Coach Hjorth: 2011

17. dec. 2011

Tilpasning, Moneyball og offseason moves

En update omkring min tilpasning til Rebels.

Jeg er blevet angrebskoordinator. Selve "annonceringen" var lidt fesen, men nu ved jeg, hvad min opgave er det kommende år. Jeg mangler stadig at få styr på åndssvagt mange ting, men håber at få styr på det i løbet af juleferien.

Som træner har jeg fået enorm positiv respons fra flere personer på det jeg gør. Jeg er blevet budt velkommen med en åbenhed og taknemmlighed. Et eksempel kom, da jeg via facebook takkede en forsvarsspiller for hans bidrag til de frivillige offense-orienterede træning. Jeg fik følgende svar:

"Hey Coach - det skal du slet ikke tænke på, jeg elsker det og jeg elsker at arbejde med dig. Du gør det godt! Og så længe jeg kan se udviklingen på holdet, vil jeg gøre alt for, at vi bliver bedre."

Al opbakning har gjort, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til deres forventninger, hvor det tidligere var mine egne forventninger jeg ville leve op til. I Gold Diggers blev jeg mødt af nogle af de rutinerede spillere med en vis skepsis og bedrevidenhed, som om trænerne stod i vejen for holdet. Det grelleste eksempel var, da jeg gav en spiller et coaching point, hvor til han svarede "Det er jo ren lort". Når jeg har fået kritik i Rebels, har det altid været konstruktivt og præsenteret respektfuldt.

De har hele tiden mødt mig med en ydmyghed, lydhørhed og villighed. Et godt eksempel var en spiller, hvor samtalen faldt på hans indsats til sidste træning, hvor jeg sagde, at jeg så et rep, hvor han ikke gav sig 100%. Han synes det var hårdt at vurdere hans indsats over hele træningen på et enkelt rep, men reagerede ved at holde komplet fokus gennem hele den næste træning. Det siger noget om, hvor nemt det er at skubbe disse unge spillere i den rigtige retning. Var det en hård vurdering? Jeg mener, at arbejdet mod perfektion er en attitude man har på rygraden hele tiden, eller også har man den ikke. Der er intet 95%. Enten er det på rygraden, eller også prøver man bare.

Jeg var for nylig inde og se Moneyball (8.0 i karakter på IMDB). Den handler om det første baseball-hold, der, grundet deres begrænsede lønbudget, brugte sabremetrics eller baseball statistik til at træffe de bedste beslutninger. Jeg var vild med filmen.

Sabremetrics minder en del om Advanced NFL stats, omend football er sværere at analysere, da der kan ske mange ting, når bolden snappes (det kørte O spil vs D spil er umuligt at fange fuldstændigt). Baseball er simpelt - Der er en situation (strikes og balls, score, inning), der kastes en bold, den kan rammes, misses, være udenfor området eller ramme batteren. Der er analyser over, hvornår spilleren rammer eller misser, afhængig af hvilken bold der blev kastet, hvor den lå etc. Det er en mere firkantet ramme. Football er det mere løb-kast afhængig af down, distance, score, skal jeg punte/spark FG eller gå efter den på fjerde. Altså overordnede ting man kan analysere. Baseball kan man komme vildt ned i detaljen. Det ville svare til, at man havde tilstrækkelig data i football til at sige, at på denne rute mod det her cover, skal du gå mod denne CB, og det rent faktisk ville virke meget ofte.

Spilteori i football nok det mest interessante. At spille mod et 50% løb/50% kast er det sværeste angreb at gætte mod. Der er dog visse uskrevne regler i football, f.eks. at man aldrig kører en bubble screen to spil i træk. Eller at man næsten altid kaster på 3. og 10. Går du tilbage til løbet, når du lige har fået en første down? Når du har løbet 3-4 gange, mixer du det så op med et kast? Alle disse uskrevne regler er jo ting man kan spekulere imod. Ren tilfældighed kan du ikke spekulere i. De to bedste eksempler (her og her) er

En professor bad sine elever dele sig i to grupper: Den ene halvdel kastede en mønt 100 gange og skrev resultatet ned. Den anden konstruede de 100 udfald selv. Professoren kunne finde den konstruede sekvens. Mennesker mener, at tilfældighed betyder skift mellem plat og krone. Nej, tilfældighed kan sagtens skabe 5 plat i træk, og det med hele 3% chance.
Edgar Allan Poe skrev en historie om en knægt, der kunne slå mange mennesker i et spil, hvor du vælger plat eller krone, og din modstander gør det samme. Hvis de er identiske, vinder du, forskellige taber du. Hvis du tænkte over dit valg, kunne han slå dig, fordi han var bedre til at gætte end dig.

I sidste indlæg snakkede jeg om mit playsheet, der skabte balancerede spil, så man fik kaldt de spil, som skulle kaldes. Det bryder dog med princippet om tilfældighed, da man mod slutningen af hver kasse, kan regne ud, at der måske kommer en screen, for "den mangler han at køre". Tilfældighed og balancerede spil - Det er umuligt at få begge ting. Hvis du vil skabe balancerede spil, bliver det på bekostning af tilfældigheden og visa versa. Interessant tanke.

Jeg skrev i mit sidste indlæg, at jeg havde givet slip på mine ambitioner og forsøgte at stoppe med at lægge dem over på andre. I Rasmus Ankersens bog "Opdragelse af en vinder" (snakker jeg om andet end den bog?) står der, at motivationen skal komme indefra, ellers vil eliteatleter aldrig ofre den mængde træning og selvtræning, der skal til for at få succés på eliteniveau. Jeg havde også en samtale med Victor Andersen fra Towers U19, hvor jeg indså, at deres filosofi var, at spillerne selv valgte deres dedikation, og de så fortalte spillerne om deres dårlige valg. Min filosofi har været, at jeg som HC sætter standarden og reagerer på spillernes dårlige reaktioner. Som HC er det vel mig som lægger linjen, tænkte jeg. I sidste ende vil de dedikerede spillere gøre det der skal til, og mit job er at give dem værktøjerne til at nå deres mål. De spillere, der ikke vil ofre det, der skal til, skal have lov til sætte dedikationen selv, da vi stadig er en amatør-sport og har brug for de spillere. Når man skriver det ned, giver det god mening, men nogle gange træffer man beslutninger og glemmer senere argumenterne for beslutningen. Det eneste jeg kan gøre for spillerne med mindre end topdedikation er at fortælle dem, om deres målsætning står i mål med deres arbejdsindsats.

I bogen stod der, at sportsforskere lavede en test, hvor de bad en person om at løbe samme løb 3 gange med forskellige vejledninger:

Gør dit bedste
En målsætning at løbe efter
En målsætning at løbe efter og et visuelt billed af, hvordan det vil se ud, når han nåede målet.

De bedste resultater kom ved vejledning 3, 2 og 1.

"Jeg elsker at have med underdogs at gøre. Jeg elsker at bevise, at folk tog fejl. Jeg vil kun have dem, som virkelig er sultne og ønsker at bevise, hvad de kan." - Stephen Francis

Første gang jeg læste dette, tænkte jeg "Det er jo mine ord." Ordene kommer fra Stephen Francis, cheftræner i MVP Track & Field Club på Jamaica, hvis 12 løbere vandt 9 medaljer, heraf 5 guld, én verdensrekord og én olympisk rekord ved OL i Beijing i 2008. Det er mig.

Jeg er stadig ikke færdig med bogen. Det skal jeg blive og så læse den igen, hvor jeg konstant stopper og tænker hårdt over, hvordan man implementerer ordene på siden til træning og attitude. Det er altid nemt at læse lærebøger om abstrakte ting, men kunsten er at overføre de gode principper til det man laver? Jeg skal også have læst min bog om spilteori, som alligevel har nogle principper, som kan inspirere ens beslutninger i football.

Jeg havde en drøm om at lave et indlæg om offseason moves blandt trænere og spillere, som løbende blev opdateret. Jeg kontaktede enkelte NL-hold for at høre, om de kunne bidrage, men de ville enten offentliggøre det via deres hjemmeside og dermed få traffik, eller vente til man kunne lave licenser, da en "signing" først var officiel, når der var licens. Jeg forstår godt beslutningerne, men det hjælper desværre ikke mig med mit mål. Nu prøver jeg denne lidt halvhjertede løsning i stedet, hvor jeg baserer listen på de informationer, som folk giver mig. Jeg så allerhelst, at de officielle head coaches gav mig informationen om deres hold. Spillere, som er skiftet, men som ikke kommer til træning, tæller ikke. Jeg kan kontaktes på nicholas.hjorth@gmail.com. Denne metode giver en pæn risiko for rygte-dannelse og dårlige information, men så må folk skrive til mig, så jeg kan rette det. Her er de foreløbige informationer. Sort baggrund betyder, at informationen kommer fra head coachen selv.

