade en hel kamp, hvor du skal tælle samtlige blocks og handlinger og give point for dem, men spillerne reagerer på den tid du lægger i det. Ved at du kommenterer på alt godt og skidt de laver på film, ved de, at du går op i det. Du kan samtidig bruge pointene til at se, hvem der har gjort det godt på de spil de har fået, og hvem der ikke er gode nok. Så i forhold til starters og depth chart giver det dig de bedste spillere.
Cutte folk fra ST og sørge for, at de vidste det, var et forsøg på at sende signalet, at jeg mente det. Gør det godt, eller jeg finder en anden. Om det var nødvendigt...det var det nok ikke. Alt det andet jeg gjorde var mere end nok. Samtidig kan man gøre det mere diskret med en offentlig depth chart på ST.
Ved at sætte de bedste på banen kunne spillerne sætte en ære i at være blandt de 9 på KOR. Jeg tæller ikke returners med, da alle er motiverede til at røre en bold. De ting jeg gjorde virkede, og spillerne fløj rundt, jagtede blindsides og full blocks (når man blocker en mand hele spillet). De vidste, at deres indsats ville blive set og noteret. I semifinalen fik vi blockeret et punt til TD og scorede TD på en punt fake. I finalen kom Towers til max egen 30 på KO (så vidt jeg husker) og vi fik i snit rykket bolden 40 yards på punt. Vi fik fat i et onside kick, som blev kaldt tilbage pga. en offside for anden gang i år. Det vil nage mig resten af livet.
Så er der det tekniske:
Da jeg satte mig i offseason og tænkte over special teams, ville jeg ikke bare gøre det konservative, som alle andre gør. Jeg ville bruge noget, som krævede, at modstanderne tænkte over, hvad vi gjorde på ST og forberedte sig. Vi har Casper Reinhardt, vores starting QB og starting punter på landsholdet. Han kan kaste og sparke som en drøm. Jeg kiggede i bogen "Coaching the special teams" efter inspiration. Hvis man nu liner op med 4 WRs, hvad betyder det?
- Der er altid mindst 1 returner og 2 CBs til de to outside WRs.
- Vi har svagere protection med 4 WRs, kun 6 mand i protection, så vejen ind til punteren er kortere fra ydersiden.
- Hvis modstanderen ikke dækker vores WRs, så kaster vi til dem. Dermed skal de bruge 4 DBs+1 returner. Så er der 6 mand tilbage i boksen, præcis det antal vi kan blocke.
- Modstanderen kan rykke rusherne ud på ydersiden, så vores protection ikke kan nå ud til dem. Husk at vi er færre på linjen i boksen, så vejen ind til punteren er mere fri. Vi har rykket punteren længere frem, så rusherne bliver nødt til at presse ind for at nå ham. Samtidig må punteren ikke være for langt fremme, for ellers sparker han bolden i bagdelen på sin protection. Snappet skal være godt og hårdt, ellers er du færdig.
- For at kunne countere at modstanderen rykker spillerne på ydersiden, har vi et løbespil fra formationen. Hvis PP ser et for stort hul, tager han snappet og løber dér.
- Modstanderne er dermed tvunget til at have 4 DBs på banen, som de bumper, ellers får vi frit release ned af banen, og returneren får aldrig mulighed for at returne.
- De kan ikke rushe outside med deres 6 mand, ellers løber vi den i midten
- Og så har vi dem, hvor vi vil have dem.
- Hvis noget går galt, kan vi quick-punte, hvor vi sparker en lav fremad-trillende bold, hvor forhåbentlig mindst 2 af vores WRs er tæt nok på bolden, til at returneren ikke tør samle den op.
- Og til sidst kan vi kaste bolden, hvis vi har lyst, da returneren, som fungerer som safety, står så dybt, at han aldrig når at kunne hjælpe sine DBs.
- De kan line op med 2 returnere, som spiller en safety-agtig rolle, men så mangler de en mand i boksen og vi kan løbe den. Vi sørger for at have en god fade-WR i den brede side
- Vi punter altid til den smalle side. Bolden skal ligge lige ved numrene. Vi forsøger både på KO og punt at halvere banen. Vores coverage dækker ud fra det princip. Hvis sparket ikke ligger, er der godt return eller TD til modstanderen.
