Nu er det så to måneder siden jeg afleverede afsluttende projekt, og jeg kan mærke, at jeg er ved at udvikle mig igen footballmæssigt. Vi er 5-2, og vores sidste kamp inden sommerpausen vandt vi over Demons 61-28, og sommerpausen skal bruges på at forberede mig til modstanderne i anden halvdel af sæsonen (Gold Diggers, Razor og Tigers), fysisk træning og nyde livet.
Så hvad har jeg lært siden sidst, som er værd at dele? Ekstremt meget, og jeg glemmer nok at nævne halvdelen.
Jeg kan ikke sætte ord på, hvor anderledes denne sæson er i forhold til sidste sæson. X and O gemmer jeg til efter sæsonen.
Sidste sæson var det mig og en spillende OL-træner. I år har jeg en ren RB og OL træner, halvtids WR træner, spillende ekstra OL træner og en assistent coach, som hjælper med alt hvad han kan, f.eks. at breake film ned (tror de kalder det quality control coach i NFL). Nå jo, og 2 holdledere og styrketræningscoach, som tager sig af skader. Det bringer enormt mange muligheder, men også udfordringer, i forhold til at få folk på den samme side, så alle ved hvad der skal ske, og kommunikationen er i orden. Kommunikation er ikke nødvendigt, når det blot er 2 offensive trænere. Michael Planeta og Nicklas Bolmgren fra Køge Marines kom til lige inden sæsonstart, så vi har skulle lære hinanden at kende under sæsonen, hvilket har medført nogle bump på vejen. Vi ser tingene vidt forskelligt, hvilket giver gode diskussioner, hvor jeg sidste år mest diskuterede med mig selv. Det er sågar først i sæsonens 6. kamp, at vi fandt den nuværende rollefordeling blandt trænerstaben til gamedays, med mig højt i tårnet, Michael som signal caller og Basse og Jan som håndterer udskiftningerne.
Spillersituationen er ligeledes helt anderledes. Vi har fået tilgang af dygtige spillere, og det kræver naturligvis tilvænning at få dem til at købe og leve filosofien. Den største ændring er dog blandt spilerne fra sidste sæson: De har fået et års erfaring i systemet. Som nævnt i sidste indlæg havde vi 2 erfarne NL-spillere (+3 års NL-erfaring) i startopstillingen til semifinalen mod Razor. I stedet for at skulle bygge op fra bunden kan jeg nu bygge videre.
Den største udfordring for Rebels på lang sigt er, at Academy og U19 kører andre systemer og filosofier, så enhver spiller der rykker op, skal bruge 1-2 år på at lære systemet, førend de kan vinde kampe. I Gold Diggers kører samtlige niveauer variationer af seniorholdets angreb. I 2012 var der flere oprykkere, som kunne bidrage lige fra starten til NL-holdet og sågar vinde starting pladser som følge af denne ensretning.
Vi er begyndt at køre hurry up i år, og jeg vil anbefale enhver træner at køre hurry up til træning, alene fordi det fordobler dine reps. Vi kører minimum 10 minutters skelly hver træning. Tidligere betød det 10 min/træning x 2 træninger om ugen x 1 rep/min = 20 skelly reps pr. uge. Ved at køre hurry up til træning kan man fordoble det tal til 40.
Dette tal giver et interessant loft for antal kastespil i playbooken. Lad os sige, at du gerne vil køre et givet kastespil minimum 2 gange til skelly i løbet af en uge. Du kører måske spillet ud fra flere formationer, der påvirker readet og ruterne så meget, at du skal bruge 2 reps på spillet fra hver formation. Hvis du har to formationer, og du vil køre hvert spil minimum 2 gange ud af hver formation, så oversættes de 40 reps til 10 kastespil.
Så kommer spørgsmålet, hvordan du vil fordele de 10 kastespil mellem quicks, medium, dybe, screens, screen counters og play actions. Dette er en del af ens angrebsfilosofi. Skal dit primære kastespil være quicks? Hvis du har 20 1. down kastespil i løbet af en kamp, hvor mange af dem skal være quicks? 1. down behøver man ikke tænke på situationen, så der er spilfordelingen fuldstændigt åben, i modsætning til f.eks. 3. downs, hvor du skal holde drivet i live uanset afstanden. Man kunne også fokusere udelukkende på medium og dybe kast, så man blot kører ens sædvanlige kastespil til lange downs. Målet med quick spil er at få sikre X yards, men hvis man bliver rigtig god til lange kast, kan man måske opnå X+Y yards ligeså sikkert.
Konkurrencesituationen på angrebet er en helt anden end sidste år, hvor vi lige akkurat havde nok spillere på alle pladser. I år har vi 8 WRs, 3 RBs, 2 QBs og 7 OLs, hvilket betyder, at det ikke er alle, der kommer på banen. Jeg er undervejs i sæsonen blevet bedt om at genoverveje min spilletidsfilosofi.
