23. jun. 2011

Senior Gold Diggers@Towers


Søndag d. 26/6 kl. 15 spiller senior Gold Diggers@Towers med 20 kr. i entré. Det er en konference-kamp mellem #1 og #2 i National Conference, og første gang de to hold mødes i år. Stillingen i konferencen ser således ud:
National Conference
KVTScoreP
1Søllerød Gold Diggers440229-27100
2Copenhagen Towers541224-7380
3Herlev Rebels642188-15466
4Amager Demons71652-25814
5Kronborg Knights50541-2110
Towers er dermed blandt topholdene i NL i øjeblikket. De har tidligere på sæsonen spillet mod #1 fra Danish Conference, Razorbacks, en kamp som de tabte 31-26. Dette resultat vidner om, at Towers er blandt topholdene, men ligger måske som det nederste af de 3 tophold. Gold Diggers og Razor er ubesejrede, men har ikke spillet mod hinanden – Dette sker i de to holds sidste kamp denne sæson, søndag d. 11. september hos Gold Diggers. Resultaterne af Gold Diggers@Towers, Towers@Gold Diggers (6/8) og Razor@Gold Diggers (11/9) vil etablere en idé om styrkeforholdet mellem topholdene. Towers og Gold Diggers mødes igen allerede d. 6. august, hvilket sandsynligvis betyder, at begge hold vil have sommerferie-rust, medmindre de starter op meget tidligt.
Nu har jeg ikke talt 89′ers og Rebels med som tophold, selvom de har en winning record. 89′ers tabte 57-0 @Razor, og Rebels tabte 48-20 til Gold Diggers.
I 2010 mødtes Gold Diggers og Towers 2 gange: På hjemmebane vandt Towers 56-20 inden sommerpausen på præcis samme dato, som de spiller i år. Det kunne være sjovt, hvis dette rivalry-game blev spillet samme dato hvert år. De mødtes anden gang efter sommerpausen, hvor Gold Diggers tog revance på hjemmebane og vandt 58-12.
I 2008-2009 mødtes de to hold 3 gange (10-0 Towers 2008, 25-19 Gold 2009, 47-3 Gold 2009) i den regulære sæson og 1 gang i semifinalen 2008 (13-0 Gold). Dermed er holdenes indbyrdes record 4-2 i Gold Diggers favør, hvis man tæller semifinalen 2008 med.
Towers står med ny HC Peter Herbild, JR som QB og nyoprykkede Patrick Hargett, som jeg antager er deres starting RB. Towers har udgivet interviews med HC’en og JR, hvilket er et sweet koncept. Var J.R. ikke med i Dallas? Towers’ optakt kan findes her.
Gold Diggers senior får hjælp af U19-spillere, da første halvdel af sæsonen er slut for U19-holdet. Som U19-træner glæder jeg mig til at se, om nogle af dem kommer på banen på søndag.

KVTScoreP
1Herlev Rebels660302-84100
2Copenhagen Towers541154-9680
3Slagelse Gladiators642215-12666
4Frederikssund Oaks523126-17840
5Kronborg Knights31250-7733
6Søllerød Gold Diggers51480-12820
7Amager Demons60646-2840
I U16 JNL ligger Herlev Rebels i toppen med Towers og Gladiators i hælene. Towers slog knebent Gladiators 38-32, en kamp jeg ville ønske jeg havde set. Den sidste play-off plads ser ud til at være up-for-grabs. Jeg har kun set Rebels spille 1 kamp, men de så imponerende ud. Rebels junior-afdeling har været kendt og berygtet for at løbe bolden på alle downs, da et kastespil var at smide en down væk. I år har de kombineret løbet med et flot kastespil. Jeg var overrasket og imponeret over at se, at de havde produceret en QB, der kunne kaste bolden og WRs, der kunne gribe den. Jeg hørte, at de havde indført en ekstra mandags-træning for QB og WRs, og resultatet af den ekstra træning er synlig.
Jeg ville ønske jeg turde arrangere ekstra træninger på U19, men vi har kæmpet med svagt fremmøde selv på normale træningsdage. Vi har i snit haft 15 ud af 32 spillere til træning fra marts og frem.

Så er der 1 uge til U17 tryout! Info findes her. HC’ens profil kan findes her. Jeg glæder mig til at se, hvad DK har at byde på, og hvad niveauet er. Her er infoen om U17-landsholdet  i forkortet version:
  • Årgang 1994, 1995, 1996 og 1997
  • Fremmødte SKAL kunne deltage i U17 NM 15.-22. oktober, og det koster ca. 2.500 kr. Ellers mød ikke op til tryout.
  • Første åbne tryout: Vest – Lørdag d. 2. juli kl. 11, Vårkjærvej 73, 8260. Øst – Søndag d. 3. juli kl. 11, Dildhaven 40, 2730
  • Anden åbne tryout: Vest – Søndag d. 7. august kl. 11, Vårkjærvej 73, 8260. Øst – Fredag d. 5. august kl. 15, Dildhaven 40, 2730
  • Medbring pas, footballudstyr, papir, blyant og forplejning.
  • Tilmeld jer på U17@daff.dk med emnet “tilmelding til U17 øst” eller “tilmelding til U17 vest”.
  • Skriv jeres position, navn som det står i passet, adresse, hjemmetelefon nr., mobiltelefon nr., e-mail-adresse, fødselsdato og år, højde, vægt, klub