Fleksibelt kamptilbud og rostermax v3

Jeg har et nyt forslag til, hvordan man kan sætte rostermax. Forslaget går ud på at have forskellige rostermax til hver række. Det forsøger at addressere at

1. Nogle spillere vil hellere sidde på bænken i NL end at være starter på andetholdet eller i en lavere række.
2. De store hold ville miste muligheden for kun at have 1 hold og blive tvunget til at have et andethold, hvis rostermax blev sat til 36, og de skulle klare sig gennem en international sæson.
3. Selv med et fælles rostermax på alle 11-mandsrækker kan der stadig forekomme kampe mellem 36 og 25 spillere på to hold, specielt i de lavere rækker.

En bemærkning til 1.+2. - Jeg mener stadig, at et andethold er i de store holds/enkelte spillers interesse i forhold til, at der skal spilletid til for at udvikle spilleren, når et vist niveau er nået (så er kvalitetstræning ikke længere nok), men det vil være at begrænse spillernes og klubbernes selvbestemmelse.

I dag har diskussionen om rostermax muligvis delt deltagerne i to sider – Dem som bliver begrænset, og dem som ikke bliver begrænset. Et differentieret rostermax vil potentielt påvirke alle hold, da det afhænger af, om man er det store eller lille hold i sin række. Dermed er diskussionen ikke længere store klubber vs. små klubber.

Først en definition: Når jeg omtaler spillerantal, betyder det ud fra en helhedsvurdering, hvor mange fremmødte, der var til hver af sidste sæsons kampe samt licenser for næste sæson.

Jeg foreslår følgende principper:

1. Rostermax må højest være 4-8 spillere fra licensminimum i 11-mands-rækker. Des højere licens minimum, des større forskel kan der være mellem licensminimum og rostermax.
2. Rostermax og licensminimum tilpasses fra sæson til sæson indenfor hver række, så det harmonerer med antallet af spillere på holdene i hver række.
3. Oprykning mellem rækkerne besluttes på baggrund af spillerantal og en vundet oprykningskamp. Nedrykning pga. for få spillere straffes ikke.
4. Slutspillet tilpasses ud fra antallet af hold i en række.

1. er for at sikre ligetal i rækken. Hvis licensminimum er 22, bør rostermax være 28. Hvis licensminimum er 36, bør rostermax være 44. Dette er fordi, at 6 ekstra spillere gør en større forskel, når man har 22 spillere end 38 spillere. Disse grænser er dog fleksible i forhold til holdenes konkrete spillerantal.

2. er fordi, at hvis vi kun har 1 klub, som kommer op på rostermax, så giver det ikke mening at lade dem spille med deres 44 mand mod 3-9 andre hold med 25 mand. Så bliver rækken ensidig og kedelig. Det er okay, at rækken kun har 4-6 hold, hvis der ikke er mange hold, der har nok spillere. Hvis sporten pludselig får dobbelt så mange medlemmer, kan begrænsningerne justeres.

3. er fordi, at oprykning også bør afhænge af, om man har en forventning om, at klubben har nok spillere til at passe ind i næste række. Hvis man mangler 10 spillere, bør man ikke automatisk rykke op, selv hvis man vandt oprykningskampen. Det vægter ligeså højt, at holdet passer ind i rækken spillerantalsmæssigt, som at de har kvalificeret sig til en række ved at vinde.

---

Lad os aktivere læseren med et tankeeksperiment. Jeg har valgt en vilkårlig tidligere sæson, kigget på alle seniorgrundspilskampe i både 11-, 9- og 7-mandsrækker og udtrukket noget statistik. Du står nu inden sæsonen med en perfekt krystalkugle, der kan fortælle, hvor mange spillere, hvert hold dukker op med til alle sine grundspilskampe. Du skal nu dele holdene i rækker, vælge om det er 7-, 9- eller 11-mandsrække og hvilket rostermaksimum hver række er underlagt. Dit mål er at sikre, at der er 4-8 spillere til forskel mellem holdene i en række til kampene, så kampene ikke bliver afgjort alene pga. forskel i spillerantal.

Først nogle definitioner: Rostermax begrænser, hvor mange spillere man må have med til kamp, men ikke hvor mange spillere du kan tegne licens på. Median er midterobservationen: Hvis du fik alle elever i en klasse til at stille sig i højderækkefølge, så ville den midterste person i rækken have medianhøjden. Halvdelen af eleverne er højere end det, og den anden halvdel er lavere.

Jeg har censureret holdnavnene, så læseren ikke tager sit eget holds perspektiv. Nogle af holdene er et andethold, men dette er ikke synligt. Nogle hold har trukket sig i løbet af sæsonen, hvorfor de kun har spillet 1-2 kampe. Et x betyder, at holdet ikke har spillet kampen. Holdene er sorteret efter median antal spillere til kamp.

Kig på tallene, tænk over hvad du selv synes, og læs videre for at forstå min tankegang.

…

---

Hold 1-3 bør helt sikkert spille mod hinanden, da de har lige mange spillere. De sætter et rostermax på 42, så når hold 1 spiller mod 3, så har 1 højest 42 spillere mod 3’s minimum 34 spillere. Det er 8 spillere til forskel.

Disse hold har to modstandere at spille mod, men det bliver kedeligt over en hel sæson. 1-3 vender deres fokus mod hold 4 for at få dem med i rækken. 4 har 28-40 spillere. For at gøre det mere fair for 4, sættes rostermax ned til 38, så det højest kan blive 28 spillere (4’s minimum) mod 38 (rostermax). Dette rostermax gør, at hold 5 også kan være med. Det betyder, at både hold 1-4 bliver ramt af rostermax i nogle af deres kampe, men de kan nu spille 5 hold i rækken.

Dermed har man sikret at 

• Rækken har nok hold (5)
• Medianspændet er 38 til 35, altså kun 3 mand til forskel i de typiske kampe. Dermed er forskel i spillerantal typisk ikke afgørende for resultatet.
• Worst case spiller 27 mand mod 38 mand.

Hvis man fortsætter med den tankegang, ville jeg dele holdene op i følgende rækker og sætte rostermax til:

Række	Hold	Type	Rostermax	Største spillerforskel
1.	1-5	11-mands	38	11, 10, 8
2	6-11	11-mands	30	9, 6, 6
3	12-16	11-mands	26	10, 6, 4
Etc.

