Fleksibelt kamptilbud og rostermax v3

Jeg har et nyt forslag til, hvordan man kan sætte rostermax. Forslaget går ud på at have forskellige rostermax til hver række. Det forsøger at addressere at

1. Nogle spillere vil hellere sidde på bænken i NL end at være starter på andetholdet eller i en lavere række.
2. De store hold ville miste muligheden for kun at have 1 hold og blive tvunget til at have et andethold, hvis rostermax blev sat til 36, og de skulle klare sig gennem en international sæson.
3. Selv med et fælles rostermax på alle 11-mandsrækker kan der stadig forekomme kampe mellem 36 og 25 spillere på to hold, specielt i de lavere rækker.

En bemærkning til 1.+2. - Jeg mener stadig, at et andethold er i de store holds/enkelte spillers interesse i forhold til, at der skal spilletid til for at udvikle spilleren, når et vist niveau er nået (så er kvalitetstræning ikke længere nok), men det vil være at begrænse spillernes og klubbernes selvbestemmelse.

I dag har diskussionen om rostermax muligvis delt deltagerne i to sider – Dem som bliver begrænset, og dem som ikke bliver begrænset. Et differentieret rostermax vil potentielt påvirke alle hold, da det afhænger af, om man er det store eller lille hold i sin række. Dermed er diskussionen ikke længere store klubber vs. små klubber.

Først en definition: Når jeg omtaler spillerantal, betyder det ud fra en helhedsvurdering, hvor mange fremmødte, der var til hver af sidste sæsons kampe samt licenser for næste sæson.

Jeg foreslår følgende principper:

1. Rostermax må højest være 4-8 spillere fra licensminimum i 11-mands-rækker. Des højere licens minimum, des større forskel kan der være mellem licensminimum og rostermax.
2. Rostermax og licensminimum tilpasses fra sæson til sæson indenfor hver række, så det harmonerer med antallet af spillere på holdene i hver række.
3. Oprykning mellem rækkerne besluttes på baggrund af spillerantal og en vundet oprykningskamp. Nedrykning pga. for få spillere straffes ikke.
4. Slutspillet tilpasses ud fra antallet af hold i en række.

1. er for at sikre ligetal i rækken. Hvis licensminimum er 22, bør rostermax være 28. Hvis licensminimum er 36, bør rostermax være 44. Dette er fordi, at 6 ekstra spillere gør en større forskel, når man har 22 spillere end 38 spillere. Disse grænser er dog fleksible i forhold til holdenes konkrete spillerantal.

2. er fordi, at hvis vi kun har 1 klub, som kommer op på rostermax, så giver det ikke mening at lade dem spille med deres 44 mand mod 3-9 andre hold med 25 mand. Så bliver rækken ensidig og kedelig. Det er okay, at rækken kun har 4-6 hold, hvis der ikke er mange hold, der har nok spillere. Hvis sporten pludselig får dobbelt så mange medlemmer, kan begrænsningerne justeres.

3. er fordi, at oprykning også bør afhænge af, om man har en forventning om, at klubben har nok spillere til at passe ind i næste række. Hvis man mangler 10 spillere, bør man ikke automatisk rykke op, selv hvis man vandt oprykningskampen. Det vægter ligeså højt, at holdet passer ind i rækken spillerantalsmæssigt, som at de har kvalificeret sig til en række ved at vinde.

---

Lad os aktivere læseren med et tankeeksperiment. Jeg har valgt en vilkårlig tidligere sæson, kigget på alle seniorgrundspilskampe i både 11-, 9- og 7-mandsrækker og udtrukket noget statistik. Du står nu inden sæsonen med en perfekt krystalkugle, der kan fortælle, hvor mange spillere, hvert hold dukker op med til alle sine grundspilskampe. Du skal nu dele holdene i rækker, vælge om det er 7-, 9- eller 11-mandsrække og hvilket rostermaksimum hver række er underlagt. Dit mål er at sikre, at der er 4-8 spillere til forskel mellem holdene i en række til kampene, så kampene ikke bliver afgjort alene pga. forskel i spillerantal.

