#6 Coaching: Træningsplan 2/4

Her er et eksempel på hvordan en træningsplan kan se ud. Jeg bruger selv Excel 2007, men hvis du ikke har Excel, så prøv OpenOffice.

Der er en positioner lodret og tider vandret, så man kan se, hvornår hvilken position skal lave hvad. Jeg arbejder med fem-minutters-intervaller. Jeg kender en coach som arbejder med 7-minutters-intervaller. Dette giver god mening, da 5 minutter til en enkelt drill ikke er særlig meget. Jeg mener dog, at tidspunkterne bliver sværere at huske, når man arbejder med 7 minutter. Et spørgsmål, der altid kommer, er ”hvornår starter vores tackling periode? Er det 17:55 eller 17:50?” Svaret er, i min verden, 17:55. Det er vigtigt, at man ikke laver en træningsplan, hvor det kun er tidspunkterne, hvor vi laver noget nyt, der står på papiret. Lad os kalde det en "kollapset træningsplan." Ovenstående plan ville se således ud:

Den kollapsede plan ville jeg have ekstremt svært ved at læse i træningens hede. Jeg bliver nødt til at aflæse tidspunkterne for at få en følelse for, hvor lang tid vi bruger på hver periode. Det er spild af energi under en træning. I det forrige eksempel kunne man se på kassens højde, hvor lang tid det ca. tog. En anden detalje er, at der står tider i begge sider af planen. Hvis der kun står tider i venstre-siden, får man sværere ved at læse tiderne, når man træner forsvar. Alle søljerne med positionerne er lige brede, da det gør det mere overskueligt. Man kan sagtens lave en finere inddeling af perioderne, hvis man f.eks. gerne vil bruge præcis 15 minutter på OL’s run-blocking og 10 minutter på pass-blocking. Det betyder dog, at man har fastlagt OL perioden fuldstændigt og positionstræneren vil være fastlåst. Hvis man nu har screens i sin playbook, hvornår skal det så trænes? Jeg foretrækker kun at skrive, hvornår positionerne skal træne sammen. Alt andet bliver kaldt indy (indy=individual position training). Så kan jeg fortælle mine trænere, hvad jeg gerne vil have de lægger fokus på i dag under indy.

For at kunne køre en effektiv træning skal man have en fastlagt plan, som alle trænerne kender og er med på. Jeg forsøger at bibeholde tidsfordeling for så vidt muligt. Hver gang, der ændres i periodernes længde, skal mine trænere bruge energi på at regne ud, hvor lang tid de har tilbage og tilrettelægge antallet af øvelser og deres længde til periodens længde. Det giver dem en stabilitet, hvis de kender tidspunkterne på rygraden. Dette kommer tilbage til mit indlæg om stabilitet for spillerne i systemerne. Det samme gælder for trænerne. Des mere de kan tænke på coaching og ikke på ”Hvor lang tid har jeg og hvad nu,” des bedre. Indholdet kan ændres frit, men tiderne skal ligge fast. Man kunne godt mødes en halv time inden hver træning og diskutere, hvad spillerne har brug for at blive bedre til og lægge planen ud fra det. Jeg mener, at det kræver for meget tid i forhold til udbyttet, samtidig med at det fjerner den førnævnte stabilitet for trænerne. Man skal også spørge sig selv, om man har lysten og energien til at bibeholde dette møde hele sæsonen. Man skal være ærlige overfor hinanden og sige til, hvis man føler, at man ikke vil have overskud til at skulle gøre det her. Til sidst skal det nævnes, at jeg typisk råber til mine trænere, når de har 5 minutter tilbage af den nuværende periode, i tilfælde af at de ikke har ur, ikke kender periodens sluttid eller har mistet tidsfornemmelsen.

Jeg skriver ikke vandpauser ind i planen, da vi kun bruger 30-60 sekunder på vandpauserne. Til almindelige drills kan man nå alt mellem 2-20 reps pr minut. En indy-periode bør være på minimum 15 minutter, da man ellers kun kan nå to drills, medmindre man går efter enormt korte drills, som kan give masser af reps på kort tid. Versus-perioder æder tid, når man skal sætte dem op, da der altid er nogle spillere, som mangler, og man skal justere. Jeg kører med faste startere i et par uger af gangen, som jeg har skrevet ned inden træningen og måske tilrettet under opvarmningen, hvor jeg kan se, hvem der mangler. En versus-periode kan tage alt fra 1½-5 minutter at sætte op, afhængig af hvor god man er. Man kan nå 1-2 reps pr. min. i versus-perioder. Det skal man have i baghovedet, når man afsætter tid til perioderne.