Jeg har ikke fuldført mit forslag, da fremgangsmåden er synliggjort. Hver række vil have få kampe, hvor spillerforskellen bliver for stor, men det er prisen for en bred række.

NL rostermax kan sagtens være på 44, hvis minimum 4 hold har mindst 40 licenser. Det er ud fra ønsket om at have en række, hvor konkurrencen prioriteres over spillerudvikling. De spillere, der spiller på et NL-hold accepterer dermed, at udtagelse til kamp ikke nødvendigvis betyder spilletid, og de synes, at det er vigtigere at være med på højeste niveau end at få spilletid.

---

Jeg mener fortsat, at der skal tilbydes et fleksibelt kamptilbud i form af stævner, hvor klubber kan sende en håndfuld spillere, eller et helt hold, sammen med en træner og få afviklet masse korte kampe.

Dette er en forudsætning for at kunne ændre yderligere på rostermax, fordi hvordan skal de ikke-udtagne spillere ellers få spilletid.

Victor Andersen foreslog, at man stjal opsætningen, som rugby bruger i deres 7-mandsrækker. Deres opsætning kan opsummeres således. Fejl kan forekomme, da jeg ikke har kunnet finde disse regler:

• En klub kan tilmelde et helt hold eller enkelte spillere.
• Der vil være en blanding af fulde hold og enkelte spillere. I starten af stævnet deles de enkelte spillere ud på hold. Hvis der mangler spillere af en bestemt position på et hold, kan spillere på andre hold melde sig. Det er vigtigere at afvikle kampen end at spille for ens eget hold
• Kort inden stævnet laves en kampplan, hvor de bedst-seedede hold skal spille mod hinanden i den sidste runde.
• Der spilles korte kampe bestående af X possessions til hvert hold, startende fra 30 yard gående mod nærmeste endzone. Dermed kan to kampe afvikles på én bane. Antallet af posessions skal hænge sammen med play clock. Play clock justeres afhængig af rækken, som stævnet afvikles i. I en rookie-league vil play clock være 1,5 minut, og possessions sættes til 2. I en liga med erfarne spillere, sættes possession til 5 og playclock til ½ minut (1,5 x 2 = 3 og 5 x ½ = 2,5, som er ca. det samme, så kampene burde blive ca. lige lange). Der er kun 3 downs til at få en 1st down og ingen field goals.
• En sejr giver 3 point, en spillet kamp giver 1 point til holdet. Disse point giver en rangering af holdene. Hvis et hold ikke deltager i stævnet, vil de falde bagud på point, men ikke være udelukket fra fremtidige stævner.
• Spillene kan stå på en wrist coach, ligesom flagfootball gør. 

---

Opsummering:

1. Fleksibelt kamptilbud etableres i 2020-sæsonen.

2. Rostermax tilpasses til holdene i hver række for at sikre, at spillerovertal alene ikke afgør kampene. Dette kan gøres efter punkt 1. er rullet ud og fungerer.

Rostermax del 2

I sæson 2018 er der introduceret rostermax i alle rækker. For 11-mandshold er det 44, mens det er 27 for 9-mandshold. Jeg antager, at de 27 for 9-mandshold er valgt, da det svarer til 50% i forhold til de 9 startere på angrebet og de 9 på forsvaret.

I dette indlæg vil jeg behandle nogle af de tanker og samtaler jeg har omkring rostermax og argumentere for at det er den rigtige beslutning samt de to næste skridt for dansk amerikansk fodbold: Et fleksibelt kamptilbud i form af stævner og efterfølgende et lavere rostermax på 36 på 11-mandsrækkerne.

Den forkerte medicin
Udsagn: I en periode hvor DAFF lider af medlemstab, så er det den forkerte medicin at begrænse spillernes mulighed for at spille kamp med et rostermax.

Mit svar: Det højeste antal spillere, som et hold er stillet op med til en kamp, er 60 spillere. Det er sket to gange: Razor@Towers og Gold Diggers@Razor, begge i 2017. Af disse 60 spillere, hvor mange er så kommet på banen, og hvor mange af dem har så fået meningsfyldt spilletid? Jeg gætter på, at 45 er kommet på banen, og 36 har fået meningsfyldt spilletid. Er de 15 spillere, der aldrig så banen, bedre stillet, hvis de fik lov til at klæde om til kampen, men ikke kom på banen, eller hvis der var rostermax og et alternativ, hvor de kunne få spilletid?

Jeg tror, at følgende vil ske efter en 2018-sæson med rostermax: De spillere, som ikke regelmæssigt kom med på holdet, vil begynde at fokusere på at få spilletid. Det kan opnås enten ved af skifte klub, eller ved at spilleren spørger trænerne og organisationen, om de vil tilmelde et ekstra hold i næste sæson. Trænerne og organisationen vil tilmelde ekstra hold for at bibeholde spilleren. Her er et fleksibelt kamptilbud et potentielt alternativ, men mere om det senere.

Nogle spillere skifter til en klub, hvor der er hold, hvor de kan få spilletid, og andre bliver i klubben og spiller på det nyoprettede hold. Så får flere spillere mere spilletid, bliver bedre footballspillere og har en bedre oplevelse af sporten. Det burde resultere i, at flere blev i sporten ved, at sporten tilbød mere spilletid. Rostermax burde hjælpe på mere tætte kampe, da man ikke kan vinde på spillerovertal alene mere, hvilket igen giver en bedre oplevelse af sporten. Trænerne skal også blive bedre, da de nu skal få mere ud af færre spillere og alle spillere.

Jeg vil hellere stoppe
Nogle spillere vil hellere stoppe end at skulle skifte klub eller spille for et ekstra hold.

Jeg sætter pris på klubloyalitet, men loyaliteten har den slagside, at spillere, som skifter klub, bliver udstødt og stigmatiseret af deres tidligere holdkammerater. Det kan være bidragende til, at nogle spillere hellere vil stoppe, da de ikke kan klare udstødelsen og stigmatiseringen, men heller ikke at blive i klubben og sidde på bænken.

Nogle spillere vil se det som et nederlag at spille for et andet hold end NL-holdet. Men bliver man virkelig bedre at sidde på bænken for NL-holdet end at spille for et andet hold?

Spillernes indstilling kunne i stedet være, at hvis jeg skal blive bedre, skal jeg have spilletid. Når jeg så er blevet bedre, har jeg bedre chance for at få spilletid på et NL-hold. Det andet svarer til, at man har et mål og et problem, der står i vejen for målet, men man ikke er villig til at overveje de muligheder, der kan løse problemet. Andre burde respektere spilleren, som træffer denne beslutning, da det er hvad der er bedst for spilleren. At kalde spilleren for Judas bidrager blot til spillere, som hellere vil stoppe end at forråde deres klub.

Risici
Det har konsekvenser, at en klub tilmelder flere hold.

Der vil være færre trænere til kamp, så man kan ikke justere teknik så godt under kampen. Hvis man har mindre end 3 trænere (Angrebs-, forsvars- og special teams-koordinator, hvoraf en også er cheftræner), så falder det taktiske niveau. Det taktiske niveau er måske allerede faldet, hvis man har 6 trænere, deler dem i to grupper til kamp og splitter kampene mellem dem, så vil det ene hold stå uden "den rigtige" angrebskoordinator til sine kampe. Omvendt får flere trænere koordinatoransvar, hvilket også er med til at udvikle dem

Flere kampe betyder flere chain crews, medics, holdledere og dommeropgaver. Jeg håber, at mere spillletid og fokus på alle spillerne vil betyde, at flere får en positiv oplevelse i football, og vil blive i klubben længere, både som aktiv spiller og bagefter. Derved burde der komme flere hænder til at løse disse opgaver.

Hvad gør man, hvis man er den eneste spiller, som ikke klarer rostermaxet, og klubben ikke har tilmeldt flere hold? Der håber jeg, at klubberne til formandskongressen vil lave et fleksibelt kamptilbud, hvor spillere bare kan dukke op og blive sat ind på eksisterende hold, lidt ala U12-U14-stævner, hvor klubberne melder til eller fra fra stævne til stævne. Det giver færre aflyste kampe, da der altid er nogle hold at spille mod. Denne struktur ville også hjælpe 9-mandsrækkerne, der i 2016 led under mange aflyste kampe. Til et stævne vil der altid være flere hold at spille mod, så et enkelt afbud gør ikke så ondt. Jeg tænkte, at der kunne være en blanding af rankede kampe (kampe, hvor begge hold kun stiller op med egne spillere), og mix-kampe, hvor et eller begge hold består af spillere fra flere klubber.

Om stævner med mix-hold vil fungere blandt seniorspillere, der kan føle det som værende useriøst, er en risiko. Indstillingen burde være at enhver football er bedre end ingen football. Det burde komme over tid, hvis der blot var tilstrækkelig opbakning til at få et stævne-format til at fungere. En anden risiko er, at en NL-starter vil synes, at det er sjovt at smadre rookies og vil dukke op til disse stævner. Det kan afhjælpes ved, at klubben tilmelder spillere til stævnet. Jeg håber, at dette format vil føles som, at hver kamp næsten er en overtime-duel, hvor angrebet starter på 35'eren og får 3-5 possessions. Det kan blive intenst. Punt og kick-off er fjernet, der spilles på halv bane, så to kampe kan afvikles samtidig.

Man kunne have 4 prøvestævner i 2019, og hvis det fungerer, og der er opbakning, rulle det ud til 9-mandsrækkerne i stedet for turneringsstruktur med tilmelding. Mister en klub spillere i løbet af sæsonen eller mangler spillere en weekend pga. skader og afbud, så springer de stævnet over uden bøder og slutspilsdiskvalifikation. Har de fået flere spillere i løbet af sæsonen og rammer rostermax, eller ligger lige over rostermaxet, så kan disse deltage i stævnerne. Stævnet er meget mere fleksibelt end en turnering, hvor der er tilmelding i jan-marts, der ikke tager højde for større spillertilgang eller -afgang gennem sæsonen.

De nuværende effekter
Gold Diggers har allerede gjort som jeg håbede og har tilmeldt to U19-hold, der begge spille i samme liga. De har måtte ændre deres fokus, så de bruger meget tid på at skabe balance mellem de to hold. De skal taktisk set kunne rumme to meget forskellige spillertrupper samtidig. Man kan ikke vente på at de svageste spillere bliver bedre med tiden, da man har brug for dem, så der kommer mere fokus på dem. Der er dobbelt så mange snaps at dele ud af, så de burde udvikle sig hurtigere. Jeg tror, at de kommer til at få en kæmpe pulje af spillere, der kan spille god bold.

Rostermaxet på 27 i 9-mands-rækker betyder, at klubber får en belønning ved at rykke op til 11-mands. Der er eksempler på kampe, hvor der har stået 41 spillere på holdkortet til en 9-mands-kamp (Køge Marianes vs Holstebro Dragons DS wildcard 2012. Marines vandt 50-0.). Med det antal spillere kunne man spille NL. Det vil ikke ske fremover med rostermax

For højt rostermax i 11-mandsrækkerne
Jeg foreslog oprindeligt et rostermax på 36 spillere, svarende til at man havde 7 backups på angrebet og forsvaret (f.eks. 1 QB, 3 OL og 3 RB/TE/FB/WR). Da man skal bruge mere end 36 spillere over en hel sæson pga. afbud og skader for at fylde op til de 36, vi har intet fleksibelt kamptilbud til de fravalgte spillere, og de klubber, som skal spille internationalt, vil blive svækket til disse kampe, blev rostermaxet sat til 44.

I 2018 er det kun Towers som har nået rostermax i alle deres kampe, og Gold Diggers i en enkelt. Rostermaxet har to effekter, hvoraf kun den første har været i spil i år:

1. Mere fokus på spilletid blandt spillere og trænere.
2. Mindre spillerovertal betyder tættere kampene.

Jeg mener man burde rulle et fleksibelt kampalternativ ud i sæson 2019, og hvis det lykkedes, sætte 11-mands-rostermax ned til 36.

Her er argumentet for de 36:

I tætte kampe spiller trænere, hvis deres mål alene er at vinde og ikke spillerudvikle, deres 22 bedste på angreb og forsvar, indtil de bliver så trætte, at deres backups er bedre. Der kommer også nogle skader, men de har 14 backups at vælge i mellem til at håndtere skader og træthed. Det burde være rigeligt, at de 14 backups har en fornuftig chance for at se noget af banen, specielt over en hel sæson.

Hvis trænerne vil fokusere på spillerudvikling, kunne man godt bruge 22 backups, som fik 33-50% af spilletiden. Men hvor mange snaps har man brug for at kunne udvikle sig? Jeg tænker 20-30 snaps minimum. Alt under det, så burde man spille for et andet hold, hvor man kunne få det antal snaps. Med et fleksibelt stævnetilbud er det nemt at give spillere flere snaps under sæsonen.

Rotation er nemmere, når man er et tophold, og kan vinde med en svagere opstilling i nogle af kampene, mens et hold som Tomahawks eller Oaks skal stille op i stærkeste opstilling på alle snaps i alle kampe for at kunne vinde. Rotation er sværere for dem end for Towers.

I NL-grundspillet 2012-2017 dukkede et hold op med 26-40 spillere i 70% af kampene, hvoraf 31 spillere var det hyppigste. Et rostermax på 36 ligger tættere på, hvad de fleste klubber har af spillere og vil gøre forskellen mellem top og bund i NL lidt mindre.

Spilletid i Mermaid Bowl 2017
Jeg har møjsommeligt talt, hvor mange spil hver spiller har fået i Mermaid Bowl 2017 og her er resultatet:

Overordnet ser snapfordelingen således ud:

Det skal læses som, at 20 Towers-spillere fik +50 snaps, eller at 7 Gold Diggers-spillere fik 0 snaps. Jeg kan ikke finde på argumenter for, at man har brug for 22 backups i en tæt kamp. 16 spillere får 0 snaps set over begge hold, hvoraf 9 af disse er allerede fjernet med rostermax på 44. 19 spillere har fået 1-9 snaps. Hvad ville have været bedst for dem? Begge hold har reelt kun brugt 29 og 33 spillere.

Spørgsmålet om lavere rostermax handler, om klubberne selv vil sikre spillerne spilletid ved at forvente, at deres trænere roterer regelmæssigt eller tilmelder flere hold (med risiko for flere aflyste kampe) eller om DAFF (=alle klubberne) skal sætte rostermax'et yderligere ned og tvinge klubberne selv til at melde flere hold til turneringen. En tredje mulighed er, at intet yderligere gøres, og op til 11-14 spillere sidder på bænken i en kamp

Derfor mener jeg, at et fleksibelt kamptilbud til spillere, som ikke klarer rostermaxet, og til klubber som oplever store skift i spillertruppen i løbet af sæsonen, er første skridt på vejen i 2019-sæsonen. Hvis det lykkedes at rulle ud, kan rostermaxet sættes ned til 36 spillere. Det har følgende fordele:

• Flere spillere vil få meningsfyldt spilletid, blive bedre fodboldspillere og blive i sporten længere
• Kampene bliver tættere.
• Forskellen mellem top NL-klubber og de andre bliver mindre, da de mindre klubber højest skal stå overfor 36 mand på den anden sidelinje fremfor 44. Oaks, 89'ers og Tomahawks har i snit mødt op med 27-29 spillere i 2018 foreløbig.

Bum!

Special teams pointsystem

Tilbage i 2011 var jeg cheftræner og special teams koordinator for Søllerød Gold Diggers U19-hold. Normalt plejer special teams at være en pligt for de fleste spillere, og der er ingen stolthed over at være starter på special teams, i modsætning starter på angrebet eller forsvaret. Da jeg ikke var angrebs- eller forsvarskoordinator, havde jeg tid som jeg kunne lægge i special teams.

Spørgsmålet var så: Hvordan motiverer man folk til at ville spille special teams? Jeg kom frem til tre punkter:

• Hvis jeg gik op i det, ville det smitte til spillerne.
• Hvis en god indsats blev synliggjort og rost, ville spillerne have lyst til at spille special teams. Det gjorde samtidig, at spillerne gerne ville være starters på special teams, for ellers kunne de ikke få rosen.
• Spilleren, som gjorde det bedst på special teams, ville blive belønnet med prisen 'Special teams player of the year'.

Løsningen blev til et pointsystem, hvor spillerne fik point for hver rigtig ting de gjorde, og minuspoint hvis de gjorde skidte ting, så som at fumble eller lave block in the back. Jeg var meget forsigtig med at give minuspoint, da man allerede blev straffet, når man ikke gjorde sit job, ved det at man fik 0 point. Hvis en spiller scorede få point pr. spil på en enhed, og jeg havde en anden spiller, som måske kunne gøre det bedre, ville jeg cutte den anden. Spillerne følte nu, at deres indsats på special teams kunne blive belønnet med point, eller straffet ved at fjerne dem fra special teams. Det var ikke længere en pligt, men noget man blev erklæret værdig til.

Ens totale point blev kaldt ens 'Ace score', som i special teams ace. Det var selvfølgelig bedst at være på de enheder, som blev brugt mest. Vi havde 34 kick-offs, 20 field goals, 15 kick-off returns og 10 punts. Punt returns fik jeg aldrig lavet point til, af en eller anden grund.

Top 5 special team aces blev:

1. Marcus Clauser 168 point
2. Patrick Tambour 126 point
3. Anders Vinther 125 point
4. Marcus Egholm 114 point
5. Tobias Nielsen 110 point

Jeg mener, at planen virkede, og mange af spillerne gik op i at være på special teams og forsøgte at overtale mig til at give dem en chance.

Her er pointsystemet, som jeg brugte. Det kan sikkert forbedres og balanceres.

Generelle point:
Block in the back eller holding -4


Tackle 4Force fumble eller recover fumble 8
På punt og field goal: Good snap 1
Kick-off return:
Short block 1
Long block 2
Pancake block 3
Full block 4 - Hvor man blokerer ens mand hele spillet
Returner blev belønnet for field position. Nåede man til mindre end egen 30 yardlinje, fik man 0 point. For 30-39 fik man 1 point, 40-49 fik man 2, etc. og TD gav 8.

Punt:
Good protection 2
Gunners - No return/fair catch 1
Punteren fik 1 point for hver 10 yards han puntede bolden, eksklusiv returnet.

Kick-off:
Hustle 1
Good lane 1
Good umbrella+angle 1
Good kick 3

Field goal:
Good block 1
Good hold 1
Good kick 1. Fra 16-20 yardlinjen lægges 1 point til, etc.

