29. sep. 2010

Farum park 2010


På lørdag står den på 2 gange danmarksmesterskab i Farum Park. Begge gang bliver det Triangle Razorbacks som Gold Diggers står overfor.
Farum Park. Det stadion er blevet det ultimative symbol for danmarksmesterskaberne i amerikansk fodbold. Man siger ikke “jeg skal spille Mermaid Bowl/Junior Bowl/Future Bowl/Dannebrog Bowl”. Man siger “Jeg skal spille i Farum Park.” For enhver spiller er det noget særligt at spille på den bane med de omgivelser. Footballdanmark vil være samlet på tilskuerpladserne, og der vil være en larm og energi, som ikke findes i andre kampe. Alt på banen bliver større, når der er et mesterskab, stadion og tilskuere.
U19-kampen forventer jeg en sejr. Alt andet vil være en ekstrem skuffelse, der efterlader store ar. Efter at have slået Copenhagen Towers, de forsvarende mestre, i semifinalen i den mest dramatiske kamp jeg nogensinde har set, skal Gold Diggers tage det sidste skridt og fortjene sig guldet. Hvis du ikke så semifinalen mod Towers, så gik du glip af noget. Jeg opgav i mit sidste indlæg af fange kampen med ord, da der skete for meget. Fumbles, interceptions, sacks, TDs og nå jo, 1st down på 2′eren med 1½ minut tilbage og hvor Towers er bagud med 2 point.
Da U16-holdet blev slået ud af Rebels i semifinalen, har vi sendt vores U16′ere op til U19-holdet for at hjælpe dem til træning og til kampen. Jeg er meget spændt på om nogle af mine spillere kan rykke direkte op og bidrage til at vinde danmarksmesterskabet. Det skal jeg nok fortælle om i næste indlæg, når weekenden er overstået.
Seniorkampen kan man ikke spå om, som usfootball også siger. Razorbacks slog os i den regulære sæson uden startere som Alexander Cimadon, Mikkel If, Tobias Rehling på offense og Kasper Øelund, Mikkel Vangsgård og Anders Greve på forsvaret. Jeg siger ikke vi går ud og vinder bare ved at have dem tilbage. Jeg siger det bliver en helt ny kamp. Vi beviste også sidste år, at det er den sidste kamp, der tæller, hvor razorbacks tabte 10-0, efter at have vundet i sæsonen 2 gange over os. Razorbacks har siden dagen efter Mermaid Bowl nederlaget til os sagt “We want it back.” Jeg har ingen anelse om, hvordan det vil gå. Jeg ved, at det er den bedste finale, man kan forstille sig, og jeg forventer et brag af en kamp. Jeg glemmer ikke følelsen af at blive hyldet af publikum efter sejren sidste år, eller at high-five alle dem man kender, der er gået helt ud til hegnet for at sige tillykke. Jeg glemmer heller ikke kommentaren jeg fik fra en razorspiller, efter vi tabte til dem 55-24 i vores første Mermaid Bowl. “Vi var flinke ved jer i 2. halvleg.”
Odds til kampen er i øjeblikket 1,18 til Razor og 4,25 til Gold Diggers på bet24.com.
Usfootball havde lagt nogle nyheder op, hvor man kunne se noget historik på Mermaid Bowls. Jeg prøvede at finde noget på wikipedia om junior og future bowls, men der står intet, og daff har heller ikke noget. En post på usfootball efterlyste mere information om landsholdsrosteren på daff.dk. Jeg er enig. Det ville være godt med gamle landsholdsrosters/depth charts med navn, position og hold, samt tidligere deltagere og vindere af finalerne på daff.dk. Det bliver så kun om Mermaid Bowl, at jeg vil se lidt på historien.
Flest sejre MB sejre – Towers – 6
Fleste MB deltagelser – Towers/Kings – 7 – Sidste deltagelse i MB for Towers var i 1996!
Flest tabte MBs – Swans/Knights – 5 – Begge hold har aldrig vundet MB. Deraf kommer begrebet “The Green Curse.” Man kan ikke vinde MB, hvis man spiller i grønt.
Hvis man kigger på MB det sidste årti, er det Razor og Monarchs, der har været bedst med 3 MB sejre. Razor kan så tage førstepladsen, hvis de vinder på lørdag. Kings har vundet 2 gange og Gold Diggers 1 (igen uden resultatet af finalen på lørdag).