Det næste indlæg vil udkomme onsdag d. 1. november.

PS. En lamineringsmaskine kan købes i den lokale Bog og Idé (som vist ikke længere findes) og gør, at træningsplanen ikke bliver krøllet og våd.
PS. En farveprinter kan gøre det nemmere at se, hvornår grupperne skal slås sammen, men det er ikke et problem, hvis man kender planen godt. Det ser dog godt ud.

#5 Coaching: Træningsplan 1/4

Da jeg begyndte at skrive et indlæg om træningsplanlægning, havde jeg ikke en særlig solid idé om, hvordan indlægget skulle bygges op, og hvad det skulle indeholde, så jeg begyndte bare at skrive løst om lidt af hvert. Det blev rimelig rodet, men efter lidt tid tog jeg et skridt væk. Resultatet bliver en serie af fire indlæg, som til at starte med kun skulle være et indlæg. Der var mere at sige om dette emne, end jeg troede. På en måde er denne blog en sund måde for mig at få mine tanker ned på et digitalt papir, få struktureret dem og reflekteret over dem. Der er alligevel mange processer, som man ikke er bevidst om, førend man bliver tvunget til at sige dem højt.

For at få det bedste ud af ens spillere med den begrænsede tid man har, skal man udnytte træningstiden effektivt og få trænet de vigtigste ting. Man kan lære spillerne mere, og de vil også føle, at de får større udbytte af træning, hvilket forhåbentlig vil øge deres træningsfremmøde. Jeg mener selv, at jeg er rigtig god til at planlægge og køre en effektiv træning. Her er to ting, man skal gøre under træningen, som bidrager til effektiviteten:

1) Eliminér ventetiden.
- Spillerne skal kunne teknikkerne. Det lærer de ved masser af reps. For at give spillerne masser af reps, skal man hele tiden overveje, hvor lang ventetid der er mellem hver rep. Hvis du har 6 WR, der skal løbe en rute i 5 minutter og man kan løbe 3 ruter i minuttet, er der 2,5 (5 min x 3 ruter / 6 WR) reps til hver WR. Hvis du laver to stationer, får hver WR 5 reps på ruten. Man vil selvfølgelig gerne give dem lidt pause mellem hver rep, men det er sjældent for korte pauser, der er problemet. Ved at lave flere stationer, der kører asynkront (altså ikke kører en rep samtidig), kan man få flere reps ved at eliminere ventetiden. Ved at køre asynkront kan man samtidig se hver en rep.
- En anden måde at eliminere spildtid/ventetid er korte vandpause. Vi har vandpauser på 30-60 sekunder. Sørg for at spillerne ved, hvor lang tid de har. Til U16 træning er 60 sekunders vandpause en lang pause, hvor spillerne af sig selv søger hen mod trænerne, når de er færdige og står og snakker det sidste tid. Derfor benytter vi oftest 30 sekunders vandpauser.
- En tredje tidsspilder er opsætning af øvelser. Sørg for at udstyret er klart og sat op, inden spillerne er klar. Der er ingen grund til, at de skal kigge på dig i 2 minutter lægge kegler ud, når man kunne nå måske 8 reps i den tid.
- En fjerde tidsspilder er, når spillerne går mellem perioder. Vi jogger altid, når vi skal et nyt sted hen.

Alle de ovenstående ting lyder simple og banale, men man kan spare op til følgende tid
Vandpauser x 4 => (120 sek minus 30 sekunder) x 4= 6 min sparet
Flere stationer => samme antal reps på kortere tid = (50 min indy tid før - 37,5 min indy tid efter) = 12 min sparet
Opsætning af øvelser => 1 minut pr drill x antal drills + 3 min pr versus x antal versus = 7 drills x 1 minut + 2 versus (en ST og en scrimmage) x 3 min = 13 min
Jogge mellem perioder => 5 minutter
Total: 36 minutter

Man kan selvfølgelig kigge på tallene og sige, at nogle af vurderingerne er urealistiske, men størrelsesordenen er korrekt. Jeg har antaget, at en vandpause før tog 2 minutter, at vi sparer 25% tid ved at køre 2 stationer og får det samme antal reps, og at man kører 7 drills og 2 versus perioder. Versus er, hvor man sætter to fulde ST-enheder op mod hinanden i ST-perioden og angreb og forsvar mod hinanden i scrimmage/skelly/inside run-perioden. Du har nu sparet en halv time ved at gøre tingene effektivt.