Søllerød Gold Diggers

Fra	Til	Navn	Pos
Tomahawks U19	SGD U19	Joachim Christensen	OL
Tomahawks U19	SGD U19	Nicki Rasmussen	OL
Tomahawks U19	SGD U19	Johannes Hylby	RB
Kronborg Knights U19	SGD U19	Villads Brandt	LB/TE
Tisvilde Bulls senior	SGD U19	Niclas Nyegaard	LB/TE
Tisvilde Bulls senior	SGD U19	Martin Edvardsen	WR/DB

Herlev Rebels

Fra	Til	Navn	Pos
SGD U19 head coach	Rebels senior	Nicholas Hjorth	OC
SGD U19	Rebels senior	Oliver Hansen	DL
Tomahawks senior	Rebels senior	Morten Forsbøl	QB
Tomahawks U19	Rebels senior	Alexander Lovefod	OL

Tebow vs. Brady i aften. Den skal jeg se live. Jeg vil se, om Tebow har haft heldet/Gud på sin side de sidste par sejre, eller om han rent faktisk bare vinder.
Gutten, der skrev bogen Freakonomics, snakker om Tebow. Hvis der er nogen, der kan se gennem konventionel "viden", er det ham.
Brian Billick snakker om Tebow i kastet. Jeg minder lidt om ham i måden jeg snakker og tænker.

Link-dropping:
Kronborg Knights har trukket sig fra NL. Stakkels DAFF. De forsøger at skabe stabilitet i NL, men hvert år er der et hold, der trækker sig.
En seriøs tråd på usfootball (chok!) om imports.
Tigers satser dansk. Lyder meget politikeragtigt, men artiklen kommer omkring holdet og er interessant.
Thomas Nielsen (vent, dén Thomas Nielsen? Ja, den skaldede vrede mand!) er ansat hos DAFF.
Har du hørt om Sexy Rexy (Rex Grossman)? Denne artikel hænger bare fat i min og mine venners bevidsthed. Den blev skrevet i 2006 og hænger stadig ved.

9. nov. 2011

Farvel til Gold Diggers. Goddag til Rebels [Update 2]

Dette bliver mit sidste indlæg som en del af Søllerød Gold Diggers for nu. Jeg har besluttet, at jeg næste sæson skal bidrage til Herlev Rebels' seniorhold som WR coach. Der er mange faktorer, der tilsammen har ført til denne beslutning, og jeg ønsker ikke at remse dem alle op, da folk vil huske enkelte fremfor det store billed. Det er i sidste ende summen af alle disse faktorer, der har ført mig til dette valg. Sidst jeg talte var der 10 faktorer, der havde spillet ind.

Gold Diggers
De sidste måneder er gået meget hurtigt:

Fra tabet til Towers i den sidste kamp i sæsonen (11/9-2011) hvor jeg havde en nedsmeltning efter kampen,
til forberedelserne til semifinalen,
til semifinale-sejren over Tomahawks (hvor vi stod uden lys på banen i mindst en time. Scoren var da +35-0. Ja, nogen havde glemt at tænde for lyset),
til finaleplanlægningen (fuck jeg hader den del og teknisk møde inden kampen og sokke- og entré-diskussioner blandt spillerne),
til U17 camp+NM,
til 1 uges jobsamtaler med Gold Diggers og andre klubber,
til første træning hos Rebels samme dag som Gold Diggers galla, hvor spillerne fik min beslutning at vide,
til nu hvor jeg forsøger at forstå playbooken og bidrage med de ting, som jeg mener kan gøres bedre til træning.

Det er næsten 2 måneder, der er gået enormt stærkt. Ingen tid til at få vejret og se sig bagud, men hele tiden fremaf mod det næste, som skal løses. Det var først, da folk begyndte at tage hjem fra gallafesten, at det slog mig, at jeg faktisk sagde farvel til disse fantastiske mennesker.

Som det sidste i Gold Diggers vil jeg skrive, hvem der vandt priser på U19-holdet. Priserne blev uddelt til gallafesten d. lørdag d. 29. oktober, hvor spillerne også fik deres guldmedaljer. Medaljerne var ikke ankommet til Junior Bowl, og dem, vi fik i Mermaid Bowl halvlegspausen, blev afleveret igen, da vi kom ind i spillertunnellen. Det føltes, som om vi rigtigt havde vundet, nu hvor vi fik vores medaljer. Det er dog stadig kun så småt ved at sive ind, at vi vandt.

Rookie - Phillip Holm - 1. års U19er og var starting IWR hele sæsonen, starting OWR på U17-landsholdet.

Most improved - Magnus Marker - Kunne slå Simon Mathiesen i 1-on-1 mod sæsonens slutning.
Special teams - Marcus Clausager - Startede på KO, KOR, punt og PR, husslede altid og satte en stolthed i sit arbejde, starting safety hele sæsonen, backup safety på U19-landsholdet.
Lineman - Victor Greve - 1. års U19er og var starting center og nose-tackle hele sæsonen, samt starting nose på U19-landsholdet, selvom han var ung nok til at være på U17-landsholdet.
Offensive player - Simon Mathiesen - Bedste WR i JNL, starting OWR på U19-landsholdet.

Defensive player - Nichlas Steglich - Bedste all-round DL i JNL.

MVP - Frederick Kjærulff-Schmidt - En af de bedste atleter i JNL, der elsker at ramme, starting end på U19-landsholdet.
Team mate - Mads Bonde - En perfekt kaptajn, starting safety, kaptajn og starting IWR på U19-landsholdet, valgt til All-star-holdet til EM i Sevilla, offensive MVP Junior Bowl 2011.

Rebels og kulturforskelle
Når man skifter klub, ser man, hvor stor forskel der kan være i måden tingene bliver gjort på. En speciel ting ved Rebels er deres klubkultur, der er bygget op omkring deres vægtrum og afslapningsrum. Der er TV, og spillere kommer åbenbart ofte derned for at spille computer, se NFL, styrketræne eller for at kaste lidt bold. I Gold Diggers er der absolut ikke samme kultur. Faktisk er det utroligt sjældent, at klubben er samlet udenfor træning.

Kontakten til træning er også en stor forskel. I Gold Diggers blev der tacklet utroligt lidt, når der blev kørt versus af frygt for skader. Folk havde en tendens til at blive sure, når der blev givet lidt ekstra eller ramt kort efter fløjten. Når Rebels har fuldt pad på, så rammer de, cut-blocker og tackler igennem, selv på QB'en. Det gør, at de alle er vant til kontakten og trives under den. Det har dog en bagside: Jeg har altid set Rebels som et udisciplineret hold, hvor, selvom de har spillet god football, aldrig ville kunne nå toppen, når de fik så mange flag, som de gjorde. Næst efter Stars er de det mest udisciplinerede hold jeg har spillet mod. At de har en kultur, hvor man gerne vil smadre hinanden til træning og være beskidte på OL, giver nogle fordele, men også nogle ulemper, da folk ikke har hovedet med sig til kampe heller, hvor man kan få flag.

I Gold Diggers senior handlede offseason om styrke- og løbetræning, hvor en stor del af styrketræningen foregik udenfor klubben. Rebels starter off-season lige efter sæsonen med at træne i 3-4 uger op til en Fall Ball, hvor angrebet spiller mod forsvaret. Derefter begynder styrke- og løbetræning. Så kan nye spillere få en ordentlig introduktion inden "rigtig offseason". Jeg var chokeret, da jeg var til samtale, og spillerne allerede var i gang med offseason-træning. I Gold Diggers holder vi altid pause i oktober til start/midten af november. Det hænger også sammen med, at Gold Diggers historisk set har gået til pause som et af de to sidste hold.

I Gold Diggers er alt effektivt, specielt til mine træninger. Der er ingen spildte minutter med snak. I Rebels er tempoet enkelte gange lidt anderledes, da coach Williams står med det overordnede ansvar og ikke kan være overalt. Effektiviteten kan jeg klart bidrage til, da jeg forventer, at alt kører på skinner, og der er ingen snak-tid. Jeg hader spild-tid og hader snak-tid. Reps gør spillerne bedre, ikke pauser eller lange coaching points (som man alligevel ikke kan huske i splitsekundet, hvor det skal bruges).

Det tog mig 30 sekunder af den første træning at indse, at det var et ungt hold. Dette lyder negativt, men der er bare en anden vibe over spillerne end i Gold Diggers. I Gold Diggers er 90% af spillerne erfarne, og Rebels har tidligere været et bredde-hold men nu ønsker at tage springet til elite. Om spillerne kan gøre det der skal til for at klare springet, vil tiden vise.

Overordnet set er der 3 problemer, som står i vejen for Rebels' overgang til elitehold/tophold:

Antallet af rene trænere
Antal spillere til træning
Tage beslutninger på og af banen, der giver én bedst mulighed for at præstere

Der er pt. 3 rene trænere og 3 spillende (Zilmer OL, Vigsted LB og Jørgensen DB). Rebels kan ikke blive et elitehold/tophold, medmindre vi finder rene trænere til at erstatte de spillende trænere. Det er ikke deres kompetencer eller engagement jeg betvivler, men min erfaring er (de få gange jeg har skulle coache og spille samtidig eller set andre skulle gøre begge ting), at man kan ikke gøre begge ting ordentligt. Ens fokus er altid delt, og uanset hvor rutineret, dygtig og hvor meget overskud du har, så gør du ingen af tingene 100% op til dit potentiale. Det er et stort problem.