15. sep. 2010

Semifinale-weekend 2010


Jeg kan ikke vente til næste weekend. Først U19-holdet hos Towers om lørdag kl. 15, efterfulgt at en double-header på hjemmebane mod Herlev Rebels U16 og Hvidovre Stars Senior. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvordan følelserne kommer til at eksplodere over en sejr i de enkelte opgør. Og følelserne vil eksplodere mere og mere, des flere hold der får succés. Det bliver en weekend i en fantasi-verden, med store følelser og hvor alle fejl vil gøre dobbelt så ondt, og alle store spil vil være dobbelt så store. Intet vil føles virkeligt, førend man tænker tilbage på det et par uger efter. Wow.
Jeg er glad for, at U19-holdet lægger ud om lørdagen, væk fra de to andre kampe. De skal møde de forsvarende DKmestre, og i mine øjne bliver denne kamp mere spændende end Junior Bowl. Hvorfor? Monarchs og Razor, som mødes i den anden semifinale, har ikke spillet mod Towers, og jeg tror ikke de kan slå Towers, dog uden at jeg har set Razor spille i år. Razor slog Monarchs 16-12 i semifinalen sidste år, hvor Monarchs virkede som om, de først under kampen var ved at indse , at de kunne spille god fodbold. At finalen Razor-Towers så endte 0-14 til Towers, havde jeg ikke set komme. Men selvom resultatet siger, at kampen var nogenlunde tæt, så vandt Razor ikke. Bottom line. Jeg tror ikke på, at Monarchs eller Razor har en chance for at slå Towers i Future Bowl. Så står Gold Diggers tilbage, som den eneste udfordrer. Her er resultaterne fra Towers’ kampe i år:
Kampprogram for Copenhagen Towers, U19 JNL (Øst)
Dato/Kl.HjemmeholdUdeholdScore
24-04-10 11:00Copenhagen TowersSøllerød Gold Diggers34-0
01-05-10 15:00Frederikssund OaksCopenhagen Towers0-50
22-05-10 15:00Kronborg KnightsCopenhagen Towers0-50
06-06-10 15:00Copenhagen TowersKronborg Knights42-8
13-06-10 11:00Herlev RebelsCopenhagen Towers0-52
07-08-10 15:00Copenhagen TowersFrederikssund Oaks30-0 U.hold
taberd.
15-08-10 15:00Copenhagen TowersAmager Demons50-0
29-08-10 11:00Søllerød Gold DiggersCopenhagen Towers0-22
04-09-10 15:00Copenhagen TowersRoskilde Kings60-6
Og hvad ser man så? Man ser Gold Diggers, der tabte 34-0 og 22-0 til Towers. Knights tabte til Towers med kun 34 point i deres 2. opgør. Ellers har Towers vundet alle deres andre kampe med +50 point. Jeg ønsker U19-holdet held og lykke og vil selv være på sidelinjen og heppe som en gal. Hver gang en af mine tidligere juniorer laver et spil, vil jeg sige “Jeg har været med til at coache ham.”
Så er der U16-holdet mod Rebels. Vi har slået Rebels 18-14 og 40-14, men det er lang tid siden. Mange ting er sket siden da. Hovmod er vores største fjende. I 2008 spillede U19-holdet mod Rebels 2 gange i den regulære sæson. De vandt 22-8 og 34-14, hvor den sidste kamp blev spillet 1 uge inden semifinalen. De tabte semifinalen 54-26. Eller SGD senior, som sidste år tabte til Razor 28-27 og 29-25 i den regulære sæsons 2 sidste kampe, for derefter at vinde over dem i Mermaid Bowl 0-10. Det er i slutspillet, at det virkelig tæller. På U16-holdet føler vi, at vi har forberedt vores spillere godt og har en solid gameplan, og resten af planen er, at have det sjovt. Uanset hvad der sker, er jeg stolt over det arbejde mine spillere har lagt i det.
Seniorholdet mod Stars. Samme semifinale som sidste år. Vi slog Stars 35-8, og det var en fantastisk følelse. De spillede hårdt for at vinde.
De brækkede også min næse, da kickeren glemte at sparke bolden ned i jorden på et onside spark (den slags onside, hvor bolden skal sparkes ned i jorden og hoppe op i luften, så man kan komme ned under bolden eller ramme ham, som skal gribe den. At sparke bolden ned i jorden fjerner muligheden for fair catch). Kickeren glemte at sparke ned i jorden, så bolden fløj direkte ned til mig. Jeg lavede et flot fair catch, hvorefter jeg rammes af 3 spillere, så min hjelm ryger af. Da min hjelm ryger af, brækker min chinstrap min næse. Jeg var glad for spillet, da jeg lavede det perfekte spil. Jeg kunne efterfølgende ikke forstå, hvorfor jeg græd på det ene øjne. Jeg følte jeg havde det fint følelsesmæssigt. Og hvorfor kun græde på det ene øje, hvis man er chokeret? Det viste sig, at min næse var brækket, og når man brækker næsen, så fucker det med ens tårekanaler. Det var så kun den ene, som var blevet tirret. Ulla tog mig ud af kampen, og jeg vandt gameball. Efter kampen, mens jeg snakkede med min mor, kom Ulla hen og spurgte “Har din næse altid været så skæv?” Da indså vi, at den var brækket, og jeg tog på hospitalet. Jeg var pænt bitter over, at Stars havde brækket min fine næse. Jeg fik ros af nogle holdkammerater og Ulla for at have ordentlig nosser, men jeg troede, at jeg ikke ville blive ramt pga. fair catchet, så jeg stod på flad fod og front imod dem, da jeg tog imod. Havde de sparket bolden ned i jorden, havde jeg grebet den på en måde, så jeg kunne beskytte mig selv. Spillet kan ses på min facebook-profil. Jeg har set spillet utallige gange. Reaktionerne fra spillerne bliver jeg aldrig trætte af at se. Forargelsen på sidelinjen. AG, der går fra at tænke “Nick er død” til “Yes, vi har bolden.” For the record, jeg greb bolden 100%. Jeg skal have brækket næsen op igen en dag, da jeg ikke kan trække vejret ordentligt gennem den, som den sidder nu. Det skal siges, at jeg fik en skinne på, missede et par træninger og var klar til Mermaid Bowlen. Nu var det også kun en brækket næse under en hjelm.
Anyways, tilbage til stars-kampen næste uge. Efter sæsonens 2 nederlag (@Towers og @Razor) skal Gold Diggers seniorholdet bevise, at de har drivet efter perfektion og er villige til at yde alt, hvad de har for at nå det. Det er ikke længere nok at være god. Vi skal være sublime og gøre vores opgave + 20% ekstra.
Men holy crap en weekend med store følelser og holdånd vi går i møde. Nå jo, play football
PS. Til træningen i går trænede vi onside kick-off return, hvor episoden selvfølgelig blev et samtaleemne. Jeg fik lov at starte præcis samme sted som sidst. The memories.