Rookie-sæsonen 2012

2012 var mit første sæson som offense koordinator for et NL-hold. Vi fik scoret 229 point i de ti kampe, fjerde bedst i NL, overgået af Gold Diggers (442), Towers (421) og Razor (393). Vores angreb bestod af følgende startere i semifinalen. Jeg tæller kun fulde NL sæsoner, når jeg opgører spillernes erfaring:

OT	Stefan Mikkelsen	Første sæson i NL og første sæson som OL
C	Kevin Schmalz	Første sæson i NL og første sæson som center
OWR	Peter Ebdrup	Første sæson i NL
QB	Morten Forsbøl	Første sæson i NL
OG	Mike Jørgensen	Første sæson i NL
IWR	Simon Larsen	1 sæson i NL
IWR	Max Hagen	1 sæson i NL
RB	Andreas Heide	2 sæsoner i NL og første sæson som RB
OWR	Jesper Bjerregård	2 sæsoner i NL
OT	Anders Frellsen	5 sæsoner i NL
OG	Frederik Zilmer	5 sæsoner i NL

6 af de 11 starters spillede NL for første gang på deres position. Den offensive koordinator var rookie på NL-niveau, og hans tidligere erfaring var på U16-niveau. Vi endte 8-2, vandt wildcard-kampen 35-18 over 89'ers og kom til semifinalen, hvor vi tabte overbevisende til Razorbacks 11-37.

Mit mål for sæsonen var, at vi ville nå til semifinalen. Hvis jeg havde husket, at vi havde et hold bestående af så mange NL rookies, havde jeg nok sænket forventningerne. Jeg fik det nok at vide på et tidspunkt, men glemte det undervejs. Set i forhold til den manglende erfaring er det et fantastisk resultat vi opnåede, og det bedste en træner kan gøre er at få sine spillere til at overpræstere. Sejren over 89'ers i wildcard-kampen var sæsonens højdepunkt. Tak til Jean Byron Pedersen for billederne.

Mark Peters hit på returneren på KOR, der forårsager en fumble. Bolden ses i luften. Kampens hit og pletskud.

Efter Morten Forsbøl løber selv med bolden i redzonen, fumbler og bliver knock-outet, kommer udveklingsstudenten Zachary Splain ind som QB, keeper bolden, breaker en tackling og scorer.

Nok mit bedste kald i kampen - Nede i redzone havde vi indtil denne kamp kun ramt cutbacken hver gang vi løb bolden. Denne gang motionede vi en WR ind som wingback i frontsiden og kørte en OZ. 89'ers spillede cutbacken med at sætte en ekstra LB på ydersiden i bagsiden, og enden i frontsiden spiller indersiden og bliver reachet. RB fortsætter sit løb på ydersiden og kan jogge urørt ind i endzonen, selvom wingbacken misser sit block.

Kampens sidste TD blev scoret af Simon Larsen, som breaker to tacklinger på en flat-rute, øger pointforskellen og lukker kampen i de sidste minutter.

Highlights fra kampen kan ses her.

Når det positive er sagt, skammer jeg mig over semifinalen og vil arbejde hårdt for at fixe de fejl, der gjorde, at vi tabte den så overbevisende. Indtil jeg får vasket skammen af til næste sæson, skal jeg leve med følgende udtalelse, der æder mig, fordi han endte med at få ret, og kommentaren stadig sætter mit pis i kog hver gang jeg tænker på det:

"Jeg tror det bliver total dominans fra Razorbacks side. Jeg tror ikke Rebels får en fod til jorden. [Nederlaget til Rebels i sidste opgør] er once in a lifetime. Det kommer aldrig til at ske igen." - Henrik Hindum

Williams har hængt citatet op i i klublokalet, så man kan se det inden hver træning. Det motiverer mig hver gang jeg møder op.

---

Sæsonens lektier

Sidste sæson kørte vi mirrored quick plays. Det betyder at hvis vi stiller op i doubles, så kører begge sider samme rute-kombination. Hvis jeg har kaldt slant-flat, og forsvaret kører cover 2, er det sur røv. Der er to alternative måder at køre kastespil på:

• Kald et quick-spil til hver side - En C3-beater i den ene, en C2 i den anden. Hvis QB kan regne ud, hvilket coverage det er presnap, kan han vælge den rigtige side at kaste til. Hvis han gætter forkert, er spillet dødt. Det vil ske, at QB kommer i tvivl om hvilke kombinationer, der er i den ene og anden side, hvis man blander meget, så det vil være en god idé at parre spillene, så visse spil altid hører sammen, f.eks. slant-flat og fade-flat.
• Kald et quick-spil til frontsiden og en langsommere udviklende kombination på bagsiden - Hvis du kalder din C3-beater som frontside quick-spil, bør du have en C2-beater på bagsiden. QB laver så sit primære read i frontsiden. Hvis det er C2, og frontsiden er lukket, hitcher han og finder sin read-rute på bagsiden. Dette indebærer risikoen for, at QB holder fast på bolden i noget tid.

---

Jeg har lært, at man skal have situational plays. En fantastisk bog er Brian Billicks "Developing an offensive gameplan". Den forklarer de situationer man skal kunne håndtere gennem en kamp, og hvor ofte de sker. Her er et uddrag af de hyppigste situationer i en kamp for udvalgte NFL-hold gennem 1995-sæsonen.

RZ = Redzone, fra modstanderens 20'er og ind.
OF = Open Field, altså udenfor redzone
Long = 7+ yards
Med = 6-2 yards
Short = 1 yard

OF - 1st down	22,6	34%
RZ	16,3	24%
OF - 2nd long	11,1	17%
OF - 2nd med+short	5,6	8%
OF - 3rd long	5,5	8%
OF - 3rd med+short	5,1	8%
Total	66,9

Min tabel er forsimplet i forhold til bogen, men den giver nyttig information. Jeg har lavet en grov sammenlægning af redzone-spillene - I redzone ændrer reglerne sig kraftigt for angreb, der gerne vil kaste medium til dybt, da forsvaret ikke kan strækkes så dybt. Tallet jeg har givet for redzone siger intet om situationerne i redzonen, men det illustrerer, at du kommer til at bruge 24% af dine spil i den situation.

Hvis man kigger på 2. og 3. down vises et vigtigt mønster - Du kommer til at have 2. og lang dobbelt så ofte som medium og kort, og du kommer til at have 3. og lang ligeså ofte som en overkommelig 3. down.

Inden jeg så disse tal, havde jeg groft undervurderet, hvor ofte man ville stå med svære 3. downs, eller at redzone var så stor en del af kampen. 2. og lang skal man undgå at tænke "Nu er der langt til 1st down, jeg kalder et dybt kastespil." Hvis bolden bliver incomplete, er du nu tvunget til at kalde et dybt kastespil igen. Hvis du havde kaldt et mindre aggressivt spil og fået 4-5 yards, ville din playbook stadig være åben på 3. down.

Passer tallene til det danske NL-niveau? I 2012-sæsonen var vi i RZ 18% af samtlige spil mod 24%  i tabellen og OF 1st down 36% mod 34% i tabellen. Men nej, jeg har ingen anelse om de er sammenlignelige, men det antager jeg blindt at de er, for så har jeg et rart udgangspunkt at lave playbook udfra.

---

Når jeg sidder i offseason og designer min playbook, vil jeg lave en gameplan udfra følgende faktorer:

• Angrebets formation
• Forsvarets formation og coverage
• Situationen - Down and distance og field position
• Den ønskede spilfordeling (run/quick/dropback/screen/etc) givet ovenstående faktorer

Et eksempel kunne være at antage, at vi vil køre vores shotgun doubles formation (2 WRs i hver side), forsvaret kører 4-3 cover 2 zone, og jeg skal spille en hel kamp ud fra disse forudsætninger. Så er jeg sikker på, at jeg får bygget tilstrækkelig fleksibilitet ind i formationens spil til at kunne vinde en kamp med formationen. Bogen giver mig en idé om, hvor ofte jeg står i de forskellige situationer, og jeg skal sørge for at have en plan for situationerne, der omfatter nok spil til at jeg kan sætte forsvaret i forskellige svære positioner. Des oftere en situation opstår, des flere spil er der behov for.

Jeg tvinger mig selv til at tage stilling til spilfordelingen i situationen, f.eks. 20% af tiden kører jeg slant-flat, 50% løber jeg IZ og 30% kører jeg RB screen. Jeg vil nok gruppere situationerne lidt anderledes end bogen har gjort, da f.eks. 2./3. og 1 er en sjælden situation, og du nok også vil bruge disse spil i en 2./3. og 2-3-situation. I teorien kan jeg lægge en komplet gameplan mod et forsvar i offseason og så bare printe papiret ud, når vi begynder på forberede os på dem i sæsonen. Nu er det sjældent, at et NL-hold kun kører én formation og et coverage, så tilpasning er selvfølgelig nødvendigt.

Når jeg så har kørt en kamp i gennem, kan jeg skifte min egen formation eller forsvarets formation og coverage og køre situationerne i gennem igen. Jeg ville starte med de forsvar det er vigtigst at slå i løbet af mine næste sæson. Processen minder en del om scenarieplanlægning: Man designer nogle scenarier og kører ens strategi i gennem scenarierne. Hvis man havner i nogle uheldige situationer, hvor man ikke har en klar strategi eller strategien fejler, går man tilbage til tegnebrættet og justerer/omlægger strategien, så den kan håndtere situationen.

Jeg var ikke gennem denne process inden sidste sæson, og det var nok min største fejl.

