| OT | Stefan Mikkelsen | Første sæson i NL og første sæson som OL |
| C | Kevin Schmalz | Første sæson i NL og første sæson som center |
| OWR | Peter Ebdrup | Første sæson i NL |
| QB | Morten Forsbøl | Første sæson i NL |
| OG | Mike Jørgensen | Første sæson i NL |
| IWR | Simon Larsen | 1 sæson i NL |
| IWR | Max Hagen | 1 sæson i NL |
| RB | Andreas Heide | 2 sæsoner i NL og første sæson som RB |
| OWR | Jesper Bjerregård | 2 sæsoner i NL |
| OT | Anders Frellsen | 5 sæsoner i NL |
| OG | Frederik Zilmer | 5 sæsoner i NL |
6 af de 11 starters spillede NL for første gang på deres position. Den offensive koordinator var rookie på NL-niveau, og hans tidligere erfaring var på U16-niveau. Vi endte 8-2, vandt wildcard-kampen 35-18 over 89'ers og kom til semifinalen, hvor vi tabte overbevisende til Razorbacks 11-37.
Mit mål for sæsonen var, at vi ville nå til semifinalen. Hvis jeg havde husket, at vi havde et hold bestående af så mange NL rookies, havde jeg nok sænket forventningerne. Jeg fik det nok at vide på et tidspunkt, men glemte det undervejs. Set i forhold til den manglende erfaring er det et fantastisk resultat vi opnåede, og det bedste en træner kan gøre er at få sine spillere til at overpræstere. Sejren over 89'ers i wildcard-kampen var sæsonens højdepunkt. Tak til Jean Byron Pedersen for billederne.
Mark Peters hit på returneren på KOR, der forårsager en fumble. Bolden ses i luften. Kampens hit og pletskud.
Efter Morten Forsbøl løber selv med bolden i redzonen, fumbler og bliver knock-outet, kommer udveklingsstudenten Zachary Splain ind som QB, keeper bolden, breaker en tackling og scorer.
Nok mit bedste kald i kampen - Nede i redzone havde vi indtil denne kamp kun ramt cutbacken hver gang vi løb bolden. Denne gang motionede vi en WR ind som wingback i frontsiden og kørte en OZ. 89'ers spillede cutbacken med at sætte en ekstra LB på ydersiden i bagsiden, og enden i frontsiden spiller indersiden og bliver reachet. RB fortsætter sit løb på ydersiden og kan jogge urørt ind i endzonen, selvom wingbacken misser sit block.
Kampens sidste TD blev scoret af Simon Larsen, som breaker to tacklinger på en flat-rute, øger pointforskellen og lukker kampen i de sidste minutter.
Highlights fra kampen kan ses her.
Når det positive er sagt, skammer jeg mig over semifinalen og vil arbejde hårdt for at fixe de fejl, der gjorde, at vi tabte den så overbevisende. Indtil jeg får vasket skammen af til næste sæson, skal jeg leve med følgende udtalelse, der æder mig, fordi han endte med at få ret, og kommentaren stadig sætter mit pis i kog hver gang jeg tænker på det:
"Jeg tror det bliver total dominans fra Razorbacks side. Jeg tror ikke Rebels får en fod til jorden. [Nederlaget til Rebels i sidste opgør] er once in a lifetime. Det kommer aldrig til at ske igen." - Henrik Hindum
Williams har hængt citatet op i i klublokalet, så man kan se det inden hver træning. Det motiverer mig hver gang jeg møder op.
| Sæsonens lektier |
Sidste sæson kørte vi mirrored quick plays. Det betyder at hvis vi stiller op i doubles, så kører begge sider samme rute-kombination. Hvis jeg har kaldt slant-flat, og forsvaret kører cover 2, er det sur røv. Der er to alternative måder at køre kastespil på:
- Kald et quick-spil til hver side - En C3-beater i den ene, en C2 i den anden. Hvis QB kan regne ud, hvilket coverage det er presnap, kan han vælge den rigtige side at kaste til. Hvis han gætter forkert, er spillet dødt. Det vil ske, at QB kommer i tvivl om hvilke kombinationer, der er i den ene og anden side, hvis man blander meget, så det vil være en god idé at parre spillene, så visse spil altid hører sammen, f.eks. slant-flat og fade-flat.
- Kald et quick-spil til frontsiden og en langsommere udviklende kombination på bagsiden - Hvis du kalder din C3-beater som frontside quick-spil, bør du have en C2-beater på bagsiden. QB laver så sit primære read i frontsiden. Hvis det er C2, og frontsiden er lukket, hitcher han og finder sin read-rute på bagsiden. Dette indebærer risikoen for, at QB holder fast på bolden i noget tid.
Jeg har lært, at man skal have situational plays. En fantastisk bog er Brian Billicks "Developing an offensive gameplan". Den forklarer de situationer man skal kunne håndtere gennem en kamp, og hvor ofte de sker. Her er et uddrag af de hyppigste situationer i en kamp for udvalgte NFL-hold gennem 1995-sæsonen.
RZ = Redzone, fra modstanderens 20'er og ind.
OF = Open Field, altså udenfor redzone
Long = 7+ yards
Med = 6-2 yards
Short = 1 yard
| OF - 1st down |
22,6
| 34% |
| RZ |
16,3
| 24% |
| OF - 2nd long |
11,1
| 17% |
| OF - 2nd med+short |
5,6
|
8%
|
| OF - 3rd long |
5,5
|
8%
|
| OF - 3rd med+short |
5,1
|
8%
|
| Total |
66,9
|
Min tabel er forsimplet i forhold til bogen, men den giver nyttig information. Jeg har lavet en grov sammenlægning af redzone-spillene - I redzone ændrer reglerne sig kraftigt for angreb, der gerne vil kaste medium til dybt, da forsvaret ikke kan strækkes så dybt. Tallet jeg har givet for redzone siger intet om situationerne i redzonen, men det illustrerer, at du kommer til at bruge 24% af dine spil i den situation.
Hvis man kigger på 2. og 3. down vises et vigtigt mønster - Du kommer til at have 2. og lang dobbelt så ofte som medium og kort, og du kommer til at have 3. og lang ligeså ofte som en overkommelig 3. down.
Inden jeg så disse tal, havde jeg groft undervurderet, hvor ofte man ville stå med svære 3. downs, eller at redzone var så stor en del af kampen. 2. og lang skal man undgå at tænke "Nu er der langt til 1st down, jeg kalder et dybt kastespil." Hvis bolden bliver incomplete, er du nu tvunget til at kalde et dybt kastespil igen. Hvis du havde kaldt et mindre aggressivt spil og fået 4-5 yards, ville din playbook stadig være åben på 3. down.
Passