3. jun. 2011

Coaching 2009-2010 in review

I dette indlæg vil jeg fortælle om nogle af de erfaringer jeg har gjort mig som coach de forrige 2 år. Man lærer forhåbentligt noget nyt hvert år. Noget af erfaring, noget af andre coaches, noget man selv regner ud ved at tænke over tingene.

Viske tavlen ren: Jeg har lært vigtigheden af at se på gamle ting med nye øjne. I off-season sætter man sig ned og bygger et vision af holdet op. Det kan være et billede af starters, dybde på pladserne, filosofien, filosofien vs materialet. Man arbejder sig så hen mod det mål gennem flere måneder. Under sæsonen er det svært at indse i tide, at billedet har måske har ændret sig. Nogle gange kræver det én udefra. Så får man det der ubehagelige øjeblik “Fuck, hvordan har jeg overset det fuldstændigt”, som rammer én som en mavepuster. Det er det øjeblik, hvor man føler sig mest magtesløs som træner. Du havde kontrollen, men du overså isbjerget. Man forsøger hele tiden at gøre tingene bedre, men nogle gange skal der friske øjne til at se den største fejl, som er totalt åbenlys, når den påpeges

Angreb og modtræk: Jeg har i et tidligere indlæg beskrevet football som skak med angreb og modtræk. Jeg har nu fundet på et eksempel:
  1. Du kører quick passes for at få bolden hurtigt ud af din QBs hænder
  2. Din modstander vælger så at køre C2 zone, da quick-passes bliver completed tidligt typisk, så lad os sætte så mange korte zoner op som muligt.
  3. C2 zone er svag mod 4 verticals, f.eks. fade+post i hver side. CB kommer til at traile #1 faden, og safetien skal kunne spille både posten og faden. Det vælger du at køre.
  4. Din modstander får MLB til at poppe hofterne i den retning QB læser og dropper dybt mellem de to dybe zoner, for at lukke for en bullet til posten. En lob-bold vil give begge safeties mulighed for at spille bolden.
  5. Du liner op med trips og kører det samme spil, men hvor #3 løber en lav drag. MLB har poppet hofterne og er droppet dybt for at dække posten, så du rammer draggen, hvor MLB startede.
  6. Din modstander trækker Will-LB (ham væk fra trips-siden), så langt ind i boksen, at han kan stoppe draggen.
  7. Du kører en flad backside slant og kommer ind i hook-to-curl, som Will-LB skulle dække.

Defense handler om: Jeg har lært, at 33% defense handler om line-up. Hvis du stiller op dumt og ikke kan justere til angrebets formationer, har du tabt på forhånd. De næste 33% af defense handler om, at spillerne skal have simple regler, der fortæller dem, hvad de skal gøre på alle mulige offensive spil. De sidste 33% handler om ikke at være forudsigelig. Hvis du kun kører et coverage, kan offense nemt designe spil til at angribe det coverage og slå dig. Hvis du kan varierer dit coverage, skal de være heldige og ramme det rigtige spil, på det rigtige tidspunkt. Spillet kommer så til at handle om, hvem der sætter tempoet ved at kalde spil, som modstanderen skal reagere på.
Kend modstanders pass protection scheme, så du ved hvordan du kan angribe det, enten ved at sætte din DL i den bedste position til at slå et one-on-one pass block, eller blitze de rigtige steder og forstyrre protection schemet. Shotwell gav os ny viden i, hvordan man angriber protections. Generelt kæmper mange hold med at beskytte QBen og omvendt komme ind til QB’en. Vores tre lineman-imports (OL+ 2 DL) i Gold Diggers har hjulpet med dette.