Flere spændende football-kampe

Fordeling af sejrsmargin
Jeg tænkte, at det kunne være interessant at kigge på sejrsmarginen, forskellen mellem antal scorede point af det vindende hold og det tabende hold, og sammenligne National Ligaen med NFL over en sæson. NFL bliver ofte rost for at være ekstremt lige (meget uamerikansk), uforudsigeligt og dermed spændende, mens NL kritiseres for at have for mange ligegyldige kampe.

Jeg har udarbejdet følgende tabel, der viser, hvor stor en andel af kampene vindes med x til y point i de to ligaer i forskellige sæsoner:

Det skal læses som, at 25% af kampene i NL i 2016 blev vundet med 0 til 8 point, mens 48% blev vundet med +25 point. Lægger man de lodrette procenter sammen, får man 100%.

Kampe med høje sejrsmarginer er ikke sjove, hverken for det vindende eller tabende hold eller publikum. Det vindende hold bliver ikke udfordret, mens det tabende holds selvtillid rammes. I NL gælder dette for 48% af kampene, mens det kun er 11% for NFL. Det ultimative mål må være, at alle kampe kan vindes af begge hold, så der altid skal kæmpes for sejrene. Det er ikke status quo i National Ligaen.

Bemærk at antallet af hold i NL har skiftet gennem årene - I 2012-2014 var der 10, mens 2015-2016 var der 8. Hvis man kigger på sejrsmarginen, så er 60% af kampene i perioden med 10 NL-hold blevet vundet med +25 point, mens det var 48% i 2015-2016. Tallene var så stabile, at jeg tvivlede på om de var rigtige. Det giver dog god mening, at færre NL-hold betyder færre blowouts.

Hvad kan klubberne og DAFF gøre for at sikre flere spændende kampe, ikke kun i NL, men i alle rækkerne? Tanken er, at jeg tager udgangspunkt primært i NL, men også inkluderer de andre rækker, mens jeg analyserer mit fundne data fra forskellige vinkler. Det burde give nogle forskellige forslag til ændringer, som burde bidrage til spændingen.

Antal hold og spillere
En rigtig vigtig parameter i forhold til at skabe kampe, hvor begge hold kan vinde, er ca. samme antal spillere på begge hold. Jeg har en hypotese om, at der er for mange klubber i football-DK i forhold til antal spillere, hvilket udvander de fleste hold. Lad os kigge på antallet af hold først, derefter på antal spillere pr. klub.

Et kig på DAFF’s klubkort viser den geografiske dækning af klubber. Generelt er der fin dækning, men kan man berettige, at der er to hold på Amager med 3km imellem dem, to i Odense med 9 km imellem (som vist snart bliver sammenlagt), Tomahawks og Cougars deler bane, Monarchs og Cadets har 5km imellem samt Gold Diggers, Towers og Rebels ligger i en 11km radius?

Det afhænger af antallet af spillere på holdene. Hvis de to naboklubber begge kæmper for at stille op med mere end 25 spillere til en 11-mands-kamp, mener jeg ikke det er meningsfyldt, at begge klubber eksisterer. Når et hold begynder at være overfyldt, hvor sporten begynder at miste spillere, fordi de ikke kan få spilletid, og der ikke er en klub i nærheden med det rette niveau, kan man snakke om at oprette en ny klub.

Et bedre alternativ er dog at klubben kunne lave et andethold, hvilket Rebels, Tigers, Gold Diggers og 89’ers har gjort. Det bedste for sporten er at lave et andethold fremfor en ny klub, da det er nemmere at lukke et hold end en klub igen, plus der er fælles organisation, så man ikke skal have hver sin juniortrænerstab, bestyrelse, kassér, hjemmeside, revisor, etc. Trænere og en stærk organisation er den største mangelvare i football-DK, så flere klubber spreder blot de knappe ressourcer mere ud.

DAFF har i turneringskataloget opstillet en kravsmatriks for holdene i hver række, der stiller højere og højere krav til klubberne for hver sæson, hvilket skulle være med til at højne niveauet på banen og udenfor over tid. Thumbs up for det!

Hvis vi nu ignorerer organisation og trænere og fokuserer på spørgsmålet, om der er nok spillere i klubberne, så har jeg lavet følgende tabel på baggrund af rosterne på resultater.daff.dk for 2016. Tak til www.import.io for at give mig et værktøj til at kunne lave dataudtrækkene.

Snit angiver det gennemsnitlige antal spillere på holdrapporten til holdets grundspilskampe. Der ses en korrelation mellem antal spillere til kamp og ens record. For at kunne ligge i toppen af NL skal man have minimum 35 spillere. Farverne er angiver hvilke hold, der oftest har spillet tætte kampe mod hinanden. Fed skrift betyder, at holdet trak sig fra en kamp i løbet af sæsonen og mistede derved muligheden for slutspil.

Når jeg kigger på de hold, der geografisk ligger tæt på hinanden, så kunne Demons og Spartans have nok spillere til at være contenders (målt på antal spillere alene), hvis der kun var én klub på Amager. Monarchs og Cadets kunne danne en stærk juniorafdeling. Diggers og Towers har begge spillere nok til at ligge i toppen, mens Rebels falder udenfor.

Rækkestruktur
Der er desværre store niveauforskelle mellem alle holdene, selv indenfor de nuværende rækker, så hvis man ønsker at holde fast i 6-8 hold pr. række, så man kan køre 10 kampe i grundspillet og et wild-card- eller semifinale-slutspil, vil der være en del trælse kampe. Der er noget lækkert ved 8-10 hold i en række, der spiller 10 kampe med wildcard-slutspil, men det betyder, at 48-60% af kampene i grundspillet (og nok wildcard-runden) bliver afgjort med +25 point. Jeg synes helt klart, at wildcard-strukturen er målet, men klubberne er der ikke endnu, og at strukturen skal tilpasses for at gøre kampene spændende.