Jeg er begyndt at læse en bog af Rasmus Ankersen (mentaltræner for ungdomslandsholderne i fodbold og cheftræner for FC Midtjyllands fodboldakademi, så han er en kompetent herre). Bogen hedder "Opdragelse af en vinder". Han kommer med nogle interessante pointer:
- Analyser af talenthold viser at 40% af spillerne er født i første kvartal af året, 30% i andet, 20% i tredje og 10% i fjerde. En stor del af en årgang skæres altså fra, fordi de er født i den gale ende af året. Dem i den gode ende, får den bedste træning og støtte.
- Børn, som roses for deres talent og intelligens, bliver mere passive. Børn bør blive rost for fokus og hårdt arbejde gennem langvarige processer.
- Forskere er kommet frem til, at det kræver minimum 10.000 timers træning at opnå verdensklasse. Det tager 10 års comittet træning.
- Et regnestykke for amerikansk fodbold ser sådan ud. Han starter som 15-årig og træner i 10 år.
Hvis man vil op på de 1.000 timer pr. år, skal der bruges 19 timer hver uge på football. I USA hvor de kan træne måske hver dag+ styrketræning, er de oppe på 21 timer pr. uge. Jeg har ofte spekuleret på, hvor stor en forskel en ekstra træning, om ugen ville gøre. Jeg vil helt sikkert gerne være coach for et hold en dag, hvor vi trænede 3 gange om ugen.2 træninger pr. uge 4 timer x 52 uger x 10 år 2.080 3 træninger pr. uge 6 timer x 52 uger x 10 år 3.120 3 træninger + 2 styrketræning pr. uge 8 timer x 52 uger x 10 år 4.160 - Træningstid er ikke nok. Så snart formålet med træning bliver at spare energi i stedet for at forbedre sig, ryger forbedringen. Det er præcis det samme, som jeg læser om i erhversøkonomi, hvor en virksomhed skal have en kultur, hvor de konstant forsøger at blive bedre, for at forblive konkurrencedygtige. "Enten bliver du bedre, eller også bliver du værre."
- Jeg har ikke fået læst videre i bogen på det seneste.
Nogle af de her pointer har da fået mig til at tænke på, hvor meget fysik betyder, når jeg udvælger DLs til landsholdet.
På offense har jeg lært, at en bubble og en corner-rute tager uforholdsmæssig meget tid at blive god til selv med rene WRs. Selv i anden halvdel af sæson missede vores QBs stadig bubbles, på trods af at de har kastet den hele sæsonen (inklusiv hele offseason som det første vi kørte). Det er bare et svært kast, som kræver stor præcision og gefühl. Bubblen blev misset af samtlige QBs på landsholdet. Corneren er ekstremt svær at løbe, uden at det bliver til en out, hvor man drifter ned af banen. WR skal kunne kigge op i luften efter bolden og justere. Hvis de prøver at se QB dybt i øjnene, drejer de overkroppen, mister fart og ruten bliver flad. Dermed bliver det mere en out end en corner.
<geek speak> En tråd på Hudls ikke-offentlige forslags+afstemningsforum ønsker, at Hudl bliver full-HD. Jeg håber det bliver til noget. Så vil man kunne få endnu mere ud af et full-HD-kamera, som nu kan fås til under 1.000 kr., hvor man kan købe et 32-GB flash-kort til under 300 kr. Man skal dog nok først læse en anmeldelse+manuel til det ene kamera, som får til under 1k, for at tjekke, at de ikke fifler med kvaliteten eller opløsningen.
Full-HD med harddisk i stedet for flash hukommelse fås til 3200 kr. Det store spørgsmål er, om man har brug for en harddisk til football. 120 GB film? Du løber sgu tør for batterier, førend du løber tør for hukommelse. Kameraet til 3200 kr. kan optage i 11 timer i højeste kvalitet, jvf. manualen på det engelsk site. Dvs. du behøver 11 GB pr. times film. En kamp tager 2½ time, rundet op til 3 => 33 GB. 32 GB flash kan fås for 300 kr. Altså fullHD for minimum 1300 kr.