Psykologi: En ting jeg gerne ville blive bedre til i 2009 var psykologi – At sørge for at spillerne var i en zone, hvor de ydede det maksimale de kunne. Har en spiller en ting, som distraherer ham udenfor banen? Føler han der forventes for meget af ham? Giver man ham for mange detaljer at være bevidst om, i forhold til hvad han kan klare? Er han typen, der lader et dårligt spil overføre til et andet? Er han typen, som nemt bliver frustreret? Er han vant til at være så dygtig, at han kunne få succés ved at spille sin egen fodbold, men det virker ikke mere? Mangler han selvtillid for at spille optimalt? Lukker han ned, hvis man råber af ham, eller tager han den hårde kritik til sig og svarer igen på et højere niveau? Underpræsterer han, fordi han ikke tager kampen seriøst? Skal han have mere tid, førend han er klar til at tage ansvaret som starter? Taber han fokus i løbet af kampen på de detaljer, der gør forskellen? Kender han forskellen mellem at være skadet og have ondt? Forstår han, hvorfor god teknik er vigtigere end at lave spillet i det lange løb? Bliver han nemt overvældet af nye situationer? Rammer han “rookie-wallen,” hvor han pludselig bliver bevidst, om de mange faktorer, der spiller ind, hvilket giver ham for meget at tænke på? Føler han, at alt hvad coachen siger skal diskuteres og kan gøres anderledes? Hvordan lærer han tingene bedst (gøre det, se det, høre det, læse)?
En bog jeg kan anbefale til noget af dette er “Mental toughness training for football players.” Man skal kende sine spillere, for at kunne trykke på de rigtige knapper, for at få dem til at spille optimalt. Der er ingen universal opskrift, så det bedste er at have en dialog om ens spillere, hvordan de fungerer og reagerer. Man har typisk ikke tid til at snakke med spillerne så meget under træningen, men der kommer facebook ind og hjælper en del. Dette perspektiv har jeg fundet endnu mere brugbart på U19.
Gold Diggers U19 og senior var begge sandsynligvis påvirket, da de var i Farum Park første gang. Der kan man snakke om optimalt spændingsniveau, Det minder om kurven tegnet her (figur 2 side 7). Hvis spillerne er for afslappede, gør de ikke deres opgave. Hvis de er for anspændte, kan de ikke gøre deres opgave. Om man skal prøve at skubbe holdet i den ene eller anden retning, er en svær beslutning. Op til semifinalen sidste år prøvede vi at afspænde spillerne, da der var en del angrebsspillere, som kæmpede med first-half jitters og tabte bolde. Vi tabte, og man kan spørge, om det var godt for holdet som helhed, at vi sænkede spændingsniveauet primært pga. enkelte spillere.

Seriøsitet og krav vs sjov: Sidste år var mit 2. år som HC med en 4-mands trænerstab (mig selv talt med). Jeg følte et behov for at presse spillerne mere end sidste år i et håb om at få et flot resultat. Vi tabte en del spillere, som ikke kunne håndtere den resultat-orienterede målsætning. De spillere, som var tilbage, var til gengæld ufatteligt dedikerede mod at gøre så meget rigtigt som muligt. Det har U19-holdet haft glæde af de sidste mange år. 17 af vores 34 U19-spillere har spillet U16 for os.
Jeg lærte på landsholdscampen, da jeg fik en rolle uden ansvar (ass. DL coach, så jeg havde ikke det overordnede ansvar), at man godt kan have det sjovt og samtidig være dødseriøs med at lave gode fodboldspillere. Faktisk booster det motivationen hos spillerne og én selv, hvis man har det sjovt. Hvis trænerne har det sjovt, så har spillerne det nok sjovt, og det går fint hånd i hånd med disciplin, fokus og hårdt arbejde, så længe man lærer spillerne og én selv balancen mellem de to.
Hele U16-holdet er en svær balancegang. Hvis du træner dem for blødt, vil de enten pive til kamp og blive “skadet”, men hvis du træner dem for hårdt, vil mange forsøge at flygte fra det ubehagelige ved at stoppe. Der er en enorm forskel på en førsteårs og sidsteårs-U16er i den mentale udvikling. Det er fandme svært at ramme punktet, hvor man lærer dem disciplin, teknik, taktik og toughness, når spillerne er så forskellige.