Lige nu ligger Rebels lige under den magiske grænse på 35 spillere, som kommer til træning minimum halvdelen af tiden. 35 spillere betyder, at man meget ofte kan køre fuld scrimmage, om ikke andet med folk, som spiller ude af position. Lige nu får løbespillet ikke det rigtige look, fordi vi mangler box-spillere på begge sider af bolden. Det næste mål er så 40 spillere, hvor man typisk ikke behøver at få folk til at spille out of position.

Elite betyder, at man giver sig selv alle de bedste forudsætninger for at vinde. For at kunne være elitesportsudøver skal man ofre nogle ting. Det drejer sig om

Fremmøde
Styrketræning
Mental forberedelse
Form
Druk
Rygning
Ernæring

Når Rebels vil gå fra bredde til elite, skal ovenstående ting gøres rigtigt udenfor banen. Hvis man sammenligner med Gold Diggers' elitekultur (og det er en ægte elitekultur), så har Rebels to svagheder:

De mest engagerede og dermed bedste trænere vil kun være i klubber, hvor alle spillerne ofrer ligeså meget som dem. Man har altså svært ved at tiltrække danske trænere med potentiale og den rigtige indstilling, førend holdet stråler målrettethed og offervilje.
Hvis man kigger på Gold Diggers' spillere Søren Bakbøl og Joachim Hannesbo (ham som tog et return til TD i Mermaid Bowl og satte Gold Diggers i gear), er de begge tidligere eliteatleter indefor andre sportsgrene. Det kan man måske se på dem på banen. De ville aldrig have lavet overgangen fra elitesport til noget som helst mindre. Det er kun Gold Diggers, der kan tiltrække spillere fra andre sportsgrene af den kaliber.

Hvis man kigger på grund 1, hvad laver jeg så i Rebels, der pt. stadig er et breddehold? Jeg føler jeg kan bidrage til deres WRs, og coach Williams er en Head Coach og person jeg respekterer, står inde for og kan fungere under. Hvis Williams ikke var i Rebels, ville jeg ikke være der. Jeg har udefra set, hvad han har gjort med klubben, og hvor han trækker dem hen. Jeg er der ikke for at skifte kulturen, da jeg har fået nok af at skabe kulturskifte sidste år (her og her). Jeg vil kun sørge for selv at gå vejen, og dem som følger, følger. På sigt må man håbe at holdet kun vil indeholde spillere, som er villige til at gå ligeså langt.

Angrebet
Juniorprogrammet har tidligere været rigtigt godt på alle niveauer (hvor mange mesterskaber i træk var det?). Rebels har bare aldrig rigtigt slået i gennem på National Liga niveau. En stor grund skyldtes manglende kasteangreb, hvilket kommer helt tilbage fra juniorholdene, der var berygtede for altid at løbe bolden. På NL-niveau skal man kunne kaste bolden. Med Mike Cook sidste år tog klubben et skridt i kasteretningen, både på junior- og senior-niveau. Kastespillet er et af de to områder, hvor jeg har mest erfaring (det anden er DL), så der vil jeg helt klart kunne løfte niveauet. Spørgsmålet er bare, hvor meget og om jeg kan gøre mig på NL-niveau. Jeg har fået ansvaret for WRs og lidt QBs, og i mangel af en offensiv koordinator, har jeg gjort de antagelser og taget de beslutninger, der er nødvendige, for at man kan coache spillerne i ruterne og reads, samt angrebet som helhed.

Gud ske tak og lov for Hudl. Jeg startede med at lave kopier af samtlige kampe fra sidste år, cutte D og ST og finde på spilnavne og fylde ind. Jeg har udvalgt enkelte spil, som vi fokuserer på nu. Nu skal jeg så i gang med at

Forstå OL og hvad der skal til taktisk for at få succés
Vælge dropback kastespil
Gøre et eller andet, der gør angrebet anderledes end de andre spread gun hold i NL

Det er fantastisk at opleve, at alt hvad man har gjort på U16 og U19 er direkte anvendeligt på senior. Der er ingen forskel i fremgangsmåden.

Jeg er vild med de WRs og QBs jeg har, som kommer til træning hver gang. De har en ydmyghed og arbejdslyst, hvilket er de to kvaliteter jeg elsker mest ved spillere. Ydmygheden hænger nok sammen med, at de har haft det svært under sidste sæson. Jeg elsker underdogs, der vil bevise noget, uden at de har mindreværdskomplekser. Mentalt skal jeg gøre dem trygge ved spillene, og det hele skal sidde så meget på rygraden, at jeg en dag kan begynde at snakke om, at de ikke skal frygte noget forsvar under sæsonen. Vi er der absolut ikke endnu, men det vil ske en dag. OL og RBs mangler jeg stadig at få en føling for, men det kommer nok.

Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg gerne ville coache et hold, der trænede 3 gange om ugen. Det gør Rebels' WRs og QBs frivilligt. De har frivillig kastetræning en gang om ugen hele sæsonen, hvor alle positioner kan møde op. Det giver nogle udfordringer i forhold til at tilrettelægge og fokusere træningen, at alle positioner kan møde op, men fordelen er enormt større end ulempen (ingen træning vs træning med blandede pladser). Jeg er spændt på, hvad det betyder for deres udviklingshastighed, og hvordan de ender med at ligge NL-niveaumæssigt, når vi rammer post-season.

En lektie fra U17-camp
Jeg har altid sat store forventninger til mig selv, som jeg også (måske ubevidst) har givet videre til andre. Det er en af de ting, som gør mig en anstrengende træner at være spiller under, når jeg er så meget inde over spillerne og kræver, at de tilstræber perfektion på hvert spil. På U17-campen havde jeg besluttet mig for at give slip på forventningerne og spille hver situation, hvert setback, hver fejl meget mere åbent end nogensinde før. Tidligere, hvis spillerne godt kunne, ville jeg klargøre overfor spilleren, at jeg havde set ham gøre det bedre mange gange før og forventede, at han aldrig gav mig mindre end 100%. Jeg accepterer, at man begår fejl, men jeg kan ikke acceptere, at det er en afslappet attitude, der er skyld i fejlen. Til campen gav jeg slip på mine egne forventninger, og dermed mine forventninger til andre, og jeg tror det hjalp enormt meget. Jeg har svært ved at sætte ord, på hvad jeg prøver at gøre nu, mest fordi tankegangen stadig er ny for mig. For en ambitiøs perfektionist er dette et stort skridt.

Andet
Jeg blev på et tidspunkt spurgt, om jeg ikke var bange for, at folk ville blive sure over de ting jeg skrev i min blog. Svaret er et klart "Ja." Hver gang jeg skriver et indlæg, som indeholder kritik, så skriver jeg det og bruger typisk 2 uger på at læse det med et par dages mellemrum mellem hver læsning. Under de 2 uger får jeg andre trænere til at læse det og fortælle, hvordan de opfatter det.
Når jeg skriver kritik, er det fordi, at diskussionen eller pointen er interessant. Formålet er ikke at hænge folk ud. Det handler mere om at belyse de processer, der er til dagligt.

Der var DAFF årsmøde i går (19/11-2011). Det blev besluttet, at junior-årgangene skal gå fra U13, U16 og U19 til U12, U14, U16 og U19. Denne beslutning giver så meget mere mening end U13, U15, U17 og U19. Der er masser af 1. års U19'ere, som kan gøre sig på U19. Det største problem er 1. års U16'ere, der er alt for små i forhold til sidste-års U16'ere, hvilket vil blive fixet med den nye ordning. Nick er fan! Point til DAFF.

[Update 21-11-2011] Til sidst glemte jeg at vise mit play-sheet, som det ser ud nu. Jeg tror der er stor forskel på, hvordan man sætter sit play-sheet op, og der er mange idéer, som går tabt, fordi vi sjældent snakker om det og ser det som en formalitet i forhold til al taktikken og det andet.