Min originale filosofi var, at man vælger de bedste heste og spiller dem maksimalt for at bygge dem op til de store kampe. Jeg er vokset op med filosofien i Gold Diggers. I de store kampe tæller hvert eneste drive, og hvis en ikke-starter fejler på en chance, som en starter måske havde udnyttet, så kan det være kampen. Jeg har tidligere tabt en semifinale, fordi vi gennem sæsonen havde skiftet mellem to forskellige starters på ILB, hvilket resulterede i, at ingen af dem var blevet gode nok til at vinde semifinalen. Det var på U16-niveau, og jeg ved ikke, om princippet er det samme på senior. Det giver også en ro og stabilitet at have de samme spillere på banen hele tiden. Der opbygges maksimal kemi, som betyder alt på et angreb. En OL eller QB/WR, der ikke ved, hvor de har hinanden, har svært ved at producere.
En fejl folk begik i deres preseason vurdering af Rebels angrebet 2013 var netop antagelsen om, at en talentfuld spiller på et angreb bare er plug-and-play. Det er det ikke, netop pga. kemien og systemet. Simon Robinson, Phillip Friis, Thomas Feer og Kristian Gildsig er dygtige spillere, der har spillet seniorbold i deres gamle klubber, men det tager tid at arbejde dem ind, medmindre de kender systemet, og for WRs tilfælde, QB'en. Samtidig skal man også huske, hvordan vores angreb så ud gennem hele sidste sæson, og specielt hvordan vi afsluttede sæsonen i semifinalen mod Razor. Alt er en process, hvor man bygger op hen over tid.
Tilbage til spilletidsfilosofien.
Problemet med 'bedste hest' filosofien er, at ikke-starterne måske vil tænke 'Jeg vil ikke bruge min tid på at sidde på bænken', stopper med football og laver noget andet. Det kan også ske, at der kommer en skade, og så har du en spiller, som ikke har kampformen til at vinde kampen. Træthed gør ligeledes, at starterne ikke kan køre 100% på hvert spil i løbet af en kamp.
De sidste to kampe (Swans 2 + Demons 2) har vi inden kampen planlagt rotationskæder, som mine trænere førte ud i livet, så jeg ikke behøvede tænke på det selv. Scriptet er internt til trænerstaben, da spillerne ville blive mugne hver gang vi ikke fulgte planen til punkt og prikke, hvis de kendte den på forhånd. Dermed kan vi afvige, som det passer os.
Hvad skete der i de 3 første kamp af sæsonen for Rebels? Bundlinjen er, at offense kun scorede 2 TDs, begik 6 fumbles og 2 interceptions, tillod et defensivt TD og 215 penalty yards fordelt på hele holdet. Resten af pointene vi scorede kom fra et punt block, 5 FGs og 1 defensivt TD. Dette var skyld i vores 1-2 record, der nemt kunne have være 0-3. Dog skal det tilføjes, at angrebet rykkede bolden 900 yards.
Den manglende offensive produktion ligger på mine skuldre. Vi har siden da forbedret os mentalt fra kamp til kamp og ser frem til topopgørene i anden halvdel af sæsonen (Gold Diggers, Razor, Tigers).
Min ambitioner om at have en plan klar til ethvert forsvar fra enhver formation til enhver situation blev ikke realiseret inden sæsonstart. Jeg mener det er en god målsætning, men der går nok 2-3 år inden jeg er ved at kunne gøre det. Der er i bund og grund to måder man kan udfordre et forsvar
- Forskellige formationer
- Forskellige spil
Fordelen ved forskellige formationer er, at spillerne ikke skal lære et fuldt nyt spil, men snarere et ½ spil. I NFL ser man ofte hold køre de samme spil en del gange i løbet af en kamp, men ud fra forskellige formationer hver gang. Jeg er enormt fan af NFL gamepass og deres coaches cam/All 22, hvor man får både wide og tight shot af alle kampene. Det er samme video, som NFL-trænerne bruger. Der kan man se, at et hold kører power måske 5-10 gange, men formationen er aldrig den samme. Jeg tror jeg vil lave et indlæg, hvor jeg breaker nogle spil fra nogle NFL-kampe ned.
Jeg har lært, at ethvert hold har enkelte spillere, der kræver mere energi fra trænerne end andre spillere. Williams kalder dem 'high maintenance'. Disse spillere bidrager forhåbentlig med noget, som retfærdiggører det ekstra arbejde. Tænk Anja Andersen eller Mario Balotelli eller Terrel Owens. Kunsten er at ramme den rette balance mellem at håndtere dem, men samtidig ikke lade dem fylde for meget eller kræve for meget energi, så det fjerner fokus fra fodbolden. Nogle problemer kan forsvinde af sig selv, og de kan blive hængende, hvis man bruger energi på at holde dem i live. Andre problemer forsvinder ikke af sig selv, førend man har brugt energien på at håndtere dem. Det er en ekstremt svær balance.
Samtidig er det ekstremt belønnende, når spilleren lærer det og bliver en bedre spiller og måske også menneske af det.