Først nogle definitioner: Rostermax begrænser, hvor mange spillere man må have med til kamp, men ikke hvor mange spillere du kan tegne licens på. Median er midterobservationen: Hvis du fik alle elever i en klasse til at stille sig i højderækkefølge, så ville den midterste person i rækken have medianhøjden. Halvdelen af eleverne er højere end det, og den anden halvdel er lavere.

Jeg har censureret holdnavnene, så læseren ikke tager sit eget holds perspektiv. Nogle af holdene er et andethold, men dette er ikke synligt. Nogle hold har trukket sig i løbet af sæsonen, hvorfor de kun har spillet 1-2 kampe. Et x betyder, at holdet ikke har spillet kampen. Holdene er sorteret efter median antal spillere til kamp.

Kig på tallene, tænk over hvad du selv synes, og læs videre for at forstå min tankegang.

…

---

Hold 1-3 bør helt sikkert spille mod hinanden, da de har lige mange spillere. De sætter et rostermax på 42, så når hold 1 spiller mod 3, så har 1 højest 42 spillere mod 3’s minimum 34 spillere. Det er 8 spillere til forskel.

Disse hold har to modstandere at spille mod, men det bliver kedeligt over en hel sæson. 1-3 vender deres fokus mod hold 4 for at få dem med i rækken. 4 har 28-40 spillere. For at gøre det mere fair for 4, sættes rostermax ned til 38, så det højest kan blive 28 spillere (4’s minimum) mod 38 (rostermax). Dette rostermax gør, at hold 5 også kan være med. Det betyder, at både hold 1-4 bliver ramt af rostermax i nogle af deres kampe, men de kan nu spille 5 hold i rækken.

Dermed har man sikret at 

• Rækken har nok hold (5)
• Medianspændet er 38 til 35, altså kun 3 mand til forskel i de typiske kampe. Dermed er forskel i spillerantal typisk ikke afgørende for resultatet.
• Worst case spiller 27 mand mod 38 mand.

Hvis man fortsætter med den tankegang, ville jeg dele holdene op i følgende rækker og sætte rostermax til:

Række	Hold	Type	Rostermax	Største spillerforskel
1.	1-5	11-mands	38	11, 10, 8
2	6-11	11-mands	30	9, 6, 6
3	12-16	11-mands	26	10, 6, 4
Etc.

Jeg har ikke fuldført mit forslag, da fremgangsmåden er synliggjort. Hver række vil have få kampe, hvor spillerforskellen bliver for stor, men det er prisen for en bred række.

NL rostermax kan sagtens være på 44, hvis minimum 4 hold har mindst 40 licenser. Det er ud fra ønsket om at have en række, hvor konkurrencen prioriteres over spillerudvikling. De spillere, der spiller på et NL-hold accepterer dermed, at udtagelse til kamp ikke nødvendigvis betyder spilletid, og de synes, at det er vigtigere at være med på højeste niveau end at få spilletid.

---

Jeg mener fortsat, at der skal tilbydes et fleksibelt kamptilbud i form af stævner, hvor klubber kan sende en håndfuld spillere, eller et helt hold, sammen med en træner og få afviklet masse korte kampe.

Dette er en forudsætning for at kunne ændre yderligere på rostermax, fordi hvordan skal de ikke-udtagne spillere ellers få spilletid.

Victor Andersen foreslog, at man stjal opsætningen, som rugby bruger i deres 7-mandsrækker. Deres opsætning kan opsummeres således. Fejl kan forekomme, da jeg ikke har kunnet finde disse regler:

• En klub kan tilmelde et helt hold eller enkelte spillere.
• Der vil være en blanding af fulde hold og enkelte spillere. I starten af stævnet deles de enkelte spillere ud på hold. Hvis der mangler spillere af en bestemt position på et hold, kan spillere på andre hold melde sig. Det er vigtigere at afvikle kampen end at spille for ens eget hold
• Kort inden stævnet laves en kampplan, hvor de bedst-seedede hold skal spille mod hinanden i den sidste runde.
• Der spilles korte kampe bestående af X possessions til hvert hold, startende fra 30 yard gående mod nærmeste endzone. Dermed kan to kampe afvikles på én bane. Antallet af posessions skal hænge sammen med play clock. Play clock justeres afhængig af rækken, som stævnet afvikles i. I en rookie-league vil play clock være 1,5 minut, og possessions sættes til 2. I en liga med erfarne spillere, sættes possession til 5 og playclock til ½ minut (1,5 x 2 = 3 og 5 x ½ = 2,5, som er ca. det samme, så kampene burde blive ca. lige lange). Der er kun 3 downs til at få en 1st down og ingen field goals.
• En sejr giver 3 point, en spillet kamp giver 1 point til holdet. Disse point giver en rangering af holdene. Hvis et hold ikke deltager i stævnet, vil de falde bagud på point, men ikke være udelukket fra fremtidige stævner.
• Spillene kan stå på en wrist coach, ligesom flagfootball gør. 