Så her er mulighederne:

• 10 NL hold fordelt på to divisioner, der spiller 10 kampe med wildcard-slutspil (60% +25 point kampe)
• 8 NL hold, der spiller 10 kampe med wildcard-slutspil (48% +25 point kampe)
• 6 NL hold, der spiller 10 kampe med top 4 i semifinaler (hvis man fjerner Rebels og Stallions fra 2016 NL-sæsonen, blev 27% af kampene vundet med +25 point)
• 4 NL hold, der spiller 6 kampe med top 2 i finalen (og uden yderligere Demons og 89’ers blev det 0% med +25 point)

NFL
Lad os se på, hvad NFL gør for at sikre spændende kampe:

• Draft – Sikrer at de dårligste hold kan vælge de bedste college-spillere
• Lønloft – Sikrer at de rige hold ikke kan hyre alle stjernerne
• Spillerloft – Sikrer at holdene skal klare sig med det samme antal spillere
• Kontraktperioder – Sikrer stabilitet for klubberne og spilleren

Mange af de ting NFL gør er muligt, fordi spillerne er professionelle, f.eks. draft og lønloft. I DAFF findes der kun restriktioner i minimum spillerantal, og spilleren bindes kun i en sæson af gangen. Klubskifte under sæsonen er muligt, men udløser karantæne og blokerer for slutspilsdeltagelse, hvis det sker tilpas sent i sæsonen. Sidste del er for at undgå, at spillere skifter til klubberne, der kommer i slutspillet.

Dermed er der spillerbegrænsninger og kontraktperioder tilbage.

Licensbegrænsninger
Her er DAFF’s spillerrestriktioner:

Ikke-relateret kommentar: Springet i omkostninger fra KL til NL får nok de fleste bestyrelser til at synke en ekstra gang.

Licensminimummerne til 11-mands-rækkerne virker fornuftige. Det eneste senior 11-mands-hold, som alligevel endte med at melde afbud til kampe, var Red Devils. I senior DS meldte Swans, Tigers II, Guardians, Mad Dashers, Trojans, Tomahawks II og Rebels II, 7 hold i alt, afbud fra kampe ud af 14 hold i alt. Mange af disse hold havde i snit 11-20 spillere til kampe i snit. Her bør licensminimum overvejes at sættes op. Jeg tænker 18 licenser. Dette er også en adgangsbarriere for nye klubber, som sikrer, at de har spillergrundlaget til at kunne danne en ny klub.

Jeg undrer mig over, at der ikke er rostermaks for hold, hvor der ligger et andet hold geografisk tæt på. Man kan selvfølgelig ikke bede en spiller, der bor i Sønderborg, om at skulle køre 97 km til Kolding, fordi Sergants har nået deres rostermaks. Men en spiller, der bor i Lundtofte midt mellem Towers og Diggers, kunne godt blive opfordret til at søge mod det andet hold, hvis det nuværende var ramt af rostermaks.

Det højeste antal spillere på et holdkort i 2016 var Diggers@Towers, hvor de to hold mønstrede hhv. 46 og 52 spillere. Trænerne har kun et lille incitament til at fortælle de måske 10-15 spillere, som får noget nær nul spilletid, at deres tid måske var bedre brugt på at spille for andre hold, i hvert fald hvis trænerne prioriterer at vinde højere end sportens og spillerens udvikling.

Spillerne kan selvfølgelig sige ”Jeg er ligeglad, bare jeg vinder guld”, men det skaber netop en situation, hvor 48% af kampene afgøres med +25 point, hvis det hold med den bedste guldchance napper 20% af de andre holds spillere. Spillere vil skifte klub til de vindende hold eller dem, som er bedst til at rekruttere. De to ting hænger ofte sammen, da man lettest kan rekruttere, hvis man har chancer for at vinde en Mermaid Bowl. Det resulterer i, at de bedste spillere søger mod de vindende klubber, så NL bliver en kedelig liga, hvilket ses i pointforskellen i kampene. Hvor meget mere spændende ville NL blive, hvis 5 spillere skiftede til både Demons og Rebels? En del. Jeg forstår ønsket om, at spillerne skal kunne vælge 100% frit, men måske var det bedre for DAFF som helhed, hvis der var reguleringssmekanismer.

Rostermaks på holdkortet? Ja tak, højest 45 mand til en 11-mands-kamp, og 25 på 9-mands-kamp (hvis man har mere end 25, burde man spille 11-mands). Ja tak til et licensmaks på 55 pr. hold for hele sæsonen. Den eneste måde at frigive en licens-plads, er klubskifte. Så skal klubberne til at tænke sig om, inden de tegner licens på en spiller. NFL har f.eks. 53-mands-roster og 10 practice squad spillere. Hvorfor skulle DAFF-klubberne ikke have det samme?

Bonusinfo
Towers har haft 69 licenser i år. Det er dog kun 22 spillere, som har deltaget i 10-9 grundspilskampe. I nedenstående tabel jeg talt det totale antal spillere og set på hvor mange af disse, der har spillet 10-9, 8-6 og 5-1 kampe i grundspillet for en given klub:

Det er da nogle absurde tal. 24-48% af licenserne spiller halvdelen eller mindre af grundspillet. Det betyder, at de heldigste hold kun har en stabil kerne af spillere på 17-27 spillere. Dermed vil man ikke skære kernespillere væk med rostermaks, men tilbehørsspillere.

Kontrakter
Der bliver regelmæssigt klaget over, at U19-landsholdet bliver brugt til rekrutteringsbase af landsholdsspillerne og -trænerne. Pt. er der ingen mekanismer som forhindrer det, og spillere kan frit skifte hold uden for sæsonen. Et forslag kunne være en form for kontrakt, der bandt en spiller til en klub i to år. Det ville tvinge spilleren til at overveje sit klubskifte nøje, og klubben ville få stabilitet i mere end ét år af gangen og begrænse masseflugter. Sidste-års-U19-spillere kunne bindes til at spille i to år på seniorholdet ved oprykning, så klubben selv fik nogle års glæde af deres juniorarbejde, og oprykkeren kunne lære sine nye holdkammerater at kende, i stedet at uvisheden resulterede i et klubskifte.

Samtidig kunne man sige, at en klub højest måtte modtage 3 spillere fra en specifik anden klub pr. offseason. Det ville reducere masseflugter, selvom dette snarere er symptombehandling end sygdomsbehandling.

Andet
I engelsk fodbold er der en regel om at mindst otte spillere på et hold skal være ”homegrown”, altså et produkt af deres egen ungdomsafdeling, ud af 25 mand (32%). Et lignende krav ville give klubber et incitament til at talentudvikle i juniorafdelingerne i højere grad. Hvad hvis en klub skulle have minimum 25% af licensminimummet som hjemmedyrkede spillere (hjemmedyrket defineret som minimum 3 år i klubben som junior)? Så ville NL-hold skulle have 8 hjemmedyrkede spillere. Det ville virkelig tvinge klubberne til at tænke anderledes og prioritere juniorafdelingen, i stedet for blot at have en for at kunne spille NL.

