1) Jeg har ikke leveret mit bedste som offensiv koordinator og positionstræner. Jeg sagde til mig selv inden sæsonen, at hvis dette angreb ikke var fantastisk, så kunne det kun være min skyld. Da forsvaret og special teams var svækkede i forhold til sidste år, og angrebet skulle have båret byrden i år, ligger en stor del af skylden for den skuffende sæson på mine skuldre. Det skyldtes, at jeg ikke havde nok tid til football fra januar til juli pga. HD 1. del, landsholdsaktiviteter og arbejde. Overbookningen har resulteret, i at jeg ikke har haft tid til at kunne gøre nogen af tingene godt nok. Jeg har sat HD 2. del på ubestemt standby, så jeg kan gøre mit arbejde, football og landshold bedre. Lektien er, at hvis du vil være god til football, så må du vælge en del ting fra i dit liv.
2) Sæsonens anden store lektie er kommunikation - Hvorfor man gør, som man gør, skal regelmæssigt kommunikeres ud igen og igen. Det er vigtigt for at få hele holdet 'on the same page'. En beslutning baseret på gode argumenter, kan forekomme uoptimal, hvis man ikke kender de gode argumenter. De gode argumenter skal gentages hver gang, der stilles spørgsmålstegn ved beslutningen.
3) Angrebet scorede angrebet 341 point i år sammenlignet med 229 i 2012. En stor forbedring, men ikke nok til at kompensere for, at vores forsvar og special teams var svækkede. De tillod 266 point i år mod 145 point i 2012.
4) Jeg er så småt gået i gang med at evaluere på kampene fra sidste sæson, videreudvikle playbooken og rette op på mine fejl. Jeg har altid designet playbooks ud fra X and O, men til næste sæson vil jeg designe ud fra at få bolden til de rigtige spillere i de rigtige situationer.
5) Winning washes away all mistakes. Losing magnifies all mistakes. Forskellen mellem idiot og geni er en sejr. Forskellen mellem en dårlig beslutning og en god beslutning er, om det virkede, uanset hvor gode argumenterne er. Når man taber, bliver fejl forstørret ud af proportioner. Rex Ryans højlydte coaching stil blev først et problem, da han missede play-offs 2 sæsoner i træk. Da vendte pressen sig imod ham. Et nederlag er typisk en sum af flere forskellige fejl og måske noget held. Nederlagene og de ikke-indfriede forventninger fik ikke det bedste frem i holdet.
Som en af mine spillere sagde det, da vi vandt Junior Bowl - "Det er altsammen ligemeget, for nu har vi vundet."
De to grunde, til at jeg ikke har lagt indlæg op i år, har været tid, og når man taber, er det nok bedre at bruge sin tid på at fixe det, i stedet for at lave indlæg om hvordan man coacher football.
En holdning jeg er stødt på i Rebels er, at special teams ikke tæller som rigtig spilletid. Hvis man er backup på sin position, betyder det ikke noget, om man får 0 eller 20 spil på special teams. Det eneste, der betyder noget, er at få spilletid på offense eller defense, for ellers bidrager man ikke rigtigt til holdet.
Det er en holdning jeg er dybt uforstående overfor. En spiller på KO, der laver den afgørende tackling, så spillet ikke går til huset, har en ligeså stor indflydelse på kampen, som ham, der scorer et TD. Hvis man laver det afgørende block på et KOR, så returneren kan tage den til huset, så er man ligeså vigtig, som ham der scorer. Når man samtidig har Danmarks bedste special teams koordinator i form af Johan Williams, kan jeg ikke forstå, hvorfor der ikke er mere stolthed omkring special teams i Herlev Rebels. Jeg har besluttet at WRs og RBs skal have regelmæssig tackletid under indy-perioderne, så de kan bidrage og vinde kampe for os på ST. Hvis det kun er forsvarsspillere, som man kan vinde kampen på ST, er man tyndt besat.
Jeg skrev i øvrigt om, hvad jeg gjorde for at skabe ST pride tilbage i 2011.
På U19-landsholdet begyndte en del spillere til sidste camp inden Finland-kval-kampen at fatte, at deres bedste mulighed for at komme på holdet var gennem special teams. Positionstrænerne var direkte og ærlige overfor spillerne og fortalte dem dette. I løbet af dag 3 begyndte jeg pludselig at få mange flere spørgsmål end tidligere fra spillere, der lige ville tjekke en ting eller to. Mit yndlingsøjeblik var da en positionstræner råbte til en spiller efter et rep under special teams indy: "Kom nu afsted, så special teams koordinatoren ikke tror du er tung i røven." Det hjælper også, når spillerne forstår, at deres positionstrænere (minus OL+QB) uddeler 1-4 starting pladser, og resten går til spillere med special teams værdi. Ud af en 45 mands roster er der typisk 18 special teams pladser.