• Hav en plan for samtlige situationer og forsvar og kommunikér det til spillerne
• Flere formationer og flere spil
• Mere fleksibilitet
• Konsekvent read progression

Jeg har også omdesignet mit playsheet, så den repræsenterer disse situationsbetingede spil. Tidligere var spillene kategoriseret efter spiltypen, OZ, IZ, quick, dropback etc., hvor en søjle repræsenterede en type spil. Da vi kører med wrist coach, er der måske 10 IZ farver+tal under spillet IZ, der ligger i løbesøjlen. Til næste år vil søjlerne repræsentere downs i openfield og redzone. Første søjle er 1st and 10 i OF, måske ligefrem med en yderligere 1st and 15+ underopdeling. I 2. down-søjlen er der så underopdelinger 7+, 6-4 og 3-1. Når alle OF-situationerne er listet med tilhørende spil, går jeg videre til redzone (RZ) og laver noget lignende. Indenfor f.eks. OF 1st and 10 har jeg så sorteret spillene tilfældigt, så jeg under en kamp kan tage situationen og køre spil #1 fra listen. Næste gang situationen opstår tager jeg #2. Dermed får jeg kørt de ønskede spil med den rigtige spilfordeling i situationen. Hvis jeg gerne vil have et specifikt spil, kalder jeg en formation og et freeze-spil, hvor vi forsøger at trække forsvaret offside og så får et nyt spil. Det giver mig tid til at vælge angrebet et nyt spil. Jeg kan så hænge playsheetet op i kampugen, så spillerne ved, hvad vi kommer til at kalde i de forskellige situationer i kampen. Det giver forhåbentlig en tryghed, at de ved, hvordan vi vil håndtere samtlige situationer.

---

89'ers
Man kan mærke, at modstanderne ser film af ens kampe på NL-niveau. En af vores svagheder på angrebet var størrelsen på vores OL, mere specifikt vores ene guard. I vores opgør mod dem i den regulære sæson udnyttede de det ved at stille op med to store 2-teknikker, så det var ligegyldigt, hvor forsvarets strongside var - Vi stod altid med en stor DL overfor vores mindste OL. Til wildcard-kampen havde vi fixet det ved at bruge Frellsen som guard i stedet for tackle.

I regular season kampen begyndte de køre C1, blitze og stacke boxen, da Peter Ebdrup, vores dybe fade-trussel, blev skadet. Gold Diggers havde kørt C1 mod os, da de mente, at deres DBs var stærkere end vores WRs. Jeg frygtede, at 89'ers i wildcard-kampen ville køre C1 og blitze resten for at rattle vores NL-rookie QB, sætte den ene safety over toppen på Peter og blive ved med det, indtil vi kunne straffe dem regelmæssigt. Dette gjorde de dog ikke, for de spillede næsten hele kampen mere konservativt med 2 high.

Jeg kontaktede 89'ers HC Daniel Lassen for at skabe en åben dialog omkring coaching overvejelserne mellem NL-trænerne. Lassen gav følgende respons:

Vores primære årsag til at køre 2 high mod jer i WC kampen var først og fremmest baseret på vores personnel. Vi havde haft skader og folk der stoppede, hvilket gjorde, at vi var meget tynde på defensiv dybde. Vi valgte derfor at køre med et meget begrænset system, fordi det var det vores spillere kunne klare. Vi ville meget gerne have en Safety, der kunne hjælpe til run-support, hvilket selvfølgelig også kunne gøres på andre måder. Men derudover gjorde Peter Ebdrup os naturligvis nervøse. Så vi ville også gerne have en Safety i nærheden af ham. Det passede derfor meget godt at bruge 2-high, især når vi, ud fra de sidste kampe i regular season, havde følt, at vores spillere var mere komfortable med dette. Men rigtigt nok havde vi haft succes med det andet i den første kamp, og set i bakspejlet (i og med at vi tabte) burde vi måske have brugt det noget mere i WC kampen.

Jeg kan huske i mit 3. år som U16 HC havde vi en opadgående formkurve gennem sæsonen, hvor vi blev bedre og bedre. Desværre var der ikke play-offs det år, så vi fik ikke muligheden for at overraske i anden halvdel af sæsonen. Omvendt i mit 43. år havde vi en nedadgående formkurve af præcis de samme grunde som Lassen nævner - Skader og folk der stoppede. Det år endte vi 8-2 men tabte semifinalen til Herlev Rebels.

Vi kører et no huddle system, hvor formation og farve+tal kaldes ind på banen, hvor farven og tallet oversættes til et spil på wrist-coachen. I starten af sæsonen havde vi kørt håndsignaler ind, så man kunne læse håndsignalerne, hvis man ikke kunne høre spillet. 89'ers er et klogt football-hold, så de kan godt finde ud af at larme og besværliggøre spilkaldet, når det gælder. Tirsdags-træningen op til kampen, fortalte jeg  spillerne, at de ikke måtte sige spillet videre til træningerne, medmindre de kunne fysisk røre ved personen. Ellers skulle man få spillet via håndsignaler. I kampen var der 2-3 situationer, hvor 89'ers skruede op for sidelinjelarmen. QB'en og WR's skiftede straks til håndsignaler og blev ikke presset eller forstyrret af larmen, da de var forberedte på det.

Strategien op til kampen var at cutte dem meget i starten for at gøre deres get-offs sløve og neutralisere den størrelse de måtte have på os. Det virkede, for det ses at deres ene nose spiller i 2-point stance næsten hele kampen. Efter noget tid gik vi over til IZ, hvor vi ikke cut-blocker, samt pass pro uden cutblock. Vi havde god succés på jorden, og en pæn del af det hang sammen med cut-blocket. Vores primære løbespil skulle være OZ, hvor OL har mulighed for at cutblocke DL, skabe stræk i forsvaret, hvilket ville neutralisere fordelen ved deres store DL, som havde svært ved at flowe hurtigt nok derhen. Vi sørgede for at køre OZ væk fra deres amerikanske LB, da han er exceptionel til at flowe sidelæns. Løbespilsstrategien virkede, og vi bibeholdte den hele kampen.

Justeringer i løbet af kampen har desværre været en af vores akillessener på defense i 2012. Ikke at det skal forsvare hvad vi gjorde, men nærmere forklare hvorfor vi ikke gjorde nok. Vi havde i den forgange sæson ingen defensive coaches på sidelinjen (DC/DB coach, LB coach og DL coach var alle spillere). Så jeg var den eneste der kunne spotte ting fra sidelinjen, som jeg så kunne videregive til min DC. Men som sæsonen og skader skred frem, var han mere og mere inde på ST (som ellers var dér, hvor vi kunne kommunikere), og jeg kaldte spil på offense og kunne derfor ikke tale med ham dér. Så det blev mindre og mindre vi snakkede sammen i løbet af kampen, og derfor også mindre og mindre vi fik justeret. Ikke at det skal lyde som om mine defensive coaches ikke kan justere ting uden mig, for det kan og gør de, men som vi alle ved, er der bare nogle ting, der glipper i kampens hede som spiller.

Første halvdel af sidste sæson stod jeg også som eneste ikke-spillende coach på angrebet, hvilket gjorde, at jeg missede mange ting. Jeg kunne mærke i anden halvdel af sæsonen, da Basse blev en del af staben, at jeg fik overskud til flere ting. Jeg fik samtidig hjælp fra U16-HC Alex Skaarup som 'eyes in the sky' via headset, hvor det hjalp gevaldigt at kunne sparre med én, selvom han ikke var en fast del af staben og dermed ikke kendte angrebet i detaljen.

Jeg takker Daniel Lassen for sine svar og håber at folk er blevet lidt klogere.

---

I Rebels kæmpede vi gennem sæsonen med at have styr på chain crew og dommere. Jeg tror, at sportschefen kom forbi til 4 seniortræninger og fortalte, at hvis nogen ikke gjorde steppede op denne weekend, ville vi blive diskvalificeret fra play-offs. Der er andre hold, som også kæmper med at få styr på denne del. I Gold Diggers havde de et godt system, som jeg her vil opridse til inspiration:

• Dommere skal KUN dømme

Så vidt jeg kan se inde på herlevrebels.dk, har de haft 74 licenskrævende dommergerninger, hvor en kamp, der kræver 5 mand, tæller som 5 dommergerninger. Man kan forvente, at dommere bidrager omkring 5-6 gange i løbet af en sæson. Dermed skal Rebels have 13-15 dommere, fordelt på U19, Academy og NL. For at give incitament til at gøre dette sagde Gold Diggers, at dommere ikke havde andet ansvar for klubben end at dømme disse 5-6 gange. Man er dermed fritaget fra chain.
U19'ere kan sagtens dømme, afhængig af personligheden og hvor højt niveau kampen er på. Enhver uerfaren dommer skal dog parres med en gruppe erfarne dommere, så i hvert fald halvdelen af crewet har godt styr på deres ansvar.

• Chain crew opgaver uddeles tidligt i sæsonen

I Gold Diggers blev chain crew opgaver uddelt ud på holdene, så snart kampprogrammet var oppe. Hvert chain crew hold havde en ansvarlig, som skulle sørge for, at de andre var bevidste om deres opgave den givne dag. Der var telefonnumre på denne liste, så man kunne få fat i hinanden. Spillerne kunne bytte chain vagter, som det passede dem, bare det ansvarlige chain crew medlem havde fået bekræftelse fra det nye medlem, samt den ansvarlige for at lave chain crew listen. 89'ers bænkede en af deres spillere i udebaneopgøret mod Towers, fordi han ikke havde mødt op til chain. Det giver god mening at indføre denne straf. Ved at kommunikere opgaverne tidligt ud er der styr på hele forløbet.