Vi kalder spillene ind ved at råbe en formation og farve+tal. Jeg starter med at finde en ønsket play-fordeling: Disse løbe- og kastespil skal køres i disse forhold udfra disse formationer (så f.eks. løb og kast bliver balanceret uanset formationen). Teorien er, at hvis tingene er balancerede, kan man ikke gætte, hvad der bliver kørt næste gang, hvilket gør playcalling svært. Slutresultatet ser således ud:

Man kan se, at kasserne bliver mere og mere grå, og at der står præcis det samme i dem. Idéen er, at jeg skal have kørt alle spil i øverste kasse, inden jeg går videre til næste kasse. Jeg kan selvfølgelig kalde endnu et "løb 1", hvis jeg har opbrugt dem i den første kasse, men så er jeg bevidst om, at jeg ændrer lidt på fordelingen, og det er visuelt tydeligt. Jeg noterer også spillets resultat udfor hvert spil, så jeg ved hvilke spil, der er effektive og bør køres oftere. Når offense er ude på sidelinjen, regner jeg medianen af hvert spil og skriver det under eller udfor "løb 1" osv. Nogle mennesker har hørt om medianen i folkeskolen og gymnasiet. Jeg var ikke en af dem, så her kommer forklaringen på medianen:
Man tager alle spillerne på et hold og stiller dem op på en linje sorteret efter højde. Den midterste mands højde er medianen. Det giver næsten altid et helt andet tal end gennemsnittet. Hvis der er et lige antal observationer, og dermed ingen midterste observation, tager man nogle gange snittet af de to midterste observationer.

Medianen er bedre end gennemsnittet, da gennemsnittet kan se meget bedre ud end det er. Se følgende eksempel: Du kører "løb 1" 10 gange og producerer følgende yards: 100, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0. Snittet vil udvikle sig således hver gang du kører et spil til:

Antal	Snit	Median
1	100	100
2	50	50
3	33	0
4	25	0
5	20	0
6	17	0
7	14	0
8	13	0
9	11	0
10	10	0

Medianen afslører, i modsætning til snittet, er "løb 1" ikke er et særligt godt spil. Vi var heldige én gang, og derfor kører vi det de næste 9 gange uden at producere yards, hvis vi bruger snittet til at vælge spil.

At kalde spil er en balancering mellem:

Køre balancerede spil, så man er svær gennemskue og kalde spil mod
Sætte spil op eller ramme forsvaret med en counter til det de gør
Køre det der virker (høj median yards)

Lige nu går farverne og tal igen på WC/play-sheet, så modstanderen kunne skrive farve og tal ned, og så kende spillet næste gang jeg kaldte det via den farve- og tal-kombination. I sæsonen vil jeg sørge for at kun kalde et spil via hver kombination én gang. Når det er unikt, er det umuligt at gætte spillet, medmindre man får kørt +120 spil i en kamp, og jeg dermed løber tør for kombinationer, som kan stå på WC. Ja, der kan være 120 spil på en 3-sidet WC og en kamp har mellem 40 og 80 offensive spil. Hold jer fra Underarmour WC - Læderkanten på ydersiden dækker over papiret i WC, så man ikke kan se den yderste margin. Dumt design! WC-papirerne skal nok lamineres, da spillere har en tendens til at svede under en kamp og opløse papiret.

[Update 22/11-2011]

23. okt. 2011

U17 camp

Så er min første landsholdscamp/-kamp som coach afsluttet. Jeg vågnede op i min egen seng i dag og tænkte "Hvor er jeg?", så lang tid har campen+NM varet. Jeg stod for DL på U17-landsholdet. Ros til Odense Swans for faciliteterne og den bedste camp-mad jeg nogensinde har spist. Tak til alle de involverede - Jeg elsker et gøre det her med fantastiske mennesker omkring mig.

Vi mødtes lørdag d. 15. oktober i Odense. Vi var i camp fra lørdag til tirsdag, onsdag var walkthrough og cut-day, hvor holdene blev delt i hold 1 og hold 2. Derefter var det Nordisk Mesterskab. Torsdag spillede begge hold, fredag spillede hold 2 igen og lørdag hold 1. Vi tabte desværre kampene overbevisende, men der var mange gode ting, og spillerne fik lært nogle lektier, som vil gavne dem resten af livet. DK hængte med hovedet, når de kom bagud med 2 TDs, men de fik set Finland indhente Sverige via 3 TDs og gå i overtime. Det burde lære dem, at man altid kan komme tilbage. Finlands comeback startede med en INT til TD, hvor forsvarsspilleren breakede 7 tacklinger på sit 90 yard return. Denne kamp fik svenskerne (eller var det finnerne?) ramt overlægger og den højre stolpe på 2 FG forsøg i træk. Han manglede bare at ramme den venstre.

Formålet med hele dette arrangement var at udvikle spillerne. Ingen blev cuttet. Alle fik spillet kamp og kom ind (5 QBs i én kamp). Hver aften i løbet af campen var der player feedback, hvor spillerne fik at vide, hvad de gjorde godt, og hvad de skulle blive bedre til. Ingen cuts og player feedback hjalp på, at spillerne ikke reagerede så hårdt, når de ikke kom på 1. holdet. U19 er reaktionen meget stærkere, da et cut er hårdere end et andethold. Der var dog skuffede spillere, men det kan man ikke gøre noget ved.

Offense kæmpede med at rykke bolden, gribe bolden og score. Det var altsammen psykologisk. Når du får muligheden, er du så klar til at gribe den? Hvordan coacher man det? Angrebskoordinator Kasper Skyum forsøgte at trykke på de rigtige knapper, men i sidste ende skal spillerne reagere korrekt. Offense fik scoret et TD i turneringen, men kickeren blev leading-scorer med sine FGs og XP. Hele holdet støttede offense på en positiv måde hele tiden, hvilket er enormt vigtigt.

Forsvaret gjorde det flot, fik turnovers men gav store spil op for ofte. Ofte skyldtes dette mentale fejl.

ST blev udstillet nogle gange i coverage og protection i kamp 1, men det blev fixet til kamp 2. I DK1's sidste kamp fik Victor Andersens justering skabt to blockede punt og fik et onside kick recovered. Finlands punt var en almindelig spread shotgun formation, hvor punteren/QBen stod normal dybde. Victor lavede en justering, hvor to gutter pressede centeren (ja, det er en center og ikke en longsnapper, når "punteren" står tættere på LOS end 7 yards) tilbage, og vores højeste spiller, der er et fuldt hoved højere end mig, pressede frem bag, hoppede op og blockede sparket. En 15 yard penalty mod Finland udmålt på vores KO gav os en optimal mulighed for at onside, hvor Victor råbte på dansk, at vi skulle sparke bolden efter midtermanden. Vi huddlede ikke, da vi var linet op, men spillerne hørte beskeden. Desværre kom en spiller til at råbe ordet "onside", hvilket finnerne forstod, men ikke fik justeret. Kickeren var faktisk i stand til at ramme midtermanden på foden, og vi fik bolden.

Min DL gjorde det fantastisk. Ja, jeg er farvet, men jeg og min DL fik ros af vores head coach, vores andre trænere, finnernes træner ("You have a good line. Keep building on it."), coach Williams (U19 LH DL, "Good job on the DL, coach") og de andre spillere på U17-holdet. Jeg er stolt over at have opnået succés på de enheder jeg har haft ansvar for i år: SGD U19 ST, SGD U19 WR (6-7 WR udtaget, alle spillere som jeg har coachet), LH U17 DL og SGD U19 blev Danmarksmestre. Desværre mangler jeg stadig en del på DB. Heldigvis har jeg personer som John Hansen, Kim Ewé, Rasmus Bergholt og Victor Andersen, som jeg altid kan spørge.

Hold 1 og hold 2's DL var begge fantastiske. Efter en flad første halvleg i DK2's kamp 2, samlede jeg min DL og sagde

"Vi skal skrue op for tempoet og levere gnisten. Resten af holdet vil se det og følge efter. Det er planen."

DL åbnede anden halvleg med at få sack på 3 ud af de 4 første spil og fik et par ekstra senere. Mod de tunge finnere med deres I-formation fik DK1's DL leveret og mødt hårdt med hårdt og lukket løbet i midten. Jeg kan ikke huske noget fra de første to kampe, desværre. Min hukommelse suger. Jeg sørgede for at få taget følgende billed, så jeg kan mindes mine drenge:

Dette billed er mit wallpaper i øjeblikket.

Players of the day blev, i rækkefølge efter dagene: Kock, Faartoft, Froholdt, Plum.

Man kunne se, at mange DL kom fra 7 eller 9-mands-klubber, hvor det handlede om at lave et move og komme hen til bolden. De skulle fjerne denne vane og lære at spille deres gap, skyde deres hænder og en masse andet. Jeg endte med ikke at få trænet pass rush, da de allerede var vant til at lave et move på hvert spil. Jeg skulle så lære dem at spille løbet. Pass rush teknik og filosofi må Williams tage på U19 LH (landshold). Spillerne fik forbedret sig sindssygt meget. En DL fortalt i omklædningsrummet i halvlegspausen til kamp 2, at han kunne se på OL, hvor de ville blocke hen på, hvor de lænte sig i deres stance. DL fik ramt QB'en, flowet til løbet mod svenskerne, mødt hårdt mod hårdt mod finnerne, containet spillet og viste mange fantastiske ting. Jeg får lavet et indlæg om DL, baseret på de ting jeg skrev på tavlen, hvor de sov. Hvis der er for meget overlap, vil jeg snakke om pass rush, selvom jeg ikke havde tid til at snakke om det i campen.