What makes a good DL: Jeg har omsider fået en fast idé om, hvad man skal lære DL, for at de kan fungere godt. Godt stance og hurtigt-reagerende, eksplosivt get-off er halvdelen af spillet. Et dårligt get-off gør, at du skal bruge resten af spillet på at redde det. Et godt get-off gør, at du kan sætte tempoet og presse. Den næste ting er fokus på hænder. På den første landsholdscamp jeg var med til, så jeg en del spillere, som ikke var vant til at bruge hænderne. Alt for mange er vant til at give OL skulderen, hvilket er en drøm for enhver OL (“Tak for håndtaget som jeg kan holde fast i”). Hvis du har godt get-off og gode hænder som DL, så skal du nok klare dig. Næste niveau er spil-genkendelse. Genkende blocks (double-team, down, base, zone), konvertere til pass rush og altid have et pass rush move planlagt inden snappet (så du ikke skal spilde tid på at finde på det, når bolden er snappet og halvdelen af spillet er forbi). Hvis du hurtigt kan indse, hvad OL prøver at gøre, er du på et højt niveau.
Andre noter:

I år på U19-campen var der 5 dygtige QBs med på U19-campen. Jeg er spændt på om U17-landsholdet kan finde 5, der kan læse godt nok til det komplicerede run-and-shoot angreb.

Hvert år er der mindst en juniorkamp, hvor holdet vinder coin toss og vælger at sparke. Du har nu brugt dit valg på at sparke. Næste halvleg får modstanderen så valget.

I år er jeg ST koordinator. Når året er omme, regner jeg med at skrive om nogle af de ting, som jeg har forsøgte at gøre på ST, og hvad jeg har lært.

Nationalliga.dk er en ny side, der forsøger at samle scorings stats og lave analyser af Nationalligaen. Den indholder en kritisk artikel af nationalligaens manglende stabilitet over de sidste år, samt forsiden indeholder en NL-score statistik, der skulle måle hvor spændende Nationalligaen har været de sidste par år. Scoren gives på en skala til 1 til 5, afhængig hvor spændende kampen har været. Jeg ved ikke, om det er en subjektiv eller objektiv vurdering. Man kunne kigge på målscore-forskellen i kampene. Lavere målscore-forskel => mere spænding i kampene. Det fanger dog ikke spænding for sæsonen som helhed. Der kunne man se på “hvem slog hvem”. F.eks. ville sæsonen være mere spændende, hvis A slog B, B slog C og C slog A. Eller hvis A slog B og B efterfølgende slog A. Det ville betyde, at nogle hold kæmpede om hvem der var bedst, og udfaldet var ikke givet på forhånd.

Jeg vil lige droppe det her link til nogle videoer 89ers har smidt ud. Klippene har en høj produktionsværdi.

Og så et par enkelte kommentarer om vores seneste kamp. Vi slog Towers 26-15, efter at have været bagud 6-9 ved pausen.
Towers kunne snildt havde vundet, hvis de havde haft lidt medvind i deres kastespil og connectet, når vi fuckede op i coverage. Den største grund til, at vi vandt var, at vi kunne løbe, og de ikke kunne. Den næste grund er beskyttelsen af QBen. Towers fik 3 sacks på vores 31 kast, og vi fik 6 på deres 42 attempts. Det er dog nemmere at pass rushe, når man ikke skal bekymre sig om løbet.
Vi var uden Simon Mathiesen, som folk kalder den bedste junior-WR i Danmark. Vi vandt uden ham. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at vi har det bedste WR crew i Danmark. Når Simon ikke er der, stepper andre op. Se det sidste TD i kampen, der udbyggede føringen over Towers i 4. quarter og gjorde, at Towers skulle score 2 gange for at vinde.
Dette catch kom efter, at Holms havde haft svært ved at fange bolden, og Towers’ sidelinje var begyndt at råbe “no-hands” efter ham.
Highlights fra vores kampe kan findes her.