Imports giver helt sikkert de rige hold en kæmpe fordel. Der må være to imports på banen samtidig (§1 stk. 7.3). Det er afvejning mellem, hvor lige forudsætninger holdene skal have vs. hvor udviklende det er for sporten, at de danske spillere får lov til at stå overfor imports, der udfordrer dem og udvikler deres holdkammeraterne. Jeg synes to imports er det rette antal.

Opsummering
Jeg har mange løse pointer undervejs, men her er de på overskuelig punktform:

• Hvad betyder mest – En turneringsstruktur med 10 kampe og wildcard-slutspil med 48% +25 point sejrsmarginer, eller en struktur tilpasset til holdenes niveau?
• Ved spilleroverflod på et hold er et andethold at foretrække fremfor dannelsen af en ny nærliggende klub, da der ikke så skal opbygges en hel ny organisation.
• Licensminimum i Danmarksserien sættes op til 18 spillere. (sættes faktisk op til 20 i 2017, jf. DAFF's kravmatriks for DS 2017, s. 45)
• Licensmaksimum på 45 mand på 11-mands-rosteren (25 på 9-mands-rosteren) og højest 55 licenser i en sæson. Den eneste måde at frigive en licensplads for sæsonen er klubskifte.
• Spillere bindes i to år ved klubskifte eller ved oprykning fra U19 til senior.
• En klub må højest modtage 3 spillere fra en specifik anden klub pr. offseason.
• 25% af licensminimummet skal bestå af hjemmedyrkede spillere, hvor hjemmedyrket betyder mindst 3 år som juniorspiller.

Der er nogle af licensrestriktionsforslagene, der vil være komplicerede at administrere, men det har jeg valgt at ignorere i denne artikel.

Jeg mener, at disse forslag ville være med til at højne spændingen i kampene, da antal spillere på holdene ville være mere ligelig, og holdene ville opfordres til at prioritere junior- og andethold.

Bagsiden af Facebook

Facebook har ændret måden vi kommunikerer på. Det er hurtigt, gratis og indeholder nyttige værktøjer (chat, grupper og sider). I to af mine tidligere foreninger, Herlev Rebels og Søllerød Gold Diggers, endte al kommunikation med at gå gennem Facebook. Det sociale netværk blev skabt i 2004 og er i dag blandt de mest populære.

Det har skabt en helt ny kommunikationskanal med markant andre regler end de gamle kanaler. Det har medbragt fordele og ulemper, afhængig af hvilken side man står på, og hvilket budskab man vil kommunikere. Jeg vil i det følgende opridse de tidligere kommunikationskanalers regler og sammenligne med hvad Facebook kan tilbyde. Når jeg omtaler en forenings medlemmer, dækker det både over spillere, trænere, bestyrelsesmedlemmere, dommere, forældre, kommunekontakter og alle andre, der har en aktie i foreningen.

---

De tidligere kanaler
Tidligere kunne man ytre sine holdninger om foreningen gennem følgende kanaler

• Kontakte foreningen
• Kommunikere 1-1 med foreningens medlemmer - Samtaler, telefon eller brev
• Kommunikere 1-flere med foreningens medlemmer - Møder, avis, radio eller fjernsyn

Hvis man kontaktede foreningen direkte, kunne foreningen vælge at besvare personen personligt, reagere udadtil, eller ikke reagere. Foreningen styrede dermed selv, om de ville bruge tid på at reagere på holdningen, og hvis de reagerede, hvem skulle høre foreningens reaktion. Typisk ville foreningen kun reagere, hvis pointen havde tilstrækkelig betydning eller ramte en del medlemmer. Uanset hvad, lå beslutningen om reaktionen i foreningens hænder.

Spredning af holdningen via 1-1 kommunikation begrænser mængden af mennesker, som hører om holdningen, medmindre der lægges et større arbejde bag. Møder kræver at folk tager tid ud af deres kalender og møder op. Avis, radio og fjernsyn har et filter, som holdningen skal igennem, førend den bliver sendt ud. Det sætter krav til budskabets relevans og måden det præsenteres på.

---

Facebook har totalt andre regler end de gamle kanaler.

Alles holdning kan ses og spredes let. Man kan lave et opslag, som ens venner kan dele, så det kommer ud til mange venners stream. Man kan copy-paste chatbeskeder. En post på en forenings væg kan ses af alle dens medlemmer. Det kræver kun nogle tastetryk og ét klik og koster ingen penge, så arbejdsbyrden er minimal for at nå en masse mennesker.

Der er intet filter eller krav om saglig og fyldestgørende argumentation. De tidligere massekommunikationskanalers filter og formkrav er fjernet. Du kan skrive hvad som helst, typisk uden konsekvenser for dig selv.

Negative kommentarer vil fylde mere end positive. Hvis foreningen har 100 medlemmer, hvoraf 98 er indifferente med en af foreningens beslutninger, og to medlemmer er stiktossede, så vil foreningens side være domineret af de to sidstnævnte, mens de umiddelbart indifferente medlemmer oftest forbliver i tavshed. Det kan være med til at så en mistillid til foreningen. Denne negative selektion har altid eksisteret, men Facebook forstærker effekten, så små sager kan blive altoverskyggende.

At skrive på en skærm er upersonligt, så man tør skrive ting, som man aldrig ville sige til personerne ansigt til ansigt, eller hvis man sad i et rum med alle læserne af kommentaren. Al non-verbal kommunikation er skåret fra, så risikoen for fejlfortolkning er øget.

Dette gør det ekstremt nemt for skabe en såkaldt shitstorm pba. af én negativ holdning. Det giver den enkelte en utrolig frihed og mulighed for at blive hørt, men skaber meget hovedpine for foreningene, fordi proportionerne fjernes.

Der er mange eksempler i det virkelige liv på Facebooks konsekvenser:
http://jyllands-posten.dk/indland/ECE8385293/kommune-kritiseres-for-at-knaegte-ytringsfrihed/
http://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE8564373/gymnasium-politianmelder-elev-for-at-dele-noegenvideo/
http://www.b.dk/nationalt/hvorfor-faar-kvinder-de-groveste-svinere-paa-nettet

Jeg har to gange selv oplevet, at nogle af foreningens medlemmer har oprettet en lukket gruppe, som jeg blev nægtet adgang til med den begrundelse, at "vi har behov for at kunne diskutere nogle ting internt." Begge gange har formålet være at samle tropperne og opnå enigheden om et mål og midlerne til at nå målet. Begge gange var det enkelte personer, som var uenige i den retning jeg havde lagt for dagen.