Versus er altid et helved at sætte op, da man nemt kan mangle en spiller til en enkelt plads eller ikke kan få set netop den spiller på den plads, da der mangler en til at tage hans plads på forsvaret. Jeg sætter altid scrimmage/skelly/inside run startere hjemmefra og kører oftest med de samme starters i nogle uger. Jeg baserer starters på hvem jeg gerne vil se, hvem jeg gerne vil give erfaring, og hvem der kommer ofte til træning og husker at melde afbud, når de ikke kommer.

2) Korte præcise instruktioner.
Man kan godt bruge mange ord på at forklare, hvad der skal gøres og hvorfor, men der er en begrænsning for, hvor meget information en spiller kan absorbere hver gang man tager fat i dem. Spilleren kan maks tage 1 til 2 rettelser af gangen. Des færre pointers du giver dem, des mere fokus kan de lægge på de få pointers, i stedet for at blive forvirrede over alle de ting de skal tænke på. Fortæl dem hvad de gjorde, og hvad du vil have de skal gøre i stedet. Det tager 10 sekunder, hvilket er en begrænset mængde information og stjæler ikke reps fra de andre spillere, da de ellers skal vente og lave ingenting, mens du uddanner en enkelt spiller. Hvis der kræves en længere forklaring, så tag spilleren til side, mens de andre spillere får reps. Så kan de andre få 2 reps, mens du forklarer færdig, i stedet for nul. Hvis det er en lektie, som måske gavner andre spillere, skal det forklares højt, så alle kan høre og lære af fejlen. Dette gør, at det f.eks. kun er 1 OL, der skal begå fejlen, for at samtlige OL lærer af fejlen, i stedet for at de alle 5 skal begå fejlen, førend de lærer af den. Coach Basse var ekstremt god til at forklare, så alle kunne høre det. Dette var specielt åbenlyst under ST-perioden, hvor spillerne er spredt ud over det hele. Normale trænere ville skulle bruge et lokale for at kunne få spillerne til at høre og forstå alt, hvad der skete. Han kunne gøre dette, selv spillerne var spredt ud over hele banen og linet op til kick-off og KO return.

Det næste indlæg udkommer onsdag d. 25. november.

PS. Jeg er en talnørd, hvilket beregningerne af tidsbesparelserne nok har afsløret.

#4 Coaching: Filmning

Filmning af træningerne er nok det vigtigste redskab for vores trænere. Når man står på en træningsbane og kører scrimmage, ser man kun en spiller direkte og måske 2-3 spillere i periferien. Specielt en plads som OL kan leve skjult på godt og ondt. Deres gode ting bliver ikke set og anerkendt, og deres dårlige bliver ikke rettet. Omvendt vil en QBs fejl altid være synlige for enhver, hvilket gør QB til den mest coachede position og OL til den mindst coachede. Det er en ting jeg forsøger at ændre i Gold Diggers U16.

Der er en del hold, som allerede filmer deres kampe. Det oversættes til 10 videoer på en sæson. Når man ser videoen, er kampen allerede afgjort, og man kan se, hvorfor man vandt eller tabte. Problemet med kun at filme kampene er, at man først retter fejlene, når det er for sent. Man vil dermed altid være et skridt for sent i sine rettelser. Omvendt har vi ca. 60 træninger på et år, hvor vi kan filme så ofte vi vil. Hvis vi kører scrimmage hver anden uge, vil vi lige nu få filmet 10 scrimmages inden sæsonstart. Det er altså ligeså mange videoer, som man ville få, hvis man kun filmede kampene under sæsonen! Samtidig får man mulighed for at rette fejlene, inden de bliver begået i en kamp og måske oversættes til et nederlag.

Resten af dette indlæg er fokuseret på, hvordan man filmer og bruger filmen. Det er mange detaljer, der bliver beskrevet (næsten for mange), men de er vigtige at få med og gøre, da det påvirker ens udbytte af filmen drastisk.