---

Andet

Rebels NL
MVP - LB Jens Vigsted
D - DT Peter Malmos
O - OWR Peter Ebdrup
Rookie - C Kevin Schmalz

Rebels Academy
MVP - TE Thomas Reedtz-Hansen
Team mate - DL Alex Thorsen
Rookie - WB/CB Morten Hvass

Rebels Flag
MVP - Christoffer Bech
Team mate - Kasper Sørensen
Rookie - Dennis Jensen

Rebels U19
MVP - OL/DL Jacob Norden
Team mate - OL/DL Jacob Norden
Rookie - DB Frederik Skræddergaard

Rebels U16
MVP - RB/LB August Nielsen
Team mate - QB Andreas Pedersen
Rookie - WR/DB Rasmus Kaad
Unsung hero - OL/DL Simon Toftager

Rebels U14
MVP - OL/DL Albert Jespersen
Team mate - RB Max Meldal
Rookie - OL/DL/QB/RB Noah Carelse

Rebels U12
MVP - RB Peter Christensen
Team mate - C Jens Normann Sørensen
Rookie - QB Lucas Nørgaard

Og da jeg stadig kender mange af spillerne på Gold Diggers senior og U19-hold, så er prisvinderne her. Bemærk at Gold Diggers uddeler dobbelt så mange priser som Rebels, hvilket jeg synes er en god ting:

Gold Diggers NL awards 2012
MVP - Peter Møller
ST - Mads Kieler
D - Mikkel Lindsø
O - Søren Bakbøl
Most improved - Kenneth Stender
Lineman - Peter Møller
Rookie - Jannik Pabst

Gold Diggers U19 JNL awards 2012
MVP - Philip Holm Boye
O - Anders Kühne Vinther
D - Asger Nielsen
Lineman - Victor Kaiser Greve
Rookie - Christian Alejando Ramon
Most improved - Phillip Holm Boye
ST - Mads Bonde
Team mate - Mads Bonde

---

Et interessant indlæg om Behaviour management.

Brian Billicks NFL.com blog indeholder interessant artikel-serie, om hvordan man drafter en franchise QB. Det overordnede tema er "Nobody knows anything."

Lidt mere Brian Billick på nfl.com's The Coaches Show.

Just Sayin Tebow needs to be given a chance

Nok det mest forfærdelige football jeg har set i nyere tid - Jets tillader 3 TDs på 56 sekunder. Forsvaret giver et 85 yard TD, broken play hvor Sanchez løber ind i sin egen OL og fumbler til TD og returneren på KOR fumbler til TD. Det bliver heller ikke bedre af at man ser alle fejlene 3 gange fra forskellige vinkler.

Og til sidst har jeg lavet tre videoer for endzone.tv om puntet. Dette er den første del, hvor jeg snakker overordnet om puntet. Del 2 og 3 bliver embeddet, når de udkommer. Tak til Anders Berendt, Rasmus Bergholt og Christian Lisby for muligheden.

Playoff scenarier 2012

Dette indlæg kortlægger NL-slutspillet 2012.

Følgende er taget fra turneringsregulativet:

Tie break procedure for tackle football 2012 I tilfælde af, at to eller flere hold ender med samme record (Vundne kampe i procent i grundspillet) benyttes følgende Tie break procedure: Vundne kampe i procent i indbyrdes kamp/kampe Seedning

Første runde De to konferencevindere rangeres 1 og 2 og sidder over i første runde af slutspillet. Nr. 2 i NC møder nr. 3 i DC og nr. 2 i DC møder nr. 3 i NC i to wildcard kampe. De to 2’ere har hjemmebane.

Det er dermed konference-seedningen, som styrer wildcard-runden. Stillingen er lige nu:

Selv med en sejr over Razor kunne Rebels ikke blive konference-vinder, da Rebels bedst kunne blive 8-2, samme som Razor. De to hold ville være 1-1 i indbyrdes opgør, og dermed ville seedningen være afgørende, hvilket gør Razor til konferencevinder, selv hvis Rebels slog Razor og Demons.

Samme gør sig gældende mellem Gold Diggers og 89ers. Deres sidste kamp er mod hinanden, og selv hvis 89ers vinder, så har de dårligere seedning end Gold Diggers og ender på 3. pladsen i konferencen.

Den sidste wildcard-plads er interessant.  Hvis Demons slår Rebels, er de videre, uanset andre resultater. Hvis de taber, har vi den sære situation, at Demons og Tigers er 1-1, Demons og Swans er 1-1, og Tigers og Swans mangler ét opgør, hvor Swans vandt det første. Hvis Tigers vinder over Swans, har vi 3 hold, der indbyrdes er 1-1, så det bliver ren seedning, som Tigers vinder. Hvis Swans vinder, er det seedning på Demons og Swans, der er afgørende, som Demons vinder.

Swans er dermed ude, selv hvis de vinder og Demons taber til Rebels. Tigers kan kun komme med, hvis de vinder og Demons taber, ellers er det Demons, der kommer med.

Hermed er wildcard-runden: 89'ers@Rebels og Demons/Tigers@Gold Diggers

---

Så kommer vi til semifinalerne:

Anden runde De to konferencevindere har hjemmebanefordel og møder i semifinalerne vinderne af de to wildcard kampe. I semifinalerne spiller nr. 1 mod dårligste wildcard vinder og nr. 2 mod bedste wildcard vinder.

I semifinalerne er det dermed ikke konference-seedning, som styrer det, men regular season seedning. Regular season seedning ser således ud:
#1 Towers
#2 Razor
#3/#4 Rebels/Gold Diggers
#5 89'ers
#6 Demons/Tigers

Semifinalerne afhænger af resultaterne af begge Wildcard-kampe. Tigers og Demons skal samme forløb igennem, uanset hvem der får wildcardet. Rebels kan clinche #3, hvis de vinder over Demons, eller Gold Diggers taber til 89'ers. Hvis de taber og Gold Diggers vinder, bliver de #4.

De to venstre søjler angiver vinderen af wildcard-kampene, mens de to til højre angiver semifinalerne:

89'ers@Rebels	Demons/Tigers@Gold Diggers	Semifinale@Towers	Semifinale@Razor
89'ers	Gold Diggers	89'ers	Gold Diggers
89'ers	Demons/Tigers	Demons/Tigers	89'ers
Rebels	Gold Diggers	Gold Diggers/Rebels	Gold Diggers/Rebels
Rebels	Demons/Tigers	Demons/Tigers	Rebels

---

Jeg er fan af idéen, at seedning er baseret på forrige sæson. I stedet for at man kigge på alle mulige mystiske faktorer for at afgøre tie-breaks (se flag-football tie-breakerne i turneringskataloget), så er man kun bedre end det andet hold, når man har bevist det. Hvis du ikke har bevist det, arver du dit resultat fra forrige år. Det giver god mening.

Tværkonference-kampene er også sammensat på en god måde. #1 ligger i én konference og spiller mod #2 og #3, som ligger i den anden. #2 spiller så mod #1 og #4 fra den anden konference. #3 mod #1 og #6, osv. Det er helt perfekt. I stedet for at gøre tværkonference-kampene tilfældige, så får man mulighed for at møde et hold seedet over én og under én, og dermed tage deres seeds. De gode hold får flere kampe mod gode hold, og de svage hold kan få sejre mod andre svage hold.

Der er folk på usfootball, der mener, at dansk football ikke er god nok til at have 10 hold i NL, hvor Stars, Knights og senest Tomahawks er rykket ned. Hvis der hvert år er et hold, der trækker sig lige inden sæsonstart, så hellere bygge op omkring de få stærke organisationer.

Min holdning til 10 NL-hold er, at overgangen fra 1. division til NL bliver mindre, da der er flere ligeværdige modstandere til oprykkerne, i stedet for at det bliver 1 sæson og ud, fordi oprykkerne er gået 0-8. Det er bedre for sporten, hvis springet fra NL til 1. division er overkommeligt, for ellers vil vi aldrig se en organisation, der kan udvikle sig stærk nok til at kunne konkurrere i NL.

Vil der være 4-6 50-0-kampe til topholdene? Ja.

Lige nu er det Towers, Razor og Gold Diggers i den suveræne top. Rebels og 89'ers ligger i midten. Hvis man giver de sidste 5 hold de bedste forudsætninger for at kunne holde sig i NL og udvikle sig, kan det være, at ét til hold lægger sig sammen med Rebels og 89'ers i midten. Dette vil skabe én mindre 50-0 kamp for topholdene.

Alt i alt er jeg vild med 10 hold i NL og tværkonferencekampenes sammensætning. Godt træk DAFF!

---

På usfootball er der en diskussion om, hvorvidt Razor kunne finde på at tabe kampen mod Rebels med vilje, for at reducere chancen for at Gold Diggers blev #3 og fjerne dem fra Razors semifinaler.

Rebels vandt kampen 34-22. Det er første gang, at Rebels slår Razorbacks (1-13), og at Razor tabte på hjemmebane i over 7 år.

Spillede Razorbacks for at tabe ligesom Kina til OL i badminton? Absolut ikke. Man kunne se på spilkaldene, at de spillede for at score og vinde. Var det den stærkeste Razorbacks-opstilling? Absolut ikke. De skånede deres skadede startere. Man fik set Razor uden en import QB og WR.

A new familiar face

Bjørn "Basse" Stadil tiltræder som RB coach for Herlev Rebels NL-senior i anden halvdel af 2012-sæsonen, da den forhenværende RB coach, Ken Christensen, genoptager spillerkarrieren efter en længerevarende knæskade. Basse var den første HC jeg coachede under, da jeg startede med at coache tilbage i 2007. Mange af de ting jeg gør i dag kommer fra hvad jeg lærte af ham dengang. Jeg er enormt begejstret over at blive genforenet med ham på banen og er sikker på, at hans engagement nok skal få ham hurtigt up to speed med vores angreb. Hans football-cv kan findes på usfootball og herlevrebel.dk. Rebels har lært af min ikke-introduktion og givet Basse den introduktion enhver træner fortjener.