Jeg antog, at nogle af spillerne havde spillet WoW (World of Warcraft, selvom det aldrig sagde mig noget, da jeg prøvede det). Der er vist noget med skills/abilities, som man kan få på forskellige levels, så det er derfor, der står level 1, 2, etc. Jeg skrev tingene på tavlen, i håb om at de nu og da ville skele til tavlen og mindes det de skulle gøre.
Det bliver spændende at se dem møde op til tryout på U19, og om de har fået styrketrænet, hvilket er en af de ting, der gør forskellen på næste niveau.
Nu skal spillerne så tilbage til deres respektive klubber, hvor de måske har lært noget, som deres coach hjemme i klubben ikke vidste, eller de vil være så dominerende, at det ikke er sjovt. Det har jeg tidligere hørt, at det kan ske. Forhåbentligt bidrager det til at øge det generelle niveau, at der er spillere ude i mange klubber, som kender filosofien, teknikken og taktikken på et højt niveau, og kan lære det fra sig.

Følgende spillere blev MVPs, og jeg kan kun huske D:
DK2 kamp 1 - Christian Wichmann
DK2 kamp 2 - DLDK1 kamp 1 - André Houdet
DK1 kamp 2 - Blev desværre ikke uddelt, da vi havde travlt med at få medaljer, sige tak, tage billeder og komme hjemaf. Man havde fået lidt camp-kuller til den tid.
André Houdet blev valgt til kaptajn og var en fantastisk og positiv leder i en så ung alder. Hans long-snaps var i øvrigt hårdere, mere præcise og konsistente end mine.

Jeg elsker at coache, hvor lærevillige unge arbejder røven ud af bukserne for at føre ens teknikker og reaktioner ud i livet. Jeg ville ønske jeg havde haft mere tid til at nyde stabens og spillernes fantastiske selskab, men jeg har de der fantastiske øjeblikke, der er værd at huske, selvom det altsammen gik meget stærkt.

Tiden i camp er helt anderledes end normalt. I camp-tid er 20 minutter, inden man skal være et sted, enormt meget. 40 minutter er nok til en lur. Man har dog typisk ikke meget tid til at sove, specielt i turneringsperioden, hvor den ene kamp er slut, og man straks skal breake film ned af sidste kamp og scoute modstandere. Jeg havde ondt af Victor Andersen, der skulle stå for ST for 2 hold, men var ekstremt imponeret over hans overblik og kendskab til spillerne (alle 100), der gjorde, at han kunne have styr på ST på 2 hold samtidig. Der blev aldrig kaldt en time-out, fordi vi manglede en spiller. Jeg vil indrømme, at jeg var ærgelig, da Victor fik et koordinator-job, og jeg ikke gjorde, men nu er jeg ikke i tvivl om, at Victor er den bedste mand man kan finde i DK til jobbet.

Det konstante tidspres presser trænerne ind i en rytme, hvor kommunikationen bliver åndssvagt kortfattet og præcist. Der er ikke tid eller lyst til at bruge to sætninger på at få sin pointe/problemstilling stillet. De første dage blev der småsnakket og lavet sjov, inden de diverse beslutninger blev taget. Som campen skred frem, opstod der en ubevidst klar skillelinje mellem beslutninger og sjov, og de to blev ikke blandet mere. Tidspresset gør, at man kun kan overskue det næste man skal gøre. Man mister det store overblik, men fokuserer kun på det næste, der er på ens tidsplan. Det minder lidt om produktionsstrategien Just-in-time, hvor delene i produktionen kun er der præcis, når man skal bruge dem, så man ikke behøver et lager. Som coach Schwarz sagde det på et tidspunkt, hvor det store billed var smidt ud, og han skulle have næste skridt at vide: "Fortæl mig hvad jeg skal gøre lige nu."

Et par enkelte coaching tricks - Lad spillerne stå for udskiftningerne. Sig at man skifter hvert 3./4. spil. Selv U17-spillere kan få det til at fungere uden problemer til en tryout. Et system jeg brugte var at lægge X antal kegler, og så få spillerne til at lave en kø på hver kegle, så når det var udskiftningstid, så blev de forreste spillere i køerne sendt på banen og klappede en spiller ud. Selve klappet er ekstremt vigtigt, da det skaber et 1:1 forhold mellem udskiftningerne. Så er der aldrig for mange eller for lidt på banen. Det er vigtigt selv i kamp.
Læg snap-countet ind i spillet. Screens er på 1, det her løb er på 2, quick pass på 2 osv. Eller kør på 1 hele tiden med et par enkelte silent counts inde. Silent count er hvor QB laver noget cadence, men centeren snapper når han har lyst.
U16-holdet kaldte formationen fra sidelinjen, spillerne linede op, og så kunne man råbe "A10", og alle spillerne tjekkede deres wrist coach (alle havde en) og fik derved spillet. Hvis man kombinerede dette med måske 2 audibles inden spilkaldet fra sidelinjen ( fx. "down, red 9, red 9 =fade flat, set hut"), tvang man D til at line op hurtigt. Kombineret med lidt silent count ("hvid 9, hvid 9" med snap når træneren kalder et dummy-spil fra sidelinjen) kan man tvinge DL til at stå i stance hele tiden. Det er løse tanker jeg har smidt oveni her.

En lille ting jeg gjorde til videogennemgang, som måske virker lidt fjollet, er at sætte en hjerte rundt om spilleren, når han gør sin opgave fantastisk og på den måde laver spillet. Det er hurtigere end at skrive positive adjektiver, og spillerne forstår budskabet. Det bliver også en sjov ting, som de kan stræbe efter. Der var en spiller fra en anden position, som sagde "Jeg vil også have noget love fra Coach Hjorth."

Vi snakkede blandt trænerstaben om DAFF godkendte High Schools. Vi havde alle eksempler på spillere, som tog på high school i USA, men hvor de enten ikke blev bedre eller ikke fik spilletid. Det er en hårfin balance mellem for højt niveau og højt nok niveau. Man skulle udvælge 3 high schools, hvor man rankede dem, så der var et high school, hvor U17 landsholdsstartere kunne være med og blive bedre, og så 2 til hvor de næst- og tredje-bedste spillere kunne være med. Det ville hjælpe gevaldigt.

Video-updates fra campen og NM findes her. Tak til Christian Lisby, Anders von Holck, Christian Cederkvist og Mikkel Byø. Der skulle komme en fuld produktion ala På den hårde måde.

Jeg har taget min gamle U19-tabel fra Sevilla og lagt sammen med 1. holdsspillerne fra U17. U19-tabellen kan findes her. Der er en enkelt faktor - Nemlig at de bedste U17-spillere ikke kun er udtaget til hold 1. F.eks. hvis ST på hold 2 ville kollapse pga. en manglende punter eller LS, så ville man rykke en hold 1 spiller ned.

		Total			U17
Ø/V	Klub	U17+U19	U17	U19	OL	IWR	OWR	RB	QB	P/QB	DL	LB	CB	S
Ø	Søllerød Gold Diggers	22	6	16	0	1	1	0	1	0	1	2	0	0
Ø	Copenhagen Towers	15	6	9	1	0	1	0	1	0	0	1	1	1
V	Kolding Guardians	7	4	3	1	0	0	0	1	0	1	1	0	0
Ø	Herlev Rebels	6	5	1	0	0	0	0	0	0	1	2	1	1
V	Thisted Brewers	5	4	1	1	1	1	1	0	0	0	0	0	0
Ø	Copenhagen Tomahawks	5	0	5	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Ø	Amager Demons	4	3	1	1	0	0	1	0	0	0	1	0	0
V	AaB 89′ers	4	2	2	1	0	0	1	0	0	0	0	0	0
Ø	Kronborg Knights	4	3	1	1	1	0	0	0	0	1	0	0	0
V	Triangle Razorbacks	4	3	1	0	0	0	0	0	0	0	1	1	1
V	Esbjerg Hurricanes	3	2	1	0	0	1	0	0	0	1	0	0	0
V	Herning Hawks	2	2	0	0	0	0	0	0	0	1	1	0	0
V	Aarhus Tigers	2	1	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	1
Ø	Holbæk Red Devils	1	0	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
V	Horsens Stallions	1	1	0	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0
V	Randers Thornder	1	1	0	0	0	1	0	0	0	0	0	0	0
Ø	Roskilde Kings	1	0	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Ø	Slagelse Wolfpack	1	1	0	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0
Ø	Stege Pittbulls	1	0	1	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
V	Svendborg Admirals	1	1	0	0	0	0	0	0	0	1	0	0	0

Hvad er det der sker i Thisted? Af en mindre klub formår de altid at sende mange spillere til tryout, og de får mange i de endelige trupper. Jeg glæder mig til at se, hvor de er om 3 år. Det samme gælder Kolding Guardians, der har Nicolai Simonsen (U19-LH-RB), Henrik Schwarz (U17-LH-OL) og Morten Ramsgaard (U17 ass). Roskilde Kings og Aarhus Tigers må, som U19 JNL hold, være skuffede over at have så få med. 41% af alle spillerne kommer fra Gold Diggers eller Towers. 67% af spillerne kommer fra øst-hold.