---

Opsummering:

1. Fleksibelt kamptilbud etableres i 2020-sæsonen.

2. Rostermax tilpasses til holdene i hver række for at sikre, at spillerovertal alene ikke afgør kampene. Dette kan gøres efter punkt 1. er rullet ud og fungerer.

Rostermax del 2

I sæson 2018 er der introduceret rostermax i alle rækker. For 11-mandshold er det 44, mens det er 27 for 9-mandshold. Jeg antager, at de 27 for 9-mandshold er valgt, da det svarer til 50% i forhold til de 9 startere på angrebet og de 9 på forsvaret.

I dette indlæg vil jeg behandle nogle af de tanker og samtaler jeg har omkring rostermax og argumentere for at det er den rigtige beslutning samt de to næste skridt for dansk amerikansk fodbold: Et fleksibelt kamptilbud i form af stævner og efterfølgende et lavere rostermax på 36 på 11-mandsrækkerne.

Den forkerte medicin
Udsagn: I en periode hvor DAFF lider af medlemstab, så er det den forkerte medicin at begrænse spillernes mulighed for at spille kamp med et rostermax.

Mit svar: Det højeste antal spillere, som et hold er stillet op med til en kamp, er 60 spillere. Det er sket to gange: Razor@Towers og Gold Diggers@Razor, begge i 2017. Af disse 60 spillere, hvor mange er så kommet på banen, og hvor mange af dem har så fået meningsfyldt spilletid? Jeg gætter på, at 45 er kommet på banen, og 36 har fået meningsfyldt spilletid. Er de 15 spillere, der aldrig så banen, bedre stillet, hvis de fik lov til at klæde om til kampen, men ikke kom på banen, eller hvis der var rostermax og et alternativ, hvor de kunne få spilletid?

Jeg tror, at følgende vil ske efter en 2018-sæson med rostermax: De spillere, som ikke regelmæssigt kom med på holdet, vil begynde at fokusere på at få spilletid. Det kan opnås enten ved af skifte klub, eller ved at spilleren spørger trænerne og organisationen, om de vil tilmelde et ekstra hold i næste sæson. Trænerne og organisationen vil tilmelde ekstra hold for at bibeholde spilleren. Her er et fleksibelt kamptilbud et potentielt alternativ, men mere om det senere.

Nogle spillere skifter til en klub, hvor der er hold, hvor de kan få spilletid, og andre bliver i klubben og spiller på det nyoprettede hold. Så får flere spillere mere spilletid, bliver bedre footballspillere og har en bedre oplevelse af sporten. Det burde resultere i, at flere blev i sporten ved, at sporten tilbød mere spilletid. Rostermax burde hjælpe på mere tætte kampe, da man ikke kan vinde på spillerovertal alene mere, hvilket igen giver en bedre oplevelse af sporten. Trænerne skal også blive bedre, da de nu skal få mere ud af færre spillere og alle spillere.

Jeg vil hellere stoppe
Nogle spillere vil hellere stoppe end at skulle skifte klub eller spille for et ekstra hold.

Jeg sætter pris på klubloyalitet, men loyaliteten har den slagside, at spillere, som skifter klub, bliver udstødt og stigmatiseret af deres tidligere holdkammerater. Det kan være bidragende til, at nogle spillere hellere vil stoppe, da de ikke kan klare udstødelsen og stigmatiseringen, men heller ikke at blive i klubben og sidde på bænken.

Nogle spillere vil se det som et nederlag at spille for et andet hold end NL-holdet. Men bliver man virkelig bedre at sidde på bænken for NL-holdet end at spille for et andet hold?