Rebels trænerstab ser således ud:
HC - Johan Williams
-----------------------------------------------------------
STC - Johan Williams
OC - Nicholas Hjorth
DC - Johan Williams
Team manager - John Skjørbæk
Styrketræner - Ken Jensen
-----------------------------------------------------------
OL - Frederik Zilmer (spillende træner)
WR - Nicholas Hjorth
RB - Bjørn "Basse" Stadil
QB - Nicholas Hjorth
-----------------------------------------------------------
DL - Johan Williams
LB - Jens Vigsted (spillende træner)
DB - Martin "Jønne" Jørgensen (spillende træner)

I Rebels forsøger vi at arbejde os mod en stab bestående af ikke-spillende positionstrænere uden dobbelt-positioner. Enhver form for dobbeltrolle, så som spillende træner eller mig som WR og QB træner, vil altid splitte ens fokus ud på de to roller. På længere sigt ser vi gerne koordinatorer uden positionsansvar, i hvert fald på angreb og forsvar. Hvis du skulle have engagementet, personligheden og lysten til at lære, så kontakt enten sportschef Henrik Ørnstrøm, head coach Johan Williams eller mig selv. Kontaktinfo findes her.

Kasteteknik v1

Jeg forsøger at lære mig selv at kaste bedre via Darin Slacks video, for hvordan kan man coache det, hvis man ikke kan finde ud af bevægelsen selv. Jeg blev anbefalet at filme mig selv og se på videoen. Jeg filmede også min QB, Morten Forsbøl. Du opnår følgende ting ved at optage kastet og sammenligne med andre:

• Du kan se denne lynhurtige bevægelse i slowmotion og dermed træne dit øje til at spotte de afgørende "key-frames" i virkeligheden. Din hjerne og øjne ved ved hvilke øjeblikke de skal opfange hvilke detaljer. Video er afgørende for at lære dette. Jeg bruger Media Player Classic - Home Cinema til at se filmen i slow motion. Hvis du holder control i bund, kan du bruge piletasterne til at køre en frame frem og tilbage.
• Du kan sammenligne spillere, hvilket gør forskellene nemmere at se.

Den følgende video indeholder mig selv og min dårlige teknik og min QB, Morten Forsbøl, og hans væsentligt bedre teknik. Slow-motion klippene er 1/10 speed, hvor mit program vist har fordoblet antallet af frames. Det sætter hvor hurtig bevægelsen er i perspektiv.

Det er de ting jeg foreløbig har lært. Der kommer måske en v2, hvor der kommer nogle detaljer, som jeg ikke har forstået endnu. Det skal tilføjes, at det er vigtigt at begrænse sig, så man ikke smider det hele i hovedet på QB'en, men giver ham en detalje eller to at arbejde i et par måneder, og når det sker naturligt, kan man tilføje en ny.

Tak til Morten Ramsgaard for at hjælpe mig med at forstå og lave ovenstående key-points.

Jeg mener det er ekstremt vigtigt, at junior QB-coaches i samtlige klubber forstår disse teknikker og coacher dem. Det er enormt svært at omprogrammere en så finmekanisk bevægelse på en seniorspiller (se links om Tebow), så man SKAL lære det rigtige, når man starter med at kaste som junior-QB. Det vil øge niveauet gevaldigt i kastespillet. Et af kritik-punkterne ved Darin Slack er, at det føles utroligt mekanisk, når man træner disse "key-points", som kastebevægelse skal i gennem. Det er en ting, som QB coaches med tiden forhåbentligt finder en balance med.

Følgende links handler om kasteteknik: SmartFootball hvor Darin Slack sketcher nogle af sine principper op og Tebow arbejder på sin kasteteknik. Nej hvor Tebow dropper bolden på dag 1. Sports Science får også snakket om Tebows kast.

---

En af de første ting jeg besluttede mig for, da jeg blev træner, var, at jeg altid ville udfordre og udvikle selv de største talenter. Min største frygt var, at gode spillere ville være sløsede med teknikken, fordi de kunne slippe afsted med det. Når de rykkede op på det næste niveau og skulle arbejde for det, ville de give op. Jeg har set en del juniortalenter tabt på jorden pga. dette. Dette kunne være sket med Victor Greve og Simon Mathiesen. De var fantastiske spillere selv i deres rookie-år. Jeg var altid på nakken af dem og forlangte, at de leverede op til niveau evig og altid, hvilket gør, at de fortsætter udviklingen. Det værste man kan gøre ved et talent er at klappe dem på hovedet og aldrig presse dem. Jeg har dog selv for nyligt ladet en spillers fart retfærdiggøre, at han tog forkerte skridt, hvilket ikke er acceptabelt af mig. Det kræver selvdisciplin at gøre det rigtige. En måde, at sikre at spilleren bliver udfordret, er at rykke spilleren op inden sæsonstart. Følgende betingelser skal dog helst være opfyldt:

• Modstanden på det nuværende niveau er ikke højt nok til at udfordre spilleren
• Spilleren kan konkurrere på det næste niveau
• Spilleren kan få en starting plads på næste niveau

Alt dette skal gøres i offseason så tidligt som muligt, så begge hold kan bygge op til sæsonen med/uden spilleren. En så god spiller vil efterlade et hul på holdet han forlader, men hvis der er tid til at bygge nye spillere op, så betyder det, at andre får en chance på hans plads for at udvikle sig.

---

Hvis man kunne designe alle niveauerne (U12 til senior) på et hold, skulle følgende være opfyldt

• Der skal tidligt bygges en styrketræningskultur op. Dette er ekstremt svært, for det bliver først en del af kulturen, når størstedelen af spillerne gør det, og de ved, at de SKAL gøre det for at kunne få en starting plads. Sådan noget tager flere år at bygge op
• Der skal være en rød tråd i systemerne og teknikkerne fra U12 til senior.
• Der skal være regelmæssige aktiviteter på tværs af niveauerne, så spillerne kender trænerne og spillerne på de andre niveauer. Det øger sandsynligheden for at spillerne bliver i klubben, når de skal skifte niveau. Hver gang et niveau er adskilt fra de andre, vil frafaldet være større. Disse aktiviteter kan være:
• I Gold Diggers holdt de en stor fællestræningsdag, hvor samtlige spillere trænede sammen en enkelt træning. Der var opvarmning, indy-træning og grill.
• I Rebels er der frivillige løbetræninger i sommerpausen, hvor U16, U19, Academy og senior 1 er repræsenteret.
• I Gold Diggers får mange U19-spillere mulighed for at træne og spille kampe med senior. Det gør at spillerne ved hvilket niveau de skal have for at kunne følge med og ikke bliver overraskede. De kan så bruge den nuværende sæson på at blive klar. Seniorspillerne lærer også U19'erne at kende, i stedet for at man kigger beundrende op til spillerne på niveauet over én. Det skaber noget gensidig respekt.

---

Jeg tror godt, at alle trænere kan blive enige om, at juni er den værste måned at være træner i. Der vil altid være en håndfuld spillere, som tager på sommerferie i juni samt skader, og man står tilbage med et amputeret hold. I år i Rebels var der et mønster, der hed følgende: Af de 6 spillere, som var rykket op fra U19, var 4 af dem taget på ferie til Swans-kampen.

---

Nu pitcher jeg en idé: Når man signer en ny coach, burde holdtøj være ens signingbonus. Det ser sløset ud, når en træner går rundt i tøj fra stadium til træning.

---

Nogle spillere vil vælge det laveste niveau de kan slippe afsted med at konkurrere på. Det er først når de:

• Mister deres starting plads i klubben eller landsholdet
• Bliver cuttet fra landsholdet

at spilleren indser, at der forlanges mere for at kunne konkurrere. De vil så gøre det ekstra, som træneren beder om. Da jeg var spiller, gjorde jeg selv det samme ved ikke at bruge tid på styrketræning de første år jeg spillede.

---

Overcoaching er et vigtigt begreb. Det kan være du ved en masse ting, og dine spillere begår masser af fejl, men hvis du giver din spiller mere information end han kan håndtere, så vil han ikke spille hurtigt og instinktivt. Det er faktisk bedre at give dem for lidt information end for meget.

---

Her er den sædvanlige tabel med spillerne, der er inviteret til træningsturneringen i Firenze. R-søjlen er holdets nuværende NL-ranking. 73% af spillerne kommer fra østhold. En anden interessant historie er, at 3 brødre, Jukka, Timmi og Marco Rysgaard, er kommet på landsholdet.

Ø/V	R		DL	LB	DB	OL	IWR	OWR	QB	RB	Total
Ø	3	Søllerød Gold Diggers	2	2	3	5	1	1	1	0	15	33%
V	7	Aarhus Tigers	1	1	1	0	1	0	1	1	6	13%
Ø	2	Copenhagen Towers	0	0	3	1	0	2	0	0	6	13%
V	5	Aalborg 89'ers	0	2	1	0	0	1	1	0	5	11%
Ø	8	Amager Demons	1	1	0	0	1	0	0	0	3	7%
Ø	4	Herlev Rebels	2	1	0	0	0	0	0	0	3	7%
Ø		Holbæk Red Devils	1	0	0	0	1	0	0	0	2	4%
Ø		Kronborg Knights	0	0	0	1	1	0	0	0	2	4%
		Augustana College	0	1	0	0	0	0	0	0	1	2%
Ø	10	Copenhagen Tomahawks	0	0	0	1	0	0	0	0	1	2%
V	6	Odense Swans	0	0	0	0	0	0	0	1	1	2%
			7	8	8	8	5	4	3	2	45

---

Og til sidst - Tillykke til Søllerød Gold Diggers med EFAF sejren over Triangle Razorbacks.