Gold Diggers topper, selv hvis man fratrækker de 4 spillere, de har fået fra andre klubber i år (Sebastian Buck, Patrick Tambour, Casper Christiansen og Villads Carstens). 6/16 WRs kommer fra Gold Diggers. Elias Knudsen og Phillip Holm var på U19-camp, men blev ikke udtaget til U19 (Holm kom på U17), og min sidste U19 WR, Joachim Pavic, kunne godt være udtaget til camp og måske komme på holdet, men det er ikke til at sige. Laurits Knudsen vandt U17 Player of the Day 2 gange men kom på andetholdet, da han ikke havde dansk pas. Jeg ville gerne have fået de 3 sidste på, så 9/16=56% var fra Gold Diggers. Vi kan sige, at vi i Gold Diggers producerer WRs og DLs af en høj kaliber, hvilket følgende tabel bekræfter. Towers er bedst til resten af pladserne, minus QB/RB, da det er svært at sige, hvem der er bedst til at lave de pladser, da der kun er 1 på banen. Jeg har fjernet hold, der kun har fået maks 1 spiller med på alle positioner.

		U17+U19
Ø/V	Klub	OL	IWR	OWR	RB	QB	P/QB	DL	LB	CB	S
Ø	Søllerød Gold Diggers	1	3	3	0	1	1	6	4	3	0
Ø	Copenhagen Towers	3	0	1	0	1	0	2	4	1	3
V	Kolding Guardians	2	1	1	0	1	0	1	1	0	0
Ø	Herlev Rebels	0	0	0	0	0	0	1	3	1	1
Ø	Copenhagen Tomahawks	3	1	0	0	1	0	0	0	0	0
Ø	Amager Demons	1	0	0	2	0	0	0	1	0	0
V	AaB 89′ers	2	0	0	1	0	0	0	0	0	1

OL - Towers/Tomahawks (Tidligere Monarchs-spillere). Runner-up: Guardians/89'ers.
WR - Gold Diggers. Runner-up: Guardians.
DL - Gold Diggers. Runner-up: Towers
LB - Towers. Runner-up: Rebels, Gold Diggers. Gold Diggers har fået 2 LBs fra andre klubber, så de er sidst.
DB - Towers. Runner-up: Rebels, Gold Diggers. Villads er i virkeligheden fra Rebels. Dette gør Gold Diggers til sidste runner-up

10. okt. 2011

Afslutning sæson 2011

Farum Park:

I går var en mærkelig dag. Kampen mod Towers forløb anderledes end forventet, i en kamp som desværre var præget af flag og fejl. Den indeholder en masse vigtige lektier omkring ting jeg skal gøre bedre, som jeg kan reflektere over de næste par måneder og måske skrive lidt om. Niels Holm fra Towers blev defensive MVP, mens Mads Bonde vandt offensive MVP. Af flere grunde har jeg det endnu ikke, som om vi har vundet:

Medaljeoverrækkelsen blev udskudt til pausen i Mermaid Bowl, så tv-transmissionen af Dannebrog Bowl kunne forløbe rettidigt. Vi fik desværre ikke de rigtige medaljer, da de ikke var ankommet endnu, så vi måtte aflevere dem vi fik udleveret, så snart vi kom i omklædningen. Lige nu står jeg med en følelse af "Alt det arbejde, al den modgang, og nu er det slut? Er holdet virkelig Danmarksmestre?" Der går nok nogle uger, inden det siver ind. Det eneste, som står helt klart, er, at vi havde et godt hold med gode mennesker og en del personligheder.

Finalen har lært mig en ting om mig selv: At jeg nyder de små sejre undervejs mere end sejren i sidste ende. De der små øjeblikke hvor man tænker "Yes! Det virkede! Jeg gjorde det godt!" Når Egholm slår bolden ned for anden gang på Towers' cover 0-tjek til fades og slant, fordi vi har regnet ud, hvad det betyder, når Von Holck slår sig på facemasken og fortalt vores spillere det. Når vores punt konsekvent rykker bolden 40 yards. Når man kan kalde touchdownet til en bestemt spiller, inden bolden er snappet. Når vores justering til deres jumbo-formation virker, og spillerne er rolige ved justeringen (Den er på Carlos). Når man kan se, at man er kommet ind i hovedet på DKs bedste safety, der er i tvivl, om han skal blive hængende over toppen på Simon, eller drifte ind mod midten, hvor posten modsat måske kommer. Når onsiden virker. Når man siger den rigtige pointe under en timeout og fornemmer en reaktion. De små sejre gør mere for mig end guldmedaljen. Måske er det derfor jeg føler i går var en mærkelig dag, da jeg ikke vidste dette om mig selv før.

Kampens bedste billed/øjeblik:

Senior-kampen var den mest spændende Mermaid Bowl nogensinde, der blev afgjort i sidste sekund på et spil, der så ud som om Gold Diggers scorede fra min dårlige vinkel, men dommerne løftede aldrig hænderne. Razorbacks vinder dermed guldet efter at være holdt til et nul de to foregående finaler. TV2sport fik i hvert fald maksimal valuta for sendetiden. Selvom jeg kan være glad over U19s sejr, så føltes det forkert, når mine gamle holdkammerater ikke nød samme afslutning.

I løbet af aftenen fik jeg masser af lykønskninger og komplimenter fra alle. Jeg blev endnu en gang mindet om, hvor sindssygt meget erfaring, der er på Gold Diggers' seniortrænerstab, med trænere, der alle kan sige "been there" og perspektivere mine oplevelser.

Kim Ewé blev optaget i DAFF Hall of Fame. Fortjent.

Vi har 34 spillere på vores 2011-roster, hvoraf 13 rykker op til senior, 21 tilbage. Her er oprykkerne:

Benjamin Von Grass
Casper Christiansen
Christian Rohr Olsen
David Rathsach
Elias Knudsen
Jannik Pabst
Lasse Thunbo
Marcus Clausager
Nichlas Steglich
Oliver Hansen
Patrick Klarskov
Rasmus Graucob
Villads Carstens

Nu vil jeg nyde en måned uden football-ansvar, inden det hele starter igen.

Sæsonens lektier:

Dette har været en af de hårdeste sæsoner jeg har været igennem. Det har været et forløb, som der sikkert er skrevet masser af bøger om indenfor ledelse, når man forsøger at ændre ting, der fungerer, og skifte kulturen i en ny retning. Jeg håber gennem min uddannelse af få lært noget om kulturskifte i virksomheder og kunne relatere det til det her. Der har været flere kampe, der skulle kæmpes indefra end udefra. Jeg var ikke forberedt på dette. En del spilleres grundholdning, om end ikke sagt højt, har været

"Vi kom i finalen på at gøre det her sidste år. Hvorfor skal vi ændre det?"

Mit svar er

"I tabte sidste år."

Jeg antog, at mine beslutninger ville blive accepteret ved det, at jeg var Head Coach. Den næste reaktion var at spørge

"Hvorfor skulle vi lytte til dig?"

Man skal have opnået nogle ting tidligere eller overbevise spillerne om, at ens løsning er den bedste. Jeg har aldrig været i en finale som træner før, og jeg er ikke en "sælger." Jeg tænker, lytter og fortæller hvad der skal gøres. Min indgående indstilling var altså, at min funktion som HC var nok, hvilket var en forkert antagelse.

Dette afsnit har gennemgået mange revisioner, hvor jeg i første omgang følte mig såret over det, som jeg opfattede som manglende tillid og respekt. Det giver altsammen mere mening nu. Jeg har nok haft svært ved at forstå reaktionen, da jeg altid som spiller har vist fuld tillid og respekt til min coach. Det har jeg altid blindt taget for givet, at det gør man bare.

Psykologi betyder meget, og jeg synes selv jeg kan nogle tricks.

Jeg har været i 2 situationer, hvor jeg, via en 5 og 20 sekunders samtale, har fået 2 spillere til at levere deres bedste skellyer nogensinde. Vi snakker store spring i niveau. Når holdkammerater kommer hen til spilleren efter træningen og siger "Du var for vild i dag" eller "Du var on fire", så ved man, at man har gjort det godt, så det ikke kun er en selv, der kan se en forskel. Begge situationer gik mine kommentarer på at minde dem om den følelse de skal være fyldt med for at præstere optimalt. Det virker. Det kræver indsigt i spillerens psyke.

Jeg har set 2 spillere, hvor en gammel skade stærkt påvirker dem i dag, selvom de fysisk er helet. Spillerne reagerer ekstremt kraftigt, så snart de føler, at de kan mærke skaden igen. Jeg skal have læst noget materiale om, hvordan spillere kan håndtere gamle skader og måske give slip på dem. Det er aldrig muligt "bare" at give slip på noget. Man skal forstå, hvor det kommer fra og finde metoder til at kunne fungere med mekanismen.