Marcus Clausager havde sin egen holdning til teknikken den første halvdel af U19 JNL 2011-sæsonen. Teknikken stemte absolut ikke med NL-holdets teknik, hvilket var utroligt klart for mig, selvom det var mit første år som DB coach. Da han fik fødderne ned på jorden i anden halvdel af sæsonen, blev han en fantastisk spiller at have på holdet. Han spiller for Tigers i 2014, og Stefan Meyer glæder sig til at se ham spiller for Tigers. Efter skiftet til seniorniveau begyndte betydningen af styrketræning at dæmre, så det lyder, som om han også har taget den del til sig. Han vandt i øvrigt U19 ST player of the year i 2011.
Der er mange Rebels-spillere, der arbejder med deres svagheder denne sæson og har vist store forbedringer. Dette er med til at gøre holdkammeraterne og holdet bedre. Football er en exceptionel platform til at arbejde med mennesker, og der er intet bedre end en spiller, der overkommer deres svagheder, og bliver til en spiller, der trækker alle omkring dem op.
Hjalte Froholdt er blevet tilbudt scholarships af de største amerikanske football universiteter. Han har afsluttet sit sophomore år, hvilket betyder der går 2 endnu, inden han kan spille college. Det er yderst sjældent, at en så ung spiller får opmærksomhed fra universiteterne. I kan finde links med ham på sporten, OL vs DL 1-1, hudl highlights, Rivals og ESPN.
Jeg havde ham som DL på U17-landsholdet i 2011 og skrev hans anbefaling til high school. Min note om ham fra tryouten, hvor jeg første gang så ham, var "Robust, stillede gode spørgsmål". Han fyldte 15 år det år og vejede 91 kg. Til det sidste evalueringsmøde kan jeg huske jeg sagde til ham "Du ligner en end, når du står i dit stance, og når bolden bliver snappet, spiller du som en end." Han fylder 17 i år og vejer 110 kg. Jeg spekulerede faktisk over, hvad der var sket med ham, men det går ham åbenbart fantastisk ovre i USA. Det er sjovt at se filmen fra U17 Nordisk Mesterskab igennem igen.
Min gamle junior WR Simon Mathiesen skal spille college football for Northwest Missouri State University. Han er den teknisk bedste WR jeg har coachet, og en suveræn kicker. Han er en af de spillere, som lærer det træneren vil have og så bygger videre på det. Han ved mere om at spille WR end jeg gør. Da jeg var special teams koordinator på Gold Diggers U19, kunne han på kick off placere bolden i 5 yard radius konsekvent, så det gjorde det dejligt nemt for coverage at boxe returneren inde, når de vidste hvor bolden ville lande. Jeg ønsker ham al held og lykke.
Joachim Christensen, der er en af Danmarks bedste unge OL, har underskrevet et 'Letter of intent', der betyder, at han vil spille for Wagner, og Wagner vil tilbyde ham et scholarship, hvis han består sine eksamener og bliver NCAA godkendt. Han har siden da bestået sine eksamener. Christensen er indbegrebet af, hvad hårdt arbejde gør folk i stand til at opnå.
"Det vidner om, at vores udvikling i sporten er på vej den rigtige vej. Jeg er sikker på at Joachim har en lovende fremtid, og jeg ser frem til at følge ham fremover" - Lars Carlsen, sportschef DAFF
DR lavede et indslag om det. Det kommer 4:25 ind i klippet.
Her er i øvrigt listen over tilgangen til Rebels i år, 15 spillere i alt.
U19 - 3
WR Søren Alstrup
LB Christian Danø
DB Frederik Skræddergård
Kronborg Knights - 3
WR Simon Robinson
OL Kristian Gildsig
DB Søren Brygger
Køge Marines - 3
RB Mads Therchilsen
DL Morten Lundberg
OL Thorbjørn Jensen
Amager Demons - 2
WR Phillip Friis
DL Daniel Mortensen
Rebels Academy - 1
LB Nick Jørgensen
Triangle Razorbacks - 1
WR Thomas Feer
Odense Swans - 1
LB Asger Bromstrøm
Copenhagen Tomahawks - 1
DB Jon Damsager
Jeg har husket en gammel lektie jeg lærte - En spiller, der har en tydelig off-day, har sandsynligvis ting, der ligger tungt på hans skuldre udenfor banen.
Dette er den første sæson nogensinde, hvor jeg har gjort intet forsøg på at skjule min seksualitet. Der har ikke været et eneste problem med det. Den eneste ulempe er, at man skal lægge øre til Forsbøls og Vorres mange mere eller mindre gode jokes hver opvarmning, eller modtage en fødselsgave fra to teenage-fnisende drenge i form af en bog ved navn "Hot guys and baby animals". Okay, det er sgu sjovt.
Det er fedt, at man kan fortælle en historie, hvis man har lyst og ikke behøver at lyve ved visse spørgsmål eller emner. Det blev jeg pissegod til tidligere i mit liv, men det er jeg glad for er bag mig. Det var faktisk min egen accept og ikke andres accept, der var barrieren.
Jeg bemærkede i øvrigt følgende næsten identiske forced fumbles af John Mathews for Århus Tigers.
Og til sidst lidt linkdropping til inspiration:
http://smartfootball.com/passing/packaging-three-step-and-five-step-concepts-into-the-same-play http://smartfootball.com/offense/combining-quick-passes-run-plays-and-screens-in-the-same-play