Blandede tanker og tips

Ikke-coaching:
Gravet ned på daff.dk findes en liste over spillere, der er inviteret til A-landsholds-camp. S-søjlen står for NL seed:

			O				D				S
Ø/V	S	Hold	OL	OWR	IWR	RB	QB	DL	LB	DB	K	LS	Sum
Ø	2	Søllerød Gold Diggers	6	3	2	1	1	3	4	5	0	0	25
Ø	3	Copenhagen Towers	3	1	0	1	0	4	0	4	1	0	14
V	6	Aarhus Tigers	2	0	1	2	1	2	2	2	0	0	12
Ø	4	Herlev Rebels	0	0	0	0	1	2	2	2	0	1	8
V	1	Triangle Razorbacks	1	2	0	2	0	2	1	0	0	0	8
V	5	Aab 89'ers	0	1	1	1	1	0	2	2	0	0	8
Ø	7	Amager Demons	0	1	2	0	0	1	1	0	0	0	5
Ø		Kronborg Knights	1	0	1	0	0	1	1	1	0	0	5
Ø	8	Copenhagen Tomahawks	2	0	0	0	0	0	0	1	0	0	3
Ø		Holbæk Red Devils	0	0	1	0	1	1	0	0	0	0	3
V		Odense Swans	0	0	0	1	0	0	1	0	0	0	2
		Augustana College	0	0	0	0	0	0	0	1	0	0	1
Ø		Avedøre Monarchs	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1
V		Esbjerg Hurricanes	0	0	0	0	1	0	0	0	0	0	1
Ø		Frederikssund Oaks	0	0	0	0	0	1	0	0	0	0	1
V		Kolding Guardians	0	0	0	0	0	0	1	0	0	0	1
			16	8	8	8	6	17	15	18	1	1	98

Gold Diggers står for 26% af de udtagne spillere. 2/3 kommer fra østhold ligesom på juniorniveau. De mest markante tal på enkelte positioner er Gold Diggers med 6 OLs, 5 WRs, 4 LBs og 5 DBs, mens Towers følger godt med med 4 DBs. Gold Diggers har en god ting kørende med kompetente OL-trænere som Esben Mortensen, Troels Berthelsen og deres forgænger Mike Morfitt (Import OL 2008+2009). Det er lidt overraskende, at Danmarksmestrene ikke har fået flere med, samt at Rebels må se sig slået af Tigers. Det bliver spændende at se listen med de endeligt udtagne 45 mand.

---

Jeg har opdateret min oprykkerliste efter U19 2011 med en status på spillerne pr. 12/6-2012. Jeg blev inspireret af følgende artikel på x-reels:

Jannik Pabst - Starter på seniorholdet
Marcus Clausager - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Nichlas Steglich - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Rasmus Graucob - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Patrick Klarskov - Spiller på seniorholdet
Elias Knudsen - Er lige kommet hjem fra en længere rejse og er startet på seniorholdet
Casper Christiansen - Er i militæret, men kom tilbage og var med til EFAF-semifinalen og returopgøret mod Towers

Christian Rohr Olsen - Spiller for Rebels senior
Oliver Hansen - Spiller ikke football pt., men spillede for Rebels tidligere i 2012-sæsonen.

Benjamin Von Grass - StoppetDavid Rathsach - Stoppet
Lasse Thunbo - Stoppet
Villads Carstens - Stoppet

Patrick Petersen og Sebastian Buck er skiftet tilbage til Oaks, hvor de spiller seniorbold.

Jeg er stolt over, at 4 af mine gamle spillere gør en forskel på seniorholdet allerede som senior rookies. Det er ikke ofte, at juniorspillere kan rykke op på et af Danmarks bedste og mest dybe seniorhold og "make an immediate impact." Victor Greve (U16 Rookie of the year 2008, U16 lineman of the year 2010, U19 lineman of the year 2011) fik efter sigende halvdelen af snappene til EFAF-semifinalen mod frøerne. Han er 2. års U19er og får spilletid i en EFAF semifinale! (I øvrigt har X-reels drengene været på spil igen og lavet en fantastisk video af semifinalen. Man kan se, hvordan kvaliteten af deres videoer udvikler sig.) I Gold Diggers @ Towers returopgøret dominerede han også totalt.

Hvis man kigger på det, så skyldes oprykkernes succés dels det høje træner- og spillerniveau i Gold Diggers' juniorafdelinger samt kontinuiteten. Lige fra de yngste niveauer til U19 kører holdene shotgun med 4 WRs, hvor trænerne har store frihedsgrader til at udnytte de muligheder, der giver på niveauet. Selv om det aldrig er blevet sagt højt, er der altid blevet skelet til, hvad seniorholdet gør og forsøgt at lægge sig tæt op af, når det passer til det OC'en vil gøre. Forsvaret på U19 sidste år var identisk til seniorholdets. Hvis man kigger på det spanske landshold, som består af 7-8 Barcelona-spillere i startopstillingen, så kommer det spanske landsholds spillefilosofi fra Barcelona, hvor talenterne er vokset op i systemet. Alle kender deres roller. 50% af 2009-holdet kommer fra deres ungdomsakademi "La Masia."

---

Nu nævnte jeg "Lineman of the year" prisen. Den pris mener jeg er ekstremt vigtig, da det giver linjemændene på begge sider af bolden en pris at kæmpe for. Jeg mener vi indførte den på juniorniveau, inden Kim Ewé tog den til sig. Linjefolkene har en tendens til at blive overset og specielt OL, og det er ekstremt sjældent, at en linjemand vinder en overall/O/D MVP. Så husk denne pris!

---

Jeg og Johan Williams har i øvrigt forlænget vores kontrakter med Herlev Rebels til 2013-sæsonen.

---

Coaching:
Når det kommer til teknik-træning, fik vi at vide på U17-landsholdet, at vi skulle fortælle spillerne, hvad de skulle gøre, ikke hvad de ikke skulle gøre. Jeg plejer dog altid at fortælle spillerne, hvad de gør, og hvad de skal gøre i stedet, så de ved hvor forskellen ligger. Jeg har et par enkelte gange som spiller stået og sagt "Var det ikke det jeg gjorde?" Kontrast-teknikken synes jeg giver mere mening end "gør sådan her."

Når det kommer til mentalitet, er det præcis det samme - Fortæl dem hvad de gør forkert, hvorfor det skader dem, og fortæl dem hvad de skal gøre i stedet. Der er nogle ting, som giver naturligt mening, så man ikke behøver at forklare, hvorfor det er en bedre løsning. Den vigtigste del er at

"Be the change you want to see."

Jeg har prøvet at råbe, med frustration i min stemme, til mine spillere, at de skulle slappe af. Når man siger det højt, er det tydeligt, at der er noget, som ikke hænger sammen: Hvordan kan du fortælle spillerne, at de skal slappe, når du ikke selv er det? Eller hvis man vil have, at spillerne ikke diskuterer med dommerne eller spilder fokus på dem, mens man selv gør et stort nummer ud af det? Spillere vil altid absorbere de værdier, signaler og følelser, som deres kaptajner, trænere og specielt head coach udsender. Det starter fra toppen af hierakiet og løber videre ned gennem systemet. Som træner skal man være utrolig bevidst om ens egne følelser, for de vil være synlige i alt, hvad du gør. Hvis du er frustreret, vil spillerne være ligeså frustrerede.

Så min konklusion er: Fortæl spillerne, hvad de gør forkert, og hvad de skal gøre i stedet, og sørg for selv at gøre det samme, inden du åbner munden.

---

Start aldrig en træning med en skideballe
1) Det skaber en dårlig stemning for resten af træning.
2) Hvis det er dårligt fremmøde, du klager over, så er de spillere, som er til træningen, er ikke en del af problemet. Hvorfor skal de lægge øre til en skideballe, som ikke vedrører dem? Faktisk rammer skideballen præcis den komplementære mængde af dem man gerne vil ramme.
Man kan se en træning med dårligt fremmøde, som en mulighed for at køre ting, som man normalt ikke vil køre. Det giver spillerne en opfriskende og anderledes træning, og de kan forbedre sig på nogle andre ting. Hvis man står i denne situation i en game-week, kan man med rette være pissed, men det hjælper bare ikke på situationen. Skrot træningsplanen og find ud af hvad I kan og vil køre i stedet.
3) Hvilken attitude udstråler du efter en skuffende kamp? Udstråler du frustration over den manglende succés og presser spillerne hårdere, eller vender du det til noget positivt, til noget som vi skal arbejde videre på, og dermed inspirerer spillerne til arbejde videre med høj motivation? Jeg har begået førstnævnte fejl.

---

Jeg har gjort mig nogle overordnede overvejelser om, hvordan man bedst får sine budskaber ud. Hvis du mener du har et mentalt problem på holdet, som er meget vigtigt for holdets videre træninger eller kampe, er den bedste måde at kommunikere det på via et holdmøde. Hvis du i stedet vælger at fortælle dine vigtige pointer inden/under/efter en træning eller kamp, vil spillernes fokus hurtigt skifte over til den videre træning eller at de skal hjem. At ofre en hel træning på at fortælle spillerne, hvad der skal gøres, sikrer, at de har komplet fokus på, hvad du siger, hvilket øger chancen for at ordene går ind. Enhver anden måde sætter budskabet i en parantes. Hvis du ofrer den vigtigste ressource en træner og et hold har - Tid - på at fortælle noget, så vil spillerne være maksimalt lydhøre. Du har samtidig tænkt godt og grundigt over, hvad du vil sige og koordineret det med dine andre trænere, så det leveres professionelt.