Jeg forsøger hele tiden at regne ud, hvad der gør en pep-talk god. Jeg er ikke nået så langt endnu, men her er noget:

Fortæl hvad der skal gøres. Lad være med at fortælle om noget, der ligger udenfor kampen. Det får spillerne til at tænke.
Lad være med at stille spillerne spørgsmål, medmindre de klart kender svaret.
Lad være med at komme med mere end 3 pointer. Selv 3 pointer kræver, at de hænger sammen, for at spillerne kan huske det.
Der skal være en slags flow i det man siger. En rytme. Når jeg sidder og ser På den hårde måde 2011 (jeg tror jeg har en porno med samme navn), lytter jeg meget til, hvordan trænerne siger tingene.
En rytme
Din tone skal dirrigere holdets mentalitet i den rigtige retning.

"Gå ud og vis hvor gode vi er. Hvor meget I vil det. Hvor meget I har kæmpet, trænet, løftet, løbet, svedt, blødt for det her." - Thomas Nielsen, På den hårde måde, episode 4

Hudl, Google Docs og facebook er blevet ekstremt vigtige værktøjer.

Jeg bruger google docs til at lave et U19-ark med alt det info de skal bruge. Den indeholder træningsfremmøde, kalender, transport til kampe, chain crew, kontaktinfo, osv. Jeg har lavet en ST depth chart, som er frit tilgængelig. Vi har et coaching-ark, hvor vi har depth chart på O og D, pregame-tidsplanen og trænernes noter. I henhold til træningsplaner har Google endelig tilføjet, at man kan flette celler lodret og ikke kun vandret. Det betyder, at jeg nu gider lægge mine træningsplaner ind i Google Docs. Op til finalen lavede jeg en ST powerpoint-præsentation, hvor jeg skrev noterne til de forskellige ST-enheder. I offseason brugte vi Google Docs til, at spillerne kunne registrere vægtrekorder (godt nok med 6-10 reps).

Hudl har en ny feature, presentations, som reelt er powerpoint, hvor du kan smække video ind med noter. Jeg har ikke prøvet det selv, men det lyder fantastisk. Desværre skal man være guld-medlem. Som altid laver vi noter på hudl af kampe og træninger, tilføjer data, scouter modstandere og hvad vi ellers kan finde på. Det er ekstremt vigtigt for os. Næste år vil jeg have fulde stats og vil foreslå Hudl, at de giver træneren muligheden for at aktivere stats på holdets offentlige side, samt spillernes egne sider. Det ville være stort.

Facebook er perfekt til at kommunikere med spillerne. Man kan lave afstemninger, hvilket er godt, hvis der er en beslutning, som man vil overlade til spillerne. Det må dog absolut ikke bruges til klageforum.

I internet-sammenhænget kan jeg nævne, at NFL gamepass er begyndt at lægge udvalgte klip op fra vinklen "Coaches cam". Det er ikke så mange spil pr. kamp, men det er superinteressant at se en NFL-kamp, sådan som vi ser Hudl (wide+box). F.eks. har jeg spekuleret på, hvorfor NFL overloader i siden med punterens sparkeben, og jeg tror også de rykket punteren om bag guarden i sparkebenets side. Hov, og de har også tilføjet "Condensed game", hvor du kan se alle spillene i kampen på 23 minutter. Hvor fedt er det!

Jeg sagde for lang tid siden, at jeg ville foretrælle, om hvad jeg har prøvet at gøre på special teams. Der er det mentale, og der er det tekniske. Vi starter med det mentale:

Alt for ofte er special teams noget man bare bliver sat på, men det betyder ikke noget, om man gør det godt eller skidt. Du kan lade være med at blocke en eneste og stadig være KOR. Du er der bare, og folk går ikke op i at være på ST, ligesom de gør med offense og defense. Hvad kan man gøre? Jeg prøvede forskellige ting:

Give point for de dele man gør rigtigt på videoen og uddele Special Teams Player of the Year til personen med flest point, når sæsonen er omme
Cutte folk fra special teams og lade dem vide, at de blev fyret
Lave en offentlig depth chart
Sætte de bedste performere på banen, så når man kiggede på de 10 rundt om en, så følte man sig beæret over at være blandt dem.

Pointsystemet designede jeg selv udfra de dele, som var vigtige i de forskellige enheder. F.eks. på punt rush får rusherne point for at komme hurtigt ud af deres stance, være tight i deres rush lane og lave et move på blockeren. Hvis man kan gøre de ting rigtigt, har man en god chance for at komme ind til punteren, hvis dem rundt om en gør det samme. Pointene for de enkelte handlinger forsøgte jeg at balancere så godt som muligt, så det ikke var for nemt at score point den ene enhed. Når jeg skulle balancere pointene, så jeg på det gennemsnitlige antal point pr. spil (alle point/alle spil som hver spiller har fået). Hvis KO fik højere point end KOR, så skruede jeg ned for pointene på KO, til det passede. Det blev sat op i et regneark med referencer til en central fane, så jeg let kunne ombalancere pointene, forhåbentligt kun ved at ændre ét sted. Undervejs måtte jeg dog gentænke nogle pointgivende handlinger (og dermed gen-grade), indtil det blev konsistent og balanceret. Det er sværere, end man skulle tro at opnå de to ting. Nu har jeg dog fået gjort mig lidt erfaring og nogle tanker, så tingene ser fornuftige ud for nu. Det er sindssygt omstændigt at grade en hel kamp, hvor du skal tælle samtlige blocks og handlinger og give point for dem, men spillerne reagerer på den tid du lægger i det. Ved at du kommenterer på alt godt og skidt de laver på film, ved de, at du går op i det. Du kan samtidig bruge pointene til at se, hvem der har gjort det godt på de spil de har fået, og hvem der ikke er gode nok. Så i forhold til starters og depth chart giver det dig de bedste spillere.

Cutte folk fra ST og sørge for, at de vidste det, var et forsøg på at sende signalet, at jeg mente det. Gør det godt, eller jeg finder en anden. Om det var nødvendigt...det var det nok ikke. Alt det andet jeg gjorde var mere end nok. Samtidig kan man gøre det mere diskret med en offentlig depth chart på ST.

Ved at sætte de bedste på banen kunne spillerne sætte en ære i at være blandt de 9 på KOR. Jeg tæller ikke returners med, da alle er motiverede til at røre en bold. De ting jeg gjorde virkede, og spillerne fløj rundt, jagtede blindsides og full blocks (når man blocker en mand hele spillet). De vidste, at deres indsats ville blive set og noteret. I semifinalen fik vi blockeret et punt til TD og scorede TD på en punt fake. I finalen kom Towers til max egen 30 på KO (så vidt jeg husker) og vi fik i snit rykket bolden 40 yards på punt. Vi fik fat i et onside kick, som blev kaldt tilbage pga. en offside for anden gang i år. Det vil nage mig resten af livet.

Så er der det tekniske:

Da jeg satte mig i offseason og tænkte over special teams, ville jeg ikke bare gøre det konservative, som alle andre gør. Jeg ville bruge noget, som krævede, at modstanderne tænkte over, hvad vi gjorde på ST og forberedte sig. Vi har Casper Reinhardt, vores starting QB og starting punter på landsholdet. Han kan kaste og sparke som en drøm. Jeg kiggede i bogen "Coaching the special teams" efter inspiration. Hvis man nu liner op med 4 WRs, hvad betyder det?

Der er altid mindst 1 returner og 2 CBs til de to outside WRs.
Vi har svagere protection med 4 WRs, kun 6 mand i protection, så vejen ind til punteren er kortere fra ydersiden.
Hvis modstanderen ikke dækker vores WRs, så kaster vi til dem. Dermed skal de bruge 4 DBs+1 returner. Så er der 6 mand tilbage i boksen, præcis det antal vi kan blocke.
Modstanderen kan rykke rusherne ud på ydersiden, så vores protection ikke kan nå ud til dem. Husk at vi er færre på linjen i boksen, så vejen ind til punteren er mere fri. Vi har rykket punteren længere frem, så rusherne bliver nødt til at presse ind for at nå ham. Samtidig må punteren ikke være for langt fremme, for ellers sparker han bolden i bagdelen på sin protection. Snappet skal være godt og hårdt, ellers er du færdig.
For at kunne countere at modstanderen rykker spillerne på ydersiden, har vi et løbespil fra formationen. Hvis PP ser et for stort hul, tager han snappet og løber dér.
Modstanderne er dermed tvunget til at have 4 DBs på banen, som de bumper, ellers får vi frit release ned af banen, og returneren får aldrig mulighed for at returne.
De kan ikke rushe outside med deres 6 mand, ellers løber vi den i midten
Og så har vi dem, hvor vi vil have dem.
Hvis noget går galt, kan vi quick-punte, hvor vi sparker en lav fremad-trillende bold, hvor forhåbentlig mindst 2 af vores WRs er tæt nok på bolden, til at returneren ikke tør samle den op.
Og til sidst kan vi kaste bolden, hvis vi har lyst, da returneren, som fungerer som safety, står så dybt, at han aldrig når at kunne hjælpe sine DBs.
De kan line op med 2 returnere, som spiller en safety-agtig rolle, men så mangler de en mand i boksen og vi kan løbe den. Vi sørger for at have en god fade-WR i den brede side
Vi punter altid til den smalle side. Bolden skal ligge lige ved numrene. Vi forsøger både på KO og punt at halvere banen. Vores coverage dækker ud fra det princip. Hvis sparket ikke ligger, er der godt return eller TD til modstanderen.