Sørg for Guds skyld, at kameraet du køber har zoom. Og at kameraets batteri kan holde en hel kamp med den kvalitet du optager i. Tjek manualen på producentens hjemmeside. Der står alle hemmelighederne, som er gemt bag salgsmaterialet.
</geek speak>
Et problem hele sæsonen har været, at vi har haft rene DBs, rene WRs og tweeners. Og jeg har reelt skulle coache begge positioner samtidig. Vi har fandt et system, hvor WRs blev afsat til Troels under noget af D indy (han coacher ingen forsvarsposition), DBs gik til Carlos noget af D indy, og WRs lavede selv riverside under O indy (hvor jeg måtte tage rene DBs). Ikke en optimal løsning, men en løsning. Man føler aldrig man kan coache nogen position godt nok, når man skal bruge tid på dem begge samtidig.
Jeg føler jeg er blevet bedre til at coache DBs. Der er så meget man lærer via trial and error. Jeg var med på camps og så, hvad John Hansen og Kim Ewé lærte dem. Men man kan ikke forstå de fulde lektier, førend man har noget erfaring at relatere teknikkerne og pointerne til. Man skal selv lære, hvorfor denne detalje er vigtig. F.eks. var det først, da jeg prøvede at tackle selv ved at træde RB over tæerne med den tætteste fod, at jeg indså, hvor meget ekstra kraft det gav. Det føltes bare rigtigt. Det er ellers en detalje jeg aldrig har coachet. Det kan sammenlignes med, hvorfor jeg vil have shaded hånd i jorden på DL: At få nærmeste fod i jorden på et base block giver mere styrke. Jeg vil med på flere camps og se flere ting, som trænerne gør, nu hvor jeg er modnet mere til at se nye detaljer. Teste og lære igen. Og gentage denne cyklus indtil jeg forstår, hvad de laver, og hvorfor det er vigtigt. I starten af sæsonen var der mange gange, hvor jeg kunne se, at noget var rigtigt eller forkert, men jeg kan ikke pege på detaljen, der gjorde forskellen. Der er mange ting endnu, men det er altsammen små skridt på vejen.
Jeg lærte i år, at der ikke er nogen perfekt coaching stil. Min coaching stil er meget A til B så effektivt som muligt, sig det som det er (Det er nok derfor jeg altid har kunnet lide matematik og valgte en uddannelse indenfor det). Denne coaching stil appellerer ikke til alle spillertyper. Jeg snakker ikke om primadonnaer, der ikke kan tage kritik, men om personligheder og hvordan man fungerer helt grundlæggende. Hvis alle trænerne i trænerstaben havde samme coaching stil som mig, ville der være en masse talenter, som ville falde fra, som har potentiale. Igen er dynamik blandt trænernes personligheder ekstremt vigtigt. Jeg vidste godt det her i forvejen men fandt i år et eksempel på et fantastisk talent, som ville være tabt på jorden, hvis alle var ligesom mig.
Tre små tips - Jeg er begyndt at bruge min mobil som alarm, når tidsperioden til træning er afsluttet. En træningsplan og noter kan være på en flersidet wrist coach. Hvis din ST depth chart ligger på Google Docs, kan du hente den via mobilen, så du slipper for at printe en ny hver gang du laver ændringer. Desværre skal man fumle lidt med mobilen for at få den rigtige enhed frem.
U17-landsholdscamp: Lige en note - Når man er inviteret til camp, er det ikke det samme som være på landsholdet. Der kommer snart del 2 af min DL-blog, som var lagt på hylden, indtil jeg skulle coache DLs igen i uge 42. Jeg vil tage udgangspunkt i de ting jeg vil lære U17 DL'en. De ting, som ligger ud over U17 DL basics, vil nok ryge i en del 3.
Football er kommet på forsiden af MetroXpress! I'm lovin' it!