Mht. selve filmningen er det vigtigt, at kameraet er placeret højt oppe. Hvis du filmer fra jorden, kan du ikke bruge filmen til noget som helst. Vi sætter en skadet spiller op på containeren med kameraet på U16, og på senior sætter vi en stige op ad goalpost og filmer bagfra angrebet. Bag angrebet er bedst, da man kan få RB og QB i bunden af skærmen og fange hvad DBs laver på deres dybe zoner. Goalpost+stige giver den bedste vinkel, da man kan se OLs blocks, QB og RB's pass og run reads og WRs ruter. Når man ser det fra sidelinjen, mister man enhver fornemmelse af afstand.Når man filmer bagfra, skal man sørge for, at offense liner op langt nok væk fra kameraet, så man får samtlige WRs og DBs med i billedet, medmindre det er inside run. Det er en god idé at instruere kamera-manden i, hvornår han skal starte og stoppe kameraet for at undgå spild-video, som ingen gider se. Et godt tidspunkt at starte er, når offense er kommet hen til deres position og skal til at gå ned i deres stance.

Selve kameraet skal være med hard-disk for at reducere overførselstiden til computeren. Hvis man virkelig vil nørde omkring kameraet, kan man læse i bunden af indlægget. Den korte version er, at et standard-definition kamera med indbygget hard-disk er helt fint. Skaf dog et stort batteri, så man ikke løber tør under kampene.

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale TMPGenc til omkodning (så man kan lave filmen i samme kvalitet, men den fylder mindre), hvis man vil have fuld kontrol over output-indstillingerne, samt mulighed for at klippe i klippene. Jeg vil anbefale wmv-formatet, da det er inkluderet med windows media player 11, så nogle spillere ikke skal downloade et ekstra codec (et codec gør, at video-data kan komprimeres og afkodes igen. Hvis videoen er lavet med et codec, skal man bruge det samme codec for at kunne afspille filmen). Ellers kan man bruge XP's windows movie maker, som dog ikke giver så meget kontrol over kvaliteten (og dermed den endelige filstørrelse) som TMPGenc. Til sidst i denne sammehæng skal nævnes, at omkodning tager tid, så hvis du har en ældre computer, er det bedst at optage i standard-definition, så computeren ikke skal bruge energi på at nedskalere fra 1920x1080 til 640x360, men kun skal tænke på at encode filmen.

I Gold Diggers har vi på senior-holdet adgang til hudl, som man kan lægge video fra kampe og træninger ud og kategorisere spillene på forskellige måder. På denne side kan man lægge kommentarer til spillene, tegne og udsende det til udvalgte spillere. De fleste spillere på senior kan dog godt selv se, hvornår de laver fejl, så vi benytter det ikke så ivrigt. Det er kun de største fejl, som bliver påpeget til scrimmage og sendt ud til alle. Det ville kræve sindsygt arbejde at kommentere på samtlige spillere og udsende det, uden nogen garanti for at de ser det. På U16-holdet lægger vi videoerne op på en server, hvor spillerne kan downloade dem fra. Tjek med server-udbyderen at det er okay i lægger større film op! En sjælden gang ofrer vi en træning på at se kamp-videoerne igennem, men det er kun, hvis vi har bye-week, og spillerne virker trætte. Ellers er jeg meget imod at miste træningstid. Jeg vil hellere prøve at få spillerne samlet en weekend og se filmen, uden at vi mister træningstid.

 Hvis man vil bruge en lørdag på video-gennemgang, skal man huske 2 ting: 1) Spillere kan kun koncentrere sig så længe. 2) Spillere behøver ikke at høre om fejl på andre positioner. Med andre ord: Del spillerne op i positioner, fx DB, LB og DL, se video hver for sig og hold det kort. Det kræver dog ressourcer i form af 3 computere og store nok skærme eller projektorer, så alle kan se.

Når man skal se videoen, er frame-by-frame featuren ekstremt vigtig. Det gør, at man kan gå et "billed" frem og tilbage i videoen. På hudl.com kan man se frame-by-frame. Jeg bruger normalt media player classic home cinema (som har intet at gøre med windows media player!) til afspilning af video, da det er et lille program, som kan afspille mange filer og vise frame-by-frame og zoome. Brug venstre og højre piletast til at gå en frame tilbage og frem. Samtidig kan man zoome ind og ud via 9 og 1 på numpad. 5 sætter zoomen tilbage på default.