Hvis der er noget, som skal siges her og nu til en kamp eller træning, så kald time-outen og saml spillerne fysisk tæt omkring dig. Det skaber en forbindelse, at de er tæt på dig. Hvis man som træner nogensinde har forsøgt at levere et budskab under en udstrækning, hvor spillerne står i en stor cirkel, vil man have oplevet den manglende fokus, som den fysiske afstand skaber. Des tættere spillerne er på dig, des mere vil de lytte.

---

Sidste år på U19 gjorde jeg mig nogle overvejelser omkring, hvornår vi skulle punte, sparke FG eller gå på den.
Vi brugte en del tid på FG og XP, hvilket betød, at jeg forventede at vi kunne ramme selv de lange FGs. Hvis vi kun kunne ramme et FG snappet indenfor 10'eren, var det ikke tiden værd at træne FG. Antallet af gange, hvor vi fik 4. down indenfor 10'eren i løbet af en hel sæson kan måske tælles på to hænder. For at det var tiden værd SKULLE vi kunne ramme FGs snappet fra op til 25'eren (42 yards i alt). Vi brugte de sidste 5 minutter af HVER træning på at træne FG, hvor det første spark var fra 15'eren, næste fra 20'eren og sidste fra 25'eren, hvorefter vi roterede kickers, holders og snappers og gentog. Der var nogle gange rush på og larm. Vi sparkede aldrig XP, da det burde være for nemt med de forventninger vi havde stillet til FG-enheden. Det var forventet, at LS+H+K brugte 5-15 minutter efter træning på at træne det (om de så fik gjort det er noget andet). Vi havde ikke tid under de 20 minutter ST-periode under træning til at give dem indy-tid sammen.

Vi kunne altså sparke FGs fra 25'eren og ind. Men derfor behøver man ikke at sparke FG, uanset hvor lang/kort 4. downen er. Jeg mener, at reglen var, at hvis vi havde 4. down og mindre end 4 på modstanderens banehalvdel ville vi gå på den altid. Det påvirker den offensive koordinators spilkald meget at vide dette på forhånd. På en 3. down og 10 behøver han kun +6 yards i stedet for +10. Der er måske ét eller to spil i playbooken, som er designet til at skaffe +10 yards, mens der er væsentligt flere spil, som kan skaffe +6.

Så snart vi havde bolden på modstanderens banehalvdel, ville vi aldrig punte. Risikoen for touchback betyder, at et punt fra 50'eren kun rykker bolden 30 yards. Så hellere gå på den, da vi samtidig sparede tid på at træne spillerne i at downe bolden så tæt på endzonen som muligt. "Kun 30 yards" lyder af meget, men vi var i stand til at rykke bolden omkring 40 yards pr. punt sidste år, og der var kun 1 returnet punt mod os. Alle de andre gange var de 4 WRs for tæt på returneren til, at han turde samle bolden op.

Så fra 50'eren til 25'eren vidste den offensive koordinator, at han havde 4 downs at arbejde med hele tiden. Egen banehalvdel ville vi altid punte med vores 4 WR punt uanset down and distance. 50-25 på deres halvdel ville vi gå på den. Indenfor 25'eren ville vi gå på den hvis der var 4 eller mindre yards til first down. Ellers sparkede vi FG.

Gudskelov kører Gold Diggers U19 stadig 4 WR puntet. Det er en af de to ting jeg er allermest stolt over som ST-koordinator sidste år. Det og at jeg fik spillerne til at føle en stolthed over at være på ST, samt de to ST TDs i semifinalen mod Tomahawks. I Junior Bowl blev vores onside kick recovery annulleret af en dommerfejl, som jeg aldrig vil tilgive dommeren for. Vi fik flag for offside, efter at Vinther havde smækket manden, der greb bolden, så han tabte den. Filmen viser, at der ikke var offside.

---

I Rebels kører vi et hurtigt no huddle offense, hvilket vi arbejder på til hver træning. Man får masser af reps, men det har den uheldige konsekvens, at spillerne ikke har mulighed for at nyde deres succéser nogensinde. Hvorfor lave alt det arbejde, hvis man ikke kan nyde ens succés? Hvis vi scorer mod vores angreb til træning, får spillerne et par sekunders "celebration time." Det er møguretfærdigt for forsvaret og pass rusherne, da de kun kan juble, hvis de får en turnover. Nu er det dog vores angreb, som har mindre rutine end vores forsvar, så de har behov for denne ting, selv på bekostning af forsvaret.

---

Jeg har tidligere skrevet om lederskab. Der snakkede jeg primært om kaptajner. Jeg har indset, at kaptajnernes lederskab er ligegyldigt, hvis ikke holdet kollektivt tager del i ansvaret. Det bringer mig til begrebet "The character of the team." Det siger mere om et hold end lederskabet blandt et par enkelte spillere. Du kan have de bedste kaptajner, men hvis ikke alle spillerne tager ansvar for holdet, så betyder lederskabet ikke noget. Det er noget at det sværeste at skabe - Et hold med et klart hieraki, men hvor alle bidrager og tager ansvar.

---

Jeg har lært, at des mere et hold forventer at vinde, des hurtigere bliver de frustrerede og spiller beskidt, hvis kampen ikke forløber efter deres forventninger. Omvendt hvis et hold ikke forventer at vinde, vil de blot lave bevægelserne men aldrig tro på det. Det er en svær balancegang.

---

Growing pains

Jeg har nu fire kampe under bæltet som NL-OC, to sejre og to nederlag. Vi har slået de to hold, som var dårligere seedet end os (Tigers+Swans) og tabt til de to, som var bedre seedet end os (Razor+SGD). I første kamp mod Tigers (10-0) scorede vi ikke et offensivt TD. I anden kamp mod Razor (7-35) fik vi ikke en first down i 1. halvleg. I tredje kamp mod Swans (26-0) kæmpede vi med at få gang i kasteangrebet. Mod SGD (3-33) var løbespillet ikke-eksisterende.

Jeg er ikke nedslået over denne produktion.

Det tog Gold Diggers og Kim Ewé 3 år, inden angrebet kom op på et niveau, hvor man ikke længere kunne sige, at det var forsvaret, der vandt kampene. Vi er et nyt angreb: Ny OC, ny QB, nye RBs og unge OLs+WRs. Der er ingen Mike Cook, ingen Thor Strandgård, ingen Monster, de tre spillere, der nok popper frem i hovedet, når man tænker på Rebels angreb de sidste par år. Man kan ikke sammenligne dette angreb med det man har set tidligere år.

Alt er en process, både teknisk og mentalt for mig og spillerne. Des højere op niveauerne man kommer, des mere teknik skal man kunne for at få succés mod spillere, som har fungeret i deres systemer i flere år. Den slags tager reps og tid. Det er et maraton, ikke en sprint. Dette lærte jeg sidste år, hvilket har rustet mig bedre til at håndtere modgangen i år. Man vælger ikke sin hånd, kun hvordan man spiller den, og jeg har besluttet altid at få det bedste ud af enhver hånd. Nogen dage tager man et skridt frem, andre et skridt tilbage.

Alle ting jeg gør, ikke fokuserer på eller ikke ved, er det der definerer angrebets succés og nederlag. I min tid i Gold Diggers lå vi coaching-mæssigt i toppen af indlæringskurven med et konsistent system på tværs af niveauerne, mens jeg på senior-niveau er 1-2 skridt bagefter de bedste trænere og har spillere, som skal lære systemet. En af grundene til at DL på U17-landsholdet klarede sig så godt var, at jeg havde en klart defineret plan, om hvad de skulle kunne for at få succés. På senior-offense er jeg stadig ved at regne spillet ud. Det er hårdt, at mine svagheder og mangler begrænser spillernes mulighed for succés. Ens fokus kan desværre kun være 100% et sted, både på og udenfor banen. Man må vælge sine kampe og lægge sin fokus på et område af gangen. Privat har jeg valgt kærligheden fra, så jeg kun har arbejde, football og aftenskole at fokusere på. Football æder dog stadig utroligt meget tid, men det bliver nok bedre med noget erfaring og rutine.

Heldigvis er angrebsspillerne i færd med at lære ligesom mig. Det er det en god ting, at vi vokser sammen, selvom det gør lidt ondt nu og da. Deraf titlen på indlægget. Jeg ville aldrig kunne have gået ind og være OC for et erfarent angreb som Gold Diggers. De havde slagtet mig under min udvikling. Denne og forrige sæson har været ekstremt lærerige for mig i form af forståelse og håndtering af mennesker. Når jeg kigger på den person jeg er nu, kan jeg slet ikke genkende mig selv, fra da jeg var teenager. Jeg er blevet stærkere og kan håndtere kampene bedre.

Vi bliver bedre og bedre, som sæsonen skrider frem, og spillerne får opbygget tro på sig selv, hinanden og systemet. Hver gang jeg ser videoen af en kamp, synes jeg vi er tæt på. Folk udenfor holdet, der ser kampene men ikke videoen, vil være uenige, når de kigger på point scoret eller yards. Det svarer til at køre bil via bakspejlet - Man ved hvor man har været, men ikke hvor man er på vej hen eller hvor langt fra/tæt på man er. Hvor man er på vej hen, er det jeg måler spillerne og holdet på, og vi arbejder hårdt på at realisere vores potentiale.