Spillernes indstilling kunne i stedet være, at hvis jeg skal blive bedre, skal jeg have spilletid. Når jeg så er blevet bedre, har jeg bedre chance for at få spilletid på et NL-hold. Det andet svarer til, at man har et mål og et problem, der står i vejen for målet, men man ikke er villig til at overveje de muligheder, der kan løse problemet. Andre burde respektere spilleren, som træffer denne beslutning, da det er hvad der er bedst for spilleren. At kalde spilleren for Judas bidrager blot til spillere, som hellere vil stoppe end at forråde deres klub.

Risici
Det har konsekvenser, at en klub tilmelder flere hold.

Der vil være færre trænere til kamp, så man kan ikke justere teknik så godt under kampen. Hvis man har mindre end 3 trænere (Angrebs-, forsvars- og special teams-koordinator, hvoraf en også er cheftræner), så falder det taktiske niveau. Det taktiske niveau er måske allerede faldet, hvis man har 6 trænere, deler dem i to grupper til kamp og splitter kampene mellem dem, så vil det ene hold stå uden "den rigtige" angrebskoordinator til sine kampe. Omvendt får flere trænere koordinatoransvar, hvilket også er med til at udvikle dem

Flere kampe betyder flere chain crews, medics, holdledere og dommeropgaver. Jeg håber, at mere spillletid og fokus på alle spillerne vil betyde, at flere får en positiv oplevelse i football, og vil blive i klubben længere, både som aktiv spiller og bagefter. Derved burde der komme flere hænder til at løse disse opgaver.

Hvad gør man, hvis man er den eneste spiller, som ikke klarer rostermaxet, og klubben ikke har tilmeldt flere hold? Der håber jeg, at klubberne til formandskongressen vil lave et fleksibelt kamptilbud, hvor spillere bare kan dukke op og blive sat ind på eksisterende hold, lidt ala U12-U14-stævner, hvor klubberne melder til eller fra fra stævne til stævne. Det giver færre aflyste kampe, da der altid er nogle hold at spille mod. Denne struktur ville også hjælpe 9-mandsrækkerne, der i 2016 led under mange aflyste kampe. Til et stævne vil der altid være flere hold at spille mod, så et enkelt afbud gør ikke så ondt. Jeg tænkte, at der kunne være en blanding af rankede kampe (kampe, hvor begge hold kun stiller op med egne spillere), og mix-kampe, hvor et eller begge hold består af spillere fra flere klubber.

Om stævner med mix-hold vil fungere blandt seniorspillere, der kan føle det som værende useriøst, er en risiko. Indstillingen burde være at enhver football er bedre end ingen football. Det burde komme over tid, hvis der blot var tilstrækkelig opbakning til at få et stævne-format til at fungere. En anden risiko er, at en NL-starter vil synes, at det er sjovt at smadre rookies og vil dukke op til disse stævner. Det kan afhjælpes ved, at klubben tilmelder spillere til stævnet. Jeg håber, at dette format vil føles som, at hver kamp næsten er en overtime-duel, hvor angrebet starter på 35'eren og får 3-5 possessions. Det kan blive intenst. Punt og kick-off er fjernet, der spilles på halv bane, så to kampe kan afvikles samtidig.

Man kunne have 4 prøvestævner i 2019, og hvis det fungerer, og der er opbakning, rulle det ud til 9-mandsrækkerne i stedet for turneringsstruktur med tilmelding. Mister en klub spillere i løbet af sæsonen eller mangler spillere en weekend pga. skader og afbud, så springer de stævnet over uden bøder og slutspilsdiskvalifikation. Har de fået flere spillere i løbet af sæsonen og rammer rostermax, eller ligger lige over rostermaxet, så kan disse deltage i stævnerne. Stævnet er meget mere fleksibelt end en turnering, hvor der er tilmelding i jan-marts, der ikke tager højde for større spillertilgang eller -afgang gennem sæsonen.

De nuværende effekter
Gold Diggers har allerede gjort som jeg håbede og har tilmeldt to U19-hold, der begge spille i samme liga. De har måtte ændre deres fokus, så de bruger meget tid på at skabe balance mellem de to hold. De skal taktisk set kunne rumme to meget forskellige spillertrupper samtidig. Man kan ikke vente på at de svageste spillere bliver bedre med tiden, da man har brug for dem, så der kommer mere fokus på dem. Der er dobbelt så mange snaps at dele ud af, så de burde udvikle sig hurtigere. Jeg tror, at de kommer til at få en kæmpe pulje af spillere, der kan spille god bold.