Hvad gør alt dette? Nu kan du se video fra en træning, frame-by-frame, hvor du kan zoome ind og finde det præcise øjeblik, hvor spillerens teknik fejler og vise ham det. Der er en del spillere, som tror, at de gør, som de bliver bedt om, mens træneren og kameraet ser noget andet. Det giver spillerne en bedre bevidsthed om deres krop og de fejl de skal rette. Når man så ser video med spillerne, er det vigtigt, at ingen føler sig udsat, og alle ved, at fejl er en god ting til træning. Der er ingen skam i at fejle til træning. Det er bedre at begå alle fejlene til træning og få dem rettet, end at begå dem til kamp.

Filmning er et værktøj, som tager tid at vænne sig til at bruge og koster penge, men det gør, at man kan se alt, der sker på banen. Så kan man gå fra at sige "Vi kan ikke løbe bolden" til at sige "Vi kan ikke løbe bolden fordi..." Dette gør en enorm forskel i forhold til indy-træning. Nu kan du fokusere øvelserne på de ting, som vi skal kunne gøre, som vi pt. ikke kan gøre.

Den næste blog udkommer onsdag d. 18. november og vil handle om at lægge en træningsplan.

PS. Man kan også filme indy-træning eller live one-on-one drills (live drills defineres i et kommende indlæg). PS. Husk at købe et stort batteri. PS. Det irriterer mig, at NFL kun viser kampene med sidelinje-kameraet, når de har et lækkert fly-by-wire kamera, der hænger over banen og giver et meget bedre overblik over, hvad der sker. De bruger det godt nok til replays, men jeg vil se hvert spil fra den vinkel. Med det kamera kan man faktisk se hullerne, som RB løber i, eller hvornår WRs finder huller i zonerne og bliver frie. Forestil dig at spille Madden eller NCAA til PS3 med sidelinje-kameraet. WRs forsvinder ud af billedet på kastespil, og OL bliver til en stor klynge på løbespil.

---

Nørde-snak om kameraer:

Jeg kan huske de gamle dage (som kun er 1-2 år siden), hvor man skulle trykke play på kameraet og vente et par timer på, at computeren optagede videoen, mens den blev afspillet. Det er ulideligt og gør, at man ikke gider filme træninger og kampe. Et hard-disk kamera kan overføre en hel kamp på...tja, uden at have timet det, vil jeg tro på 20 minutter, og du vil bevare klip-opdelingen. Jeg har et Full-HD sony kamera med hard-disk. Det største problem med full-HD er, at det er interlaced og ikke progressive, hvilket gør, at videoen kan se grim ud, medmindre man omkoder den og får omkodningsprogrammet til at deinterlace videoen. Det er kun professionelle video-kameraer, der kan optage i 1080p (Full HD progressive). Samtidig snyder nogle ældre kameraer og skriver full HD optagelse, selv om det "kun" er 1440 x 1080 opløsning. Det kan kun ses i manualen på hjemmesiden eller via en anmeldelse. Dette kamera er et eksempel. Optagelser i HD fylder dog så meget at man, selv efter omkodning, ikke kan uploade dem til serveren og forvente at samtlige spillere har mulighed for at downloade dem. Til eget brug er det fint, men man kan ikke bruge nettet til at omfordele videoen. Et full HD kamera bruger i øvrigt AVCHD til at gemme filmen og vil blive til en funky M2TS-, MTS- eller M2T-film, når den ligger i windows. Hvis man recoder filmen med et codec, vil den afspilles mere glat og fylde mindre. Det kan anbefales at kigge på hjemmesider ala edbpriser eller pricerunner.de til at finde det billigste kamera. Jeg fandt focusline.de via pricerunner.de, købte kameraet derfra, fik det største batteri oveni, og det var stadig billigere end kameraet alene fra en dansk forhandler.

#3 Coaching: Hvorfor skal jeg have en angrebsfilosofi?

Jeg forstod først i år, hvorfor man kalder i NFL snakker om offensive filosofier: De forskellige offensive systemer er så forskellige i, hvad man gerne vil gøre, når man har bolden og i teknikkerne man bruger til at udføre spillene. Eksemplerne i dette indlæg er baseret på shotgun med 4 WR mod et 4-4 cover 3 forsvar (hvor jeg typisk forkorter cover 3 med C3).