---

Det mentale er ligeså meget en process som det tekniske og taktiske. Rebels har været et mellemhold og underdogs i forhold til Gold Diggers, Razorbacks og Towers. At indføre en vinderkultur er en process, hvor spillerne skal kunne alle de elementer, som ligger i en vinders mentalitet. Man kan sagtens liste alle de ting et hold skal kunne mentalt for at vinde (hvilket jeg har gjort), men det er hårde erfaringer, som banker tingene ind. Jeg har hængt skilte op i omklædningsrummet og klublokalet, hvor der står nogle af de ting, som jeg mener er vigtige. Skiltene fungerer som reminders for mig og for spillerne.

"Work hard" står på ydersiden af døren ind til klublokalet og er det første spillerne ser, når de ankommer. Hvis man vil blive bedre, starter og slutter det med hårdt arbejde.

På vej ud af klublokalet står der "Be positive."Man kan håndtere modgang med frustration, eller man kan forsøge at få det bedste ud af enhver situation. Det handler ligeså meget om, hvordan man reagerer inde i sit hoved, når man ikke lever op til sine forventninger. Det kan også være man har haft en dårlig dag eller dårlig træning. Lars Carlsen plejer at sige "I dag bliver en god dag", og det fortæller, at det mere er en beslutning om ens attitude, end noget, der bare sker for én.

<Billed kommer senere>

I omklædningsrummet står der over døren "Practice perfect". Hvis man træner tingene sådan ca. eller bare laver bevægelserne, så træner man sig selv i at gøre tingene sådan til gameday. Man har ikke et ekstra gear på gameday - Man har kun det gear man plejer at være i. Hvis man ikke tager skridtene/læser rigtigt/blocker/tackler/lægger bolden/griber bolden/burster i gappet til træning, vil man heller ikke gøre det til kamp.

Der hænger flere skilte på væggene, men dette er essensen. Skiltene er samme koncept, som da jeg på U17-landsholdet skrev på tavlen i soverummet, hvad DL skulle kunne gøre. Det sætter sig alligevel et sted, når man ser det regelmæssigt, selv hvis man ikke tænker over det. Selv når man har styr på mentaliteten, kræver det stadig en tro i ens rygrad på sig selv, systemet og holdkammeraterne. Det svarer til at skulle springe ud fra 5 meter vippen for første gang - Man skal tro så meget på det, at man kommer over barrieren. Der har været flere situationer, hvor spillernes manglende tro har været udfaldsgivende. Ligesom alt andet er det en process at bygge det op.

---

Jeg oplevede på U19, hvordan det var at håndtere næsten voksne spillere. Personligheden er næsten fuldt udviklet, og der er flere holdninger til, hvordan tingene bør gøres. Dette gør det sværere at påvirke holdets mentalitet, og det er dermed spillerne, der laver holdets mentalitet. Det er en enorm forskel på U19+senior vs U16+U14+U12. Troels Vestergård sagde på et tidspunkt til mig at

"Efterhånden som man kommer op i niveauer, er der mere og mere man må se gennem fingrene med." 

Jeg har en klar idé om, hvilken mentalitet, der skal til for at skabe et godt hold, hvilket er med til at gøre mig til en god træner, men jeg kan ikke forvente, at alle køber mentaliteten, og det arbejder jeg stadig på at acceptere. Nogle gange udvises der opførsel til træning eller kamp, som jeg mener er uacceptabel eller uoptimal, men hver spiller vælger i sidste ende selv, hvordan de vil være. Nogle ting må man acceptere som de er.

---

En ting, som jeg kan lide og fortsat får mulighed at arbejde på, er det mentale. En helt enorm del af jobbet er at forstå spillerne, så man kan guide dem hen mod en attitude, hvor de drager fordel af deres styrker. Jeg har lært, at ens styrke også er ens svaghed, hvad enten det er perfektionisme, stædighed eller en lyst til at bevise. Det er altsammen eksempler på egenskaber, som kan drive spillere frem. Omvendt kan de spænde ben for spillerne - De kan gøre, at man aldrig er tilfreds. At man er irriteret over, at tingene ikke går som planlagt. At man tager risikable beslutninger i jagten på det store spil. En stor del af processen er at forstå, hvor opførslen eller reaktionen kommer fra. Det er mentaltræning. På angrebet som helhed er det ekstremt svært, da holdet består af mange forskellige mennesker. Der er det nok mere kunst end videnskab at mærke den kollektive attitude og dirrigere den.

---

Jeg er enormt glad for, at jeg stadig kan sparre med Gold Diggers. Jeg har haft samtaler med John Hansen (SGD OC), og efter kampen mod Gold Diggers fik jeg snakket med SGD-trænerne om kampen og fik pointers, som næsten er mere værd end at se film af kampen. Tak for det. Det er ikke noget jeg har prøvet tidligere, men det er ekstremt udviklende at snakke om kampene med ens modstandertrænere. Man kan sige, at det er mærkeligt at udveksle hemmeligheder og overvejelser med modstanderen, som man gerne vil slå, men hvis begge parter bliver bedre, så er det samarbejdet værd. Alle har en mening om hvad man gør godt og skidt, men det er i sidste ende modstandernes trænere, der har den bedste indsigt i, hvad man gør af dumme og gode ting.

---

Nu har jeg været i to organisationer som træner, og man kan fornemme nogle forskelle, nogle gode, nogle dårlige. Her er nogle faktorer man kan sammenligne klubberne på. Jeg vælger ikke diskutere dem offentligt, men det er en interessant diskussion.

Organisation - Hvor mange mennesker bidrager, og hvor gode er de til deres ansvarsområde?
Trænerstabene på senior og junior
Hvor mange hold er der (U12+U14+U16+U19+2.hold+1.hold)?
På hvilket niveau konkurrerer holdene, senior såvel som junior?

Hvad er fremmødet til en typisk træning?
Rekruttering på senior- og juniorniveau
Faciliteter - Kampbane, baner i offseason, omklædning, træningsudstyr, styrketræningsrum, mødelokaler med mulighed for videogennemgang
Tiltrækker klubben trænere og spillere fra andre klubber eller skifter folk fra klubben?
Hvor meget tid forlanges det at spillerne ofrer udenfor træning, enten i form af styrketræning eller løfte klubopgaver?
Hvor dyrt er medlemsskabet?
Hvordan er økonomien? (Det kunne være interessant at sammenligne klubbernes regnskaber)

---

Hvis du ikke kender Smart Football, så er det den mest begavede og inspirerende football-ressource jeg kender.

---

Jeppe Okholm må ikke spille i Danmark i sæson 2012, da han har spillet for et norsk hold i denne sæson. Reglen blev indført, da Razorbacks importerede et par franskmænd i andel halvdel af sæsonen, da den franske sæson var slut. Reglen rammer nu en af Razorbacks danske spillere. Diskussionen på usfootball går nu på, om man skal give følge en regel eller dispensation, hvis reglen skulle ramme udenfor hensigten. Nyheden har fundet vej videre til Vejle Amts Folkeblad.

---

Min effing Ipad formåede at slette mit næsten-færdige indlæg om WR coaching. Det må jeg så genskabe i sommerferien.

---

Lederskab

Jeg indså, at et indlæg om lederskab ville være et interessant emne, da vi til trænermøde i Rebels nåede til emnet kaptajner på dagsordenen. Der er mange kvaliteter man kan nævne, og vi prioriterer dem alle VIDT forskelligt. Hver klub og trænerstab har sin egen kultur og filosofi, og jeg blev mindet om, hvor forskelligt det kan være, og altsammen være sandt uden noget er forkert. At definere lederskab er en svær ting, da der er mange definitioner at vælge mellem, som mange filosoffer og uddannede mennesker har tænkt over. Den mest logiske for mig er - "A leader is chosen by his followers." Hvorfor er lederskab vigtigt? Mange kender nok følgende scene:

Jeg har måske set denne scene 6 gange fra jeg stødte på den på youtube, da jeg søgte efter leadership, og efterfølgende satte den ind i indlægget. Jeg elsker den film. Okay, 10 gange nu. Mindst.

For mig har valget af kaptajn altid været en stor ting. Signalværdien er enorm. Når jeg snakker om signalværdi, så betyder det, hvad man kan udlede af det. Ens beslutninger siger noget om, hvad der forventes. Eksempel nr. 1 er, at vi Rebels har besluttet, at folk får fremmøde og fravær for at møde op til den åbne tryout. Eksempel nr. 2 er, at vi på Gold Diggers U19 ikke tillod spillerne at have landsholdstøj på til træning, eller når de mødte op til kamp. Begge disse eksempler sender et signal. Det første siger, at vi tager for givet, at folk sætter en landsholdsstandard for sig selv og arbejder for at komme op på det niveau. Det andet eksempel siger, at selvom man er på landsholdet, så er vi ét Gold Diggers hold, når vi er sammen. At vælge at have landsholdstøj på signaler også, at man har fået at vide, at man er blandt Danmarks bedste, og man gerne vil vise det til alle, og dermed skabe to lag på holdet. Det kan også tolkes, som at spilleren siger "Jeg er blandt de bedste, ergo behøver jeg ikke lytte eller arbejde så hårdt." Lære- og arbejdsvillighed er vigtigt, uanset om man er rookie eller landsholdsstarter.