Rostermaxet på 27 i 9-mands-rækker betyder, at klubber får en belønning ved at rykke op til 11-mands. Der er eksempler på kampe, hvor der har stået 41 spillere på holdkortet til en 9-mands-kamp (Køge Marianes vs Holstebro Dragons DS wildcard 2012. Marines vandt 50-0.). Med det antal spillere kunne man spille NL. Det vil ikke ske fremover med rostermax

For højt rostermax i 11-mandsrækkerne
Jeg foreslog oprindeligt et rostermax på 36 spillere, svarende til at man havde 7 backups på angrebet og forsvaret (f.eks. 1 QB, 3 OL og 3 RB/TE/FB/WR). Da man skal bruge mere end 36 spillere over en hel sæson pga. afbud og skader for at fylde op til de 36, vi har intet fleksibelt kamptilbud til de fravalgte spillere, og de klubber, som skal spille internationalt, vil blive svækket til disse kampe, blev rostermaxet sat til 44.

I 2018 er det kun Towers som har nået rostermax i alle deres kampe, og Gold Diggers i en enkelt. Rostermaxet har to effekter, hvoraf kun den første har været i spil i år:

1. Mere fokus på spilletid blandt spillere og trænere.
2. Mindre spillerovertal betyder tættere kampene.

Jeg mener man burde rulle et fleksibelt kampalternativ ud i sæson 2019, og hvis det lykkedes, sætte 11-mands-rostermax ned til 36.

Her er argumentet for de 36:

I tætte kampe spiller trænere, hvis deres mål alene er at vinde og ikke spillerudvikle, deres 22 bedste på angreb og forsvar, indtil de bliver så trætte, at deres backups er bedre. Der kommer også nogle skader, men de har 14 backups at vælge i mellem til at håndtere skader og træthed. Det burde være rigeligt, at de 14 backups har en fornuftig chance for at se noget af banen, specielt over en hel sæson.

Hvis trænerne vil fokusere på spillerudvikling, kunne man godt bruge 22 backups, som fik 33-50% af spilletiden. Men hvor mange snaps har man brug for at kunne udvikle sig? Jeg tænker 20-30 snaps minimum. Alt under det, så burde man spille for et andet hold, hvor man kunne få det antal snaps. Med et fleksibelt stævnetilbud er det nemt at give spillere flere snaps under sæsonen.

Rotation er nemmere, når man er et tophold, og kan vinde med en svagere opstilling i nogle af kampene, mens et hold som Tomahawks eller Oaks skal stille op i stærkeste opstilling på alle snaps i alle kampe for at kunne vinde. Rotation er sværere for dem end for Towers.

I NL-grundspillet 2012-2017 dukkede et hold op med 26-40 spillere i 70% af kampene, hvoraf 31 spillere var det hyppigste. Et rostermax på 36 ligger tættere på, hvad de fleste klubber har af spillere og vil gøre forskellen mellem top og bund i NL lidt mindre.

Spilletid i Mermaid Bowl 2017
Jeg har møjsommeligt talt, hvor mange spil hver spiller har fået i Mermaid Bowl 2017 og her er resultatet:

Overordnet ser snapfordelingen således ud:

Det skal læses som, at 20 Towers-spillere fik +50 snaps, eller at 7 Gold Diggers-spillere fik 0 snaps. Jeg kan ikke finde på argumenter for, at man har brug for 22 backups i en tæt kamp. 16 spillere får 0 snaps set over begge hold, hvoraf 9 af disse er allerede fjernet med rostermax på 44. 19 spillere har fået 1-9 snaps. Hvad ville have været bedst for dem? Begge hold har reelt kun brugt 29 og 33 spillere.