Bemærk at jeg oftest tegner spillet fra venstre eller højre hash-mark. I løbet af en kamp tilbringer man mest tid med at snappe bolden derfra.

Det mest simple valg er løb eller kast. Men efterhånden som man kommer mere ind i coaching, indser man de spil du laver, skal komplementere hinanden. Du kan ikke opbygge din playbook ved at lave en masse spil, som skal fungere uafhængigt af hinanden. Hvert eneste spil skal have et formål, og når modstanderen får lukket ned for det spil ved at gøre en bestemt ting, skal du have et andet spil, som straffer dem for at gøre lige netop den ting. Det mest simple eksempel er at løbe bolden, så linebackers skyder aggressivt frem og derefter lave play-action og kaste bolden der, hvor linebackeren burde være.

Det ville ikke give mening at køre masser af løb for derefter at kaste en fade til WR, da LB aldrig vil have nogen indflydelse på den rute. Selvfølgelig hvis CB stopper op, når han ser løb, giver denne rute mening, men en CB burde aldrig tænke på løbet, før bolden har krydset LOS (line of scrimmage) i en C3, hvor han har den dybe 1/3-del. Hvis man vil straffe en OLB for at spille løbet for aggressivt, giver en slant meget mere mening, da PA trækker ham ind, og slanten rammer den zone han skulle være i.

Typisk kombinerer man slanten med en flat, som sætter OLB i et dilemma: Skal han droppe hurtigt ud til flat-zonen, så han kan dække flat-ruten, eller skal han blive hængende inde og dække slanten, som kommer ind mod ham? For ikke at forstyrre timingen for meget, behøver QB end ikke sætte bolden ned i RBs mave, hvis man går efter et rigtigt quick pass. RB kan lade som om han vil tage et hand-off.

Det kan også være forsvaret skubber alle LB over mod trips-siden, når man stiller op med 3 WRs i samme side. Så har man givet sig selv endnu mere plads til slanten til den ensomme WR. Der kan QB godt lave en fuld PA med bolden inde i maven på RB, da vi har købt os så meget mere plads og tid.

Sidste år kastede vi to INT til TDs, fordi modstanderens ILB kom for hurtigt ud i pass coverage. Dette skyldtes to ting: 1) Vi løb ikke bolden nok til at tvinge ILBs til at tage deres read step. 2) Vi havde ingen ruter, hvor vi kunne skade ILB, hvis han droppede hurtigt ud mod sidelinjen. Det retter vi op på til næste år. Til næste år vil jeg prompte straffe ILB, hvis han dropper hurtigt ud mod sidelinjen ved at lave en completion lige der, hvor han startede.

De ovenstående eksempler viser vigtighed af komplementære spil. Hvis vi lader OLB være med på løbet, får vi svært ved at løbe, da det bliver 7 mod 8 i boksen. For at holde ham ude af boksen, kan vi køre slant-flat-kombinationen. Omvendt hvis ILB dropper ud i zone-coverage meget hurtigt, skal vi løbe bolden eller complete kast, der hvor han flytter sig væk fra. Man starter med et enkelt spil, som man gerne vil køre. Så tænker man ”Hvad kan modstanderen gøre for at stoppe det?” Du skal så finde et modtræk til forsvaret modtræk. Typisk har forsvaret flere modtræk. Du skal så have et modtræk til hvert af disse. Det er her, hvor skak-sammenligningen kommer ind i billedet igen. Ligesom i skak er der mange træk og modtræk. Kunsten er så at få lavet så få spil som muligt, som giver dig de træk og modtræk du gerne vil have. Man kan ikke lave et unikt spil til hver situation, der kan opstå. Ens playbook bliver alt for stor, og ens eksekvering vil være elendig. Taktikken er lige meget, hvis eksekveringen ikke er der.