---

Privatliv
Facebook har udvisket grænsen mellem ens privatliv og ens rolle i en foreningen, hvilket jeg oplevede i min tid som sportschef i Herlev Rebels.

Når jeg laver en post på Facebook, går den ud til familie, venner og kollegaer på arbejdet og i idrætsforeningen. Jeg kan nemt komme til at lave en post, som alle mine venner finder morsom, men som spillernes forældre finder dybt upassende. Man skal altså være meget bevidst om, hvem der læser en post.

Chat-funktionen giver en fantastisk måde at få hurtigt svar på og at komme i kontakt med hvem som helst. Hvis der er en U19-spiller, som er sat på en opgave, som er blevet aflyst, kan jeg hurtigt finde ham gennem U19-gruppen og informere ham. Det er hurtigere og nemmere end at ringe, og han kan bare læse beskeden, når det passer. Desværre er der samtidig en forventning om, at jeg svarer hurtigt på alle spørgsmål. Det betyder, at jeg er tilgængelig 24/7 til at besvare spørgsmål og løse problemer. Jobbet er dermed blevet til en fuldtidsstilling, i stedet for et frivilligt bijob.

I perioden inden jeg stoppede som sportschef, var der en stor problemstilling i foreningen, som i et halvt år overskyggede resten af arbejdet. Pga. den altidige tilgængelighed endte jeg med at undgå Facebook så meget som muligt, af frygt for flere beskeder om nye opgaver, som jeg skulle håndtere. Jeg havde Facebook åbent kortest mulig tid for at undgå, at nogen så, at jeg var online, skrev til mig og forventede et hurtigt svar eller at jeg løste problemet straks.

Der gik nogle måneder efter min opsigelse, førend jeg ikke følte ubehag ved at gå ind på Facebook, og at jeg rigtigt kunne koble af. Min kæreste fortæller mig, at jeg er blevet meget mere nærværende, da jeg ikke længere hele tiden følte, at der var nogle opgaver eller beskeder jeg skulle svare på.

---

Hvordan håndterer man så en størrelse som Facebook? Kan man lave en politik i foreningen, der skaber balance, udnytter fordelene og fjerner bagsiderne?

Jeg har ikke svarene, men her er et forslag:

• Al ekstern kommunikation foregår via hjemmesiden, som gendeles på Facebook, så folk uden Facebook kan følge med.
• Der findes opdaterede grupper, så et spørgsmål eller budskab altid rammer præcist de rigtige og ikke ved siden af.
• Bestyrelsen reagerer kun på e-mails. Der annonceres hvilke e-mails, der er modtaget, og hvilket bestyrelsesmøde de vil blive behandlet på, samt e-mails i køen. Det er kun et begrænset antal spørgsmål som diskuteres pr. bestyrelsesmøde, hvilket skaber incitament for spørgeren at vurdere, om det er bestyrelsens tid værd at diskutere spørgsmålet, fremfor de andre spørgsmål. Det burde skabe en forståelse for bestyrelsens begrænsede tid. Når et spørgsmål er behandlet, annonceres bestyrelsens holdning på Facebook i den korrekte interne gruppe. Private beskeder til bestyrelsesmedlemmer besvares med en "send det i en e-mail til bestyrelsen."
• Et udvalg bestående af medlemmer og forældre håndterer klager over upassende kommentarer på klubbens Facebook-grupper. Sanktionsmulighederne er en personlig advarsel, en offentlig advarsel og til sidst udelukkelse fra gruppen ved tredje forseelse.
• Klubbens ansatte (bestyrelsesmedlemmer og trænere) må ikke klage over klubben i den forkerte gruppe. Al kritik skal holdes og afklares internt.

---

Værktøjer til hjemmesiden
I min tid som sportschef i Herlev Rebels fik jeg indført en ind- og udmeldelsesblanket. De blev lavet via Google Forms, og I kan fortsat se resultaterne her og her. Data bliver spyttet ud i et online regneark, som man kan give udvalgte personer adgang til. Man kan lave en automatisk udsendelse af e-mail til personer, som skal informeres, når formularen er blevet udfyldt. Udmeldelsesblanketten giver én mulighed for at stille spørgsmål med frivillige svar til medlemmerne, så foreningen bedre kan forstå udmeldelsen.

Jeg forsøgte også at lave et alternativ til Rebels Score, der er et opgaveregisteringssystem, hvor der kan oprettes opgaver, som giver point, som medlemmerne kan tilmelde sig og få point for fuldførte opgaver. Det har nogle begræsninger, f.eks. hvis et medlem stopper, kan man ikke hurtigt identificere hvilke opgaver han var sat på, og oprettelse af nye brugere med et kodeord skal gøres i hånden.

Mit alternativ, der aldrig blev taget i brug, kan findes her. Alle der ønsker at bruge det, kan lave en kopi og gemme den på deres Google drive. I må gerne skrive en 'Tak' besked til mig, hvis I ender med at benytte det.

Her er en komprimeret beskrivelse af arket:
Tanken er, at medlemmerne kan tilmelde sig en opgave i 'Efter dato' fanen ved at udfylde navn, hold og telefonnr. Dette er åbent i en tidsbegrænset periode, hvorefter medlemmerne med færrest forventede point, vil blive fyldt på de ledige opgaver. Dette gøres så snart sæsonens opgaver er fastlagt. Des flere sæsonopgaver man kan fastlægge på forhånd, des tidligere kan folk blive sat på. Pointene vil så blive uddelt efterhånden, som opgaverne bliver afviklet, målt via dagsdato. Alle medlemmer skal udfyldes længere nede i 'Efter dato' fanen, så man kan se hvilke medlemmer, der ikke er tilmeldt en eneste opgave. Fanen 'Efter hold, navn, dato' giver den enkelte spiller mulighed for samlet at se, hvilke opgaver en han/hun har.

Det er medlemmets ansvar at finde en afløser, hvis han/hun ikke kan fuldføre opgaven. Ved en ikke-løst opgave gives én spilledags karantæne.