Alt det andet jeg har gjort har bundet i at give dem masser af reps i de grundlæggende ST-teknikker, f.eks. at blocke et punt/kick, hvilket er rigtigt svært. Jeg har set mange rushere, der, når de kommer ind til punteren, ikke ved, hvad de så skal gøre. Når tingene endelig klikker, er spilleren overrasket, tvivler et splitsekund, og det er for sent. Derfor er det ekstremt vigtigt at visualisere det perfekte spil hver gang til træning.

Jeg er begyndt at læse en bog af Rasmus Ankersen (mentaltræner for ungdomslandsholderne i fodbold og cheftræner for FC Midtjyllands fodboldakademi, så han er en kompetent herre). Bogen hedder "Opdragelse af en vinder". Han kommer med nogle interessante pointer:

Analyser af talenthold viser at 40% af spillerne er født i første kvartal af året, 30% i andet, 20% i tredje og 10% i fjerde. En stor del af en årgang skæres altså fra, fordi de er født i den gale ende af året. Dem i den gode ende, får den bedste træning og støtte.
Børn, som roses for deres talent og intelligens, bliver mere passive. Børn bør blive rost for fokus og hårdt arbejde gennem langvarige processer.
Forskere er kommet frem til, at det kræver minimum 10.000 timers træning at opnå verdensklasse. Det tager 10 års comittet træning.

Et regnestykke for amerikansk fodbold ser sådan ud. Han starter som 15-årig og træner i 10 år.

2 træninger pr. uge 4 timer x 52 uger x 10 år 2.080

3 træninger pr. uge 6 timer x 52 uger x 10 år 3.120

3 træninger + 2 styrketræning pr. uge 8 timer x 52 uger x 10 år 4.160

Hvis man vil op på de 1.000 timer pr. år, skal der bruges 19 timer hver uge på football. I USA hvor de kan træne måske hver dag+ styrketræning, er de oppe på 21 timer pr. uge. Jeg har ofte spekuleret på, hvor stor en forskel en ekstra træning, om ugen ville gøre. Jeg vil helt sikkert gerne være coach for et hold en dag, hvor vi trænede 3 gange om ugen.

Træningstid er ikke nok. Så snart formålet med træning bliver at spare energi i stedet for at forbedre sig, ryger forbedringen. Det er præcis det samme, som jeg læser om i erhversøkonomi, hvor en virksomhed skal have en kultur, hvor de konstant forsøger at blive bedre, for at forblive konkurrencedygtige. "Enten bliver du bedre, eller også bliver du værre."
Jeg har ikke fået læst videre i bogen på det seneste.

Nogle af de her pointer har da fået mig til at tænke på, hvor meget fysik betyder, når jeg udvælger DLs til landsholdet.

På offense har jeg lært, at en bubble og en corner-rute tager uforholdsmæssig meget tid at blive god til selv med rene WRs. Selv i anden halvdel af sæson missede vores QBs stadig bubbles, på trods af at de har kastet den hele sæsonen (inklusiv hele offseason som det første vi kørte). Det er bare et svært kast, som kræver stor præcision og gefühl. Bubblen blev misset af samtlige QBs på landsholdet. Corneren er ekstremt svær at løbe, uden at det bliver til en out, hvor man drifter ned af banen. WR skal kunne kigge op i luften efter bolden og justere. Hvis de prøver at se QB dybt i øjnene, drejer de overkroppen, mister fart og ruten bliver flad. Dermed bliver det mere en out end en corner.

<geek speak> En tråd på Hudls ikke-offentlige forslags+afstemningsforum ønsker, at Hudl bliver full-HD. Jeg håber det bliver til noget. Så vil man kunne få endnu mere ud af et full-HD-kamera, som nu kan fås til under 1.000 kr., hvor man kan købe et 32-GB flash-kort til under 300 kr. Man skal dog nok først læse en anmeldelse+manuel til det ene kamera, som får til under 1k, for at tjekke, at de ikke fifler med kvaliteten eller opløsningen.

Full-HD med harddisk i stedet for flash hukommelse fås til 3200 kr. Det store spørgsmål er, om man har brug for en harddisk til football. 120 GB film? Du løber sgu tør for batterier, førend du løber tør for hukommelse. Kameraet til 3200 kr. kan optage i 11 timer i højeste kvalitet, jvf. manualen på det engelsk site. Dvs. du behøver 11 GB pr. times film. En kamp tager 2½ time, rundet op til 3 => 33 GB. 32 GB flash kan fås for 300 kr. Altså fullHD for minimum 1300 kr.

Sørg for Guds skyld, at kameraet du køber har zoom. Og at kameraets batteri kan holde en hel kamp med den kvalitet du optager i. Tjek manualen på producentens hjemmeside. Der står alle hemmelighederne, som er gemt bag salgsmaterialet.
</geek speak>

Et problem hele sæsonen har været, at vi har haft rene DBs, rene WRs og tweeners. Og jeg har reelt skulle coache begge positioner samtidig. Vi har fandt et system, hvor WRs blev afsat til Troels under noget af D indy (han coacher ingen forsvarsposition), DBs gik til Carlos noget af D indy, og WRs lavede selv riverside under O indy (hvor jeg måtte tage rene DBs). Ikke en optimal løsning, men en løsning. Man føler aldrig man kan coache nogen position godt nok, når man skal bruge tid på dem begge samtidig.

Jeg føler jeg er blevet bedre til at coache DBs. Der er så meget man lærer via trial and error. Jeg var med på camps og så, hvad John Hansen og Kim Ewé lærte dem. Men man kan ikke forstå de fulde lektier, førend man har noget erfaring at relatere teknikkerne og pointerne til. Man skal selv lære, hvorfor denne detalje er vigtig. F.eks. var det først, da jeg prøvede at tackle selv ved at træde RB over tæerne med den tætteste fod, at jeg indså, hvor meget ekstra kraft det gav. Det føltes bare rigtigt. Det er ellers en detalje jeg aldrig har coachet. Det kan sammenlignes med, hvorfor jeg vil have shaded hånd i jorden på DL: At få nærmeste fod i jorden på et base block giver mere styrke. Jeg vil med på flere camps og se flere ting, som trænerne gør, nu hvor jeg er modnet mere til at se nye detaljer. Teste og lære igen. Og gentage denne cyklus indtil jeg forstår, hvad de laver, og hvorfor det er vigtigt. I starten af sæsonen var der mange gange, hvor jeg kunne se, at noget var rigtigt eller forkert, men jeg kan ikke pege på detaljen, der gjorde forskellen. Der er mange ting endnu, men det er altsammen små skridt på vejen.

Jeg lærte i år, at der ikke er nogen perfekt coaching stil. Min coaching stil er meget A til B så effektivt som muligt, sig det som det er (Det er nok derfor jeg altid har kunnet lide matematik og valgte en uddannelse indenfor det). Denne coaching stil appellerer ikke til alle spillertyper. Jeg snakker ikke om primadonnaer, der ikke kan tage kritik, men om personligheder og hvordan man fungerer helt grundlæggende. Hvis alle trænerne i trænerstaben havde samme coaching stil som mig, ville der være en masse talenter, som ville falde fra, som har potentiale. Igen er dynamik blandt trænernes personligheder ekstremt vigtigt. Jeg vidste godt det her i forvejen men fandt i år et eksempel på et fantastisk talent, som ville være tabt på jorden, hvis alle var ligesom mig.

Tre små tips - Jeg er begyndt at bruge min mobil som alarm, når tidsperioden til træning er afsluttet. En træningsplan og noter kan være på en flersidet wrist coach. Hvis din ST depth chart ligger på Google Docs, kan du hente den via mobilen, så du slipper for at printe en ny hver gang du laver ændringer. Desværre skal man fumle lidt med mobilen for at få den rigtige enhed frem.

U17-landsholdscamp: Lige en note - Når man er inviteret til camp, er det ikke det samme som være på landsholdet. Der kommer snart del 2 af min DL-blog, som var lagt på hylden, indtil jeg skulle coache DLs igen i uge 42. Jeg vil tage udgangspunkt i de ting jeg vil lære U17 DL'en. De ting, som ligger ud over U17 DL basics, vil nok ryge i en del 3.

Football er kommet på forsiden af MetroXpress! I'm lovin' it!

Coach Hjorth