Tilbage til kaptajner. Man kan prioritere mange ting i en kaptajn, men for mig har det perfekte eksempel for holdkammeraterne været en stor ting, der bar stor signalværdi. Spillernes holdning til kaptajnkandidaten betyder også enormt meget for valget. I Gold Diggers senior vælger trænerne to kaptajner og spillerne to. I Rebels stemmer spillerne på kaptajner, og så vælger trænerne med stemmerne som hjælp, hvilket jeg synes er den bedste metode. På juniorniveau er der meget udskiftning fra år til år, så det er vigtigt at have en samtale om hvilke kvaliteter, der er vigtige hos en kaptajn, så spillerne ikke baserer valget på, hvem der er bedst eller mest populær. Jeg har ledt i arkiverne og fandt et kæmpe ark med noterne fra en af disse samtaler med et af mine U16-hold. Jeg tror den er fra 2009-sæsonen.

Når jeg kigger på det i dag, er jeg sindsygt imponeret over, at de faktisk fattede det. Jeg mener også mig og trænerne sad bagefter og tænkte "Fucking wow." Ordet ansvarlighed er nok det mest imponerende. Man stiller selvfølgelig nogle spørgsmål undervejs, som bringer de kvaliteter op, som ikke er blevet nævnt, så der bliver hjulpet lidt. Ordet ansvarlighed mener jeg dog de selv bragte op. Der er nogle flere kvaliteter i kaptajner jeg kan nævne.

• Respekten omkring ham
• Sætter holdet over sig selv
• Forstår trænernes plan for holdet
• Kan påpege fejl i holdets indsats og attitude uden at pege enkelte ud. Omvendt skal der også uddeles ros, når det er fortjent.
• Hvile i sig selv
• Være sig selv
• Overskud
• Være et mellemled mellem spillerne og trænerne

---

Lederskab læres. Jeg har ikke mødt en rookie-spiller, hvor jeg fra første øjeblik har tænkt "Han er en naturlig leder." Det er en rolle man kan vokse ind i, hvis man har den rigtige personlighed. Specielt på U16-niveau har jeg haft svært ved at finde rigtige kaptajner, der var klar til at lede holdet. De eneste jeg har haft var Mads Bonde og Casper Reinhardt deres sidste år på U16. Resten af mine kaptajner har været spillere med den rigtige attitude, men ikke ledere på samme måde. Det hænger nok sammen med, at børn ikke lærer at være ledere, medmindre de har spillet amerikansk fodbold nogle år. Udskiftningen er så hurtig, at man det ene år bare gør, som man bliver bedt om, og næste år skal lede. Det går virkelig stærkt. Jeg kan ikke se lederskaben i almindelig fodbold, da alle spillerne kommunikerer under en kamp: Alle råber kommandoer og har en holdning. Det er et totalt fladt hieraki. Selv træneren virker til at være på niveau med spillerne. Jeg forstår ikke at det kan fungere.

Når lederskab skal læres, hjælper det med gode eksempler at se op til. Jeg tror også det kræver en villighed til arbejde med ens personlighed, tankegang og reaktioner.

---

Perfekte kaptajner

På U17-landsholdet var André Houdét den ultimative kaptajn. Man kan se målrettetheden og roen stråle ud af ham i "Young guns." Efter den sidste kamp fortalte jeg ham

"Du er en fantastisk og positiv leder."

Hvor alle andre på holdet kæmpede med at få styr på deres spil, havde han overskuddet til at hjælpe andre og havde den der aura, der fjerner nervøsitet hos medspillerne. Han fortæller i "Young guns", at han har lært meget fra Mark Terkelsbøl og Niels Holm. Det er jeg ikke i tvivl om. Når man sættes blandt ledere, der er en generation ældre end én, vil man ubevidst videreføre deres værdier til ens eget niveau, da man kan mærke, at de mangler på ens eget niveau. Man kan sige det samme med trænere - Der er utroligt mange af de ting jeg gør, som jeg har arvet fra den ene head coach jeg har coachet under, Bjørn "Basse" Stadil. Det er ikke nogen ting jeg tænker over, det er bare sådan man gør. Det er først, når man skifter trænerstab, at man indser, at tingene kan gøres på en anden måde, eller at ens ubevidste måde faktisk er bedst. Det er en af tingene, der gør, at overgangen fra U19 SGD til senior Rebels har givet stof til eftertanke. Man oplever en anden måde at gøre tingene på og skal reflektere over ting, som man altid har gjort automatisk på én måde.

Hvis man kigger på min tidligere kaptajn på U19 SGD og på U19-landsholdet, Mads Bonde, er han en fantastisk kaptajn, da han altid forstår præcis, hvad trænerstaben vil opnå. Selv hvis han ikke forstod det, ville han stadig bakke loyalt op, da han accepterer, at football kræver et hieraki og disciplin. Han er ikke bleg for at give holdet en røffel, hvis indsatsen og attituden er utrilstrækkelig. Han sætter en utrolig høj standard for sig selv, og hans fejl æder ham (hvilket egentlig er en dårlig ting), hvilket gør, at han kan tillade sig at kræve et minimumsniveau fra andre. Han giver trænere en heads-up, hvis der er en situation med en spiller, som måske skal håndteres og fungerer som et godt mellemled mellem trænerne og spillerne. Patrick Klarskov var også sådan. Jeg roster ham på et tidspunkt for hans håndtering af et eller andet. Han sagde til mig

"Ingen over holdet, coach."

Jeg havde lyst til at give ham et kram lige dér.

Når jeg som spiller har skulle stemme på en kaptajn, har mit kriterie altid været "Hvem ville jeg lytte mest til og reagere kraftigst på, hvis jeg var nede i kulkælderen under en kamp, og denne person sagde jeg skulle steppe op?" Tidligere SGD OL og kaptajn Mikkel If Hansen var den bedste kaptajn jeg som spiller har haft. Han ville fjerne sig selv fuldstændigt fra ligningen og satte alle andres og holdets behov over sine egne, uanset hvad der ellers måtte være i hans liv. Det er at ofre sig selv for holdet. Når en kaptajn snakker med mig og går op i mit velvære, har han min respekt. Ligesom Mads Bonde ville han også fortælle kammeraterne, hvornår der skulle steppes op og levere det hele på den rigtige måde givet situationen.

---

Hvis jeg kigger på mig selv, var der intet ved mig, da jeg var yngre, der indikerede, at jeg ville få en lederrolle, da jeg er indadvendt og passer mit eget. Med tiden har jeg kigget mere og mere på lederne omkring mig og tænkt "Det kan jeg gøre bedre eller i hvert fald ligeså godt." Og i gennem en konstant process af trial and error, selvevaluering, feedback og se på andre er jeg havnet der, hvor jeg er nu, angrebskoordinator for et seniorhold. Det havde jeg aldrig troet jeg kunne gøre, selv bare for et år siden. Hvis man kigger på hvor mange af mine nuværende kvaliteter, der kommer fra mig selv, er det den velovervejede perfektionist. Alt det andet er noget jeg har taget/lært fra andre og oversat til noget, som passer til min personlighed. Jeg tror ikke der var en eneste af mine juniortrænere, der så på mig og tænkte "ham der Hjorth kan blive god træner og leder på et seniorhold en dag." Lederskab udvikles i personer med de rigtige kvaliteter og villigheden til at forbedre sig selv.

---

I NFL snakker de altid om, at quarterbacken er lederen og kaptajnen på angrebet. Hvorfor siger man, at QB'en skal være en leder, og han bør være kaptajn? I Gold Diggers har vi gået i modsat retning. Alexander Cimadon er ikke kaptajn hos Gold Diggers senior. Casper Reinhardt er ikke kaptajn på U19-holdet. Søren Skjødt var ikke kaptajn på U16-holdet. En QB har typisk rigeligt at tænke på, så hvorfor lægge et helt nyt ekstra ansvarsområde på hans tallerken? Så er han bedre tjent med at fokusere på sin eget opgave.

---

Andet
En af de sværeste ting ved at være HC var, at man havde utroligt få man kunnne sparre med det om det at være head coach. Man kan sparre med ens trænere om situationer, beslutninger og reaktioner, men jeg har aldrig diskuteret fremtoning og de overordnede værdier man udtrykker som HC med mine trænere. Det er kun personer, der har været head coach, der helt forstår, hvad det betyder. Jeg har kun haft én head coach inden coach Williams, og det var Bjørn Stadil for 5 år siden. Når vi mødes, snakker vi stadig om head coaching ansvaret. Coach Williams er så min head coach nummer 2, og det er rart at kunne læne sig op af én for en gangs skyld.

---

Bill Belichick lærte mig et fantastisk simpelt trick - Tag en vandflaske og hæld vand på boldene under træningen. Det tvinger spillerne til at lære at spille med våde bolde.

---

Mit navn staves Nicholas Hjorth. Som Victor Andersen sagde det "Så der er 3 H'er i dit navn, og de er alle sammen stumme." Når man googler "Coach Hjorth", så får man links om ADHD coaching op. Når man googler "Coach Hjorth blog", er jeg det 5. link på første side. Rising through the ranks.

---

Jeg tror jeg har lært betydningen af blue collar football. Det betyder, at man arbejder hårdt dag ud og dag ind og forventer ingen anerkendelse for det. De værdier Williams lægger træningsplan udfra er blue collar football. Vi snakker om at konkurrere mod hinanden så direkte som muligt på alle mulige måder, om at løbe, brække sig og løbe videre uden at klage. I Rebels er det givet, at vi er villige til at betale en langt større pris for at komme i fantastisk form end mange andre hold er. Kombinationen af Williams' fightermentalitet og min teknikfokus er faktisk rimelig god.

---

Det er stort, at Danmark har 3 spillere på developmental team. Click på "others" for at finde roster og bios. Spillerne er Christian Cederquist, Johannes Hylby og Simon Mathiesen.

---

Jeg bliver nødt til at forevige dette billed. Amager Demons har i forbindelse med deres rookie day lagt følgende billed og slogan op på usfootball:

Party - Hard? Oh my God.