Når du har tænkt over, hvilke spil du gerne vil have, skal du tage et skridt væk og se kritisk på, hvad du kræver af spillerne. Hver ting de skal gøre skal trænes mange gange, og man har kun så meget træningstid. I Gold Diggers har vi typisk 15 minutters riverside og to træninger pr. uge. Riverside er, hvor WR løber de forskellige ruter, og QB kaster bolden, uden at der er opdækning. Det er sådan vi opbygger timing. Det er urealistisk at have 20 forskellige ruter, når du kun kan give din QB 20 kast til riverside hver træning. Hvis vi regner lidt på det, kan vi lave følgende tabel

Antal ruter	Reps pr. træning	Reps pr. rute pr. uge
20	20	2
10	20	4
5	20	8

Des flere reps QB og WR får hver uge på den enkelte rute, des bedre vil timingen være på de ruter. At sige at man kører disse 5 ruter denne uge, og 5 andre næste uge osv. løser ikke problemet. Hvis der er noget man skal kunne gøre, skal man træne det hver uge. Man kunne give QB og WRs mere tid sammen, men det vil være på bekostning af træning af noget andet. Dette er kun et eksempel, men det illustrerer problemstillingen. Du har brug for at kunne kalde disse spil, men du skal også have tid til at træne dem.

Man kan få mere tid ved at lade spillerne spille enten angreb eller forsvar, men jeg mener, at det er bedre for spillernes udvikling, hvis de spiller både angreb og forsvar. Idéen lader sig heller ikke gøre på noget U16-hold, da det kræver 7 trænere.

Når du har besluttet dig for dine træk og modtræk og sikret dig, at du kan lære spillerne teknikkerne godt nok, har du sådan set din offense filosofi. Du vil være blevet tvunget til at sige ”Det her vil vi kunne gøre i kamp, og vi har afsat tid til at træne teknikkerne. Det her passer ikke ind sammen med nogen af de andre spil, eller vi har ikke tid til at blive gode til det. Jeg tror, vi har de spil, som vil blive nødvendige under sæsonen.”

Den tredje og sidste fase er erfaringsfasen. Du skal gå ud og spille en hel sæson med spillene. Hvis spillet ikke virker, så lad være med at køre det, medmindre det kan fixes med en lille let justering. Det er her du vil se, hvordan tingene oversættes fra whiteboard til græs. Spillene vil altid fungere på whiteboardet, så du vil nogle gange blive overrasket over, at nogle spil ikke virker på græsset. Her er film verdens vigtigste redskab. Det er ikke godt nok at sige ”Spillet virker ikke” og lade det være det. Jeg har hørt coaches sige ”Vi kan ikke løbe bolden” og ikke give yderligere forklaring. Man skal kunne svare præcist på, hvorfor spillet ikke virker. Hvilken position gør ikke sit job? Stiller vi for store krav til den position, når vi beder ham om at gøre dette? Er det fordi modstanderen liner op på denne måde og gør blocket svært, at vi ikke kan køre spillet? Hvis vi ikke kan køre et spil, lader jeg være med at kalde det og retter fejlen til næste år eller lader spillet uddø i næste version af playbooken til næste år. På denne måde vil du år for år komme tættere på din egen angrebsfilosofi, som virker.

Hvis man ser på vores formation, så kan vi tvinge OLBs til at trække så langt ud, så de ikke kan være med i løbespillet. Der er 6 mand tilbage i boksen, hvor vi typisk reader på den ene end og lader ham være ublockeret. Så har vi 5 mod 5 blocking og 2 ball carriers. Det er et godt match-up for os på løbet, 7 mod 6 i boksen. Kastemæssigt har vi 2 WRs i hver side, der muliggør quick pass reads i hver side. I en I-formation med en TE er det kun i TE-siden, man kan lave et read, og han starter så langt fra WR i hans side, at der går lang tid, inden de er tæt nok på hinanden til, at en forsvarsspiller skal vælge at dække en af dem og lade den anden gå. De 4 WRs lukker også for blitz-muligheder, da man ikke kan blitze OLBs, uden at QB kan nå at se det og kaste der, hvor OLB burde have været. Hvis OLBs skal nå ind til QB, skal han cheate op, og hvis han ikke cheater op, når han aldrig ind til QB, inden vi har sluppet bolden. Formationen minder altså om en åbning i skak, hvor forskellige åbninger giver forskellige muligheder.

For at opsummere – Spillene i en playbook skal komplementere hinanden. Der må ikke være for mange spil og teknikker, som skal bruges, da der skal være træningstid til at kunne lære det. I løbet af sæsonen vil man lære, hvad der virker og ikke virker. Det, der ikke virker, vil man justere, forsimple eller fjerne helt.

Næste indlæg udkommer onsdag d. 11. november og vil omhandle filmning af træninger og kampe.