Spørgsmålet om lavere rostermax handler, om klubberne selv vil sikre spillerne spilletid ved at forvente, at deres trænere roterer regelmæssigt eller tilmelder flere hold (med risiko for flere aflyste kampe) eller om DAFF (=alle klubberne) skal sætte rostermax'et yderligere ned og tvinge klubberne selv til at melde flere hold til turneringen. En tredje mulighed er, at intet yderligere gøres, og op til 11-14 spillere sidder på bænken i en kamp

Derfor mener jeg, at et fleksibelt kamptilbud til spillere, som ikke klarer rostermaxet, og til klubber som oplever store skift i spillertruppen i løbet af sæsonen, er første skridt på vejen i 2019-sæsonen. Hvis det lykkedes at rulle ud, kan rostermaxet sættes ned til 36 spillere. Det har følgende fordele:

• Flere spillere vil få meningsfyldt spilletid, blive bedre fodboldspillere og blive i sporten længere
• Kampene bliver tættere.
• Forskellen mellem top NL-klubber og de andre bliver mindre, da de mindre klubber højest skal stå overfor 36 mand på den anden sidelinje fremfor 44. Oaks, 89'ers og Tomahawks har i snit mødt op med 27-29 spillere i 2018 foreløbig.

Bum!

Special teams pointsystem

Tilbage i 2011 var jeg cheftræner og special teams koordinator for Søllerød Gold Diggers U19-hold. Normalt plejer special teams at være en pligt for de fleste spillere, og der er ingen stolthed over at være starter på special teams, i modsætning starter på angrebet eller forsvaret. Da jeg ikke var angrebs- eller forsvarskoordinator, havde jeg tid som jeg kunne lægge i special teams.

Spørgsmålet var så: Hvordan motiverer man folk til at ville spille special teams? Jeg kom frem til tre punkter:

• Hvis jeg gik op i det, ville det smitte til spillerne.
• Hvis en god indsats blev synliggjort og rost, ville spillerne have lyst til at spille special teams. Det gjorde samtidig, at spillerne gerne ville være starters på special teams, for ellers kunne de ikke få rosen.
• Spilleren, som gjorde det bedst på special teams, ville blive belønnet med prisen 'Special teams player of the year'.

Løsningen blev til et pointsystem, hvor spillerne fik point for hver rigtig ting de gjorde, og minuspoint hvis de gjorde skidte ting, så som at fumble eller lave block in the back. Jeg var meget forsigtig med at give minuspoint, da man allerede blev straffet, når man ikke gjorde sit job, ved det at man fik 0 point. Hvis en spiller scorede få point pr. spil på en enhed, og jeg havde en anden spiller, som måske kunne gøre det bedre, ville jeg cutte den anden. Spillerne følte nu, at deres indsats på special teams kunne blive belønnet med point, eller straffet ved at fjerne dem fra special teams. Det var ikke længere en pligt, men noget man blev erklæret værdig til.

Ens totale point blev kaldt ens 'Ace score', som i special teams ace. Det var selvfølgelig bedst at være på de enheder, som blev brugt mest. Vi havde 34 kick-offs, 20 field goals, 15 kick-off returns og 10 punts. Punt returns fik jeg aldrig lavet point til, af en eller anden grund.

Top 5 special team aces blev:

1. Marcus Clauser 168 point
2. Patrick Tambour 126 point
3. Anders Vinther 125 point
4. Marcus Egholm 114 point
5. Tobias Nielsen 110 point

Jeg mener, at planen virkede, og mange af spillerne gik op i at være på special teams og forsøgte at overtale mig til at give dem en chance.

Her er pointsystemet, som jeg brugte. Det kan sikkert forbedres og balanceres.

Generelle point:
Block in the back eller holding -4


Tackle 4Force fumble eller recover fumble 8
På punt og field goal: Good snap 1
Kick-off return:
Short block 1
Long block 2
Pancake block 3
Full block 4 - Hvor man blokerer ens mand hele spillet
Returner blev belønnet for field position. Nåede man til mindre end egen 30 yardlinje, fik man 0 point. For 30-39 fik man 1 point, 40-49 fik man 2, etc. og TD gav 8.

Punt:
Good protection 2
Gunners - No return/fair catch 1
Punteren fik 1 point for hver 10 yards han puntede bolden, eksklusiv returnet.

Kick-off:
Hustle 1
Good lane 1
Good umbrella+angle 1
Good kick 3

Field goal:
Good block 1
Good hold 1
Good kick 1. Fra 16-20 yardlinjen lægges 1 point til, etc.