Cutblocks i gameplanen
I løbet af sæsonen har jeg sjældent fået tænkt så meget over, hvor meget jeg cutblocker til kampene, men i slutspillet er det som om, at det altid kommer frem. Jeg nævnte i et tidligere indlæg, at cutblocks var en del af strategien mod 89'ers i wild carden, og det blev det igen i år i wild carden mod Tigers. De elsker at blitze op i midten, når de ved, at vi kører man-slide protection, hvor RB skal samle den ene blitz op. Cutblocks kan få LBs til at blitze mindre hårdt og tage pass rushet ud af forsvaret.
Wrist coach eller håndsignaler?
TIl næste sæson vil vi sandsynligvis kun bruge wrist coach til audibles. Grunden er, at vi har måske 3-5 spil i løbet af en kamp, hvor en spiller har læst forkert på wrist coachen, og det er simpelthen for meget. Landsholdet arbejder med to signal-callers, hvor den ene er en dummy, og den rigtige er kendetegnet ved et eller andet, f.eks. et håndklæde på skulderen. Håndklædet kan så skifte i løbet af kampen, og næste kamp kan det være et andet kendetegn.
Hurry up og playcalling
Hurry up tager til dels modstanderens defensive koordinator ud af kampen, da han ikke har tid til at tænke over sin scouting report, men skal have spillet klar med det samme. Det betyder samtidig, at du som playcaller ikke kan kalde situational spil, hvilket er hvad jeg forsøgte at gøre i år. Hvis du skal genkende down and distance, vælge/finde et spil fra scriptet og kalde det videre, har du mistet 5 sekunder. Det er alt for meget for hurry-up. Du skal altså altid være et spil foran. Jeg mener, at et kastebaseret angreb som Gold Diggers har det nemmere, fordi for dem er en 3. og 10 næsten magen til 3 og 5, mens et løbebaseret hold kan blive tvunget til at kaste i 3. og 10, men ikke 3. og 5.
Jeg har læst, at Chip Kelly arbejder med 3 tempo, grøn, gul og rød, hvilket er en idé jeg overvejer at indarbejde til næste år. Gul kan være situational playcalling. Grøn er prescriptet, går stærkt og er uafhængig af situationen. Rød tager tid at clocken.
Backup QB
Du kan kun have en backup QB, som ser en snarlig udsigt til at slå starteren. I Gold Diggers så jeg to junior -oprykker QBs, Nicklas Hoeck og Frederik Løchte (som i øvrigt er QB på flaglandsholdet nu), stoppe efter kort tid bag Alexander Cimadon, da de ikke kunne se dem selv starte indefor en overskuelig tidshorisont. Backup QB i Gold Diggers, Kenneth Stender, fik også nogle snaps som WR i år. Selv hvis du har to QB's, som konkurrerer om en starting plads, vil den ene nok stoppe eller skifte klub, når han fornemmer, at kampen er tabt. Hvorfor sidde på bænken i én klub, når man kan blive starter i en anden? Der skal være et udviklingsforløb i gang, som ender med, at backuppen overtager starting positionen, enten ved at slå starteren eller at starteren pensioneres. Det tricky med QB-pladsen er, at den er så specialiseret, så han lærer ikke at blocke og tackle, hvilket giver ingen chance for at spille special teams i mellem tiden.
Lidt information om hvorfor det danske U17-landshold stiller op med to lige gode hold, hvor alle får lige meget spilletid, kan findes her. Der var en del utilfredshed blandt trænerne, da man kunne læse på DAFF's kampprogram, at DAFF2 spillede kl. 15 og DAFF1 kl. 18. Det arbejdede totalt imod alt hvad vi forsøgte at opnå. Det blev heldigvis efterfølgende tilpasset.
Hele turen var den mest hektiske linedans jeg nogensinde har prøvet, hvor 89 spillere og 20 staffers skulle til Finland, have 4 træninger, dele 2 hold, spille 4 kampe og hjem igen på samlet 6 dage. I øvrigt var det min debut som defensiv koordinator på U17-landsholdet. Nu kan jeg sige, at jeg er offensiv koordinator i NL, ST koordinator på U19-landsholdet og defensiv koordinator på U17-landsholdet. Så kan man kalde sig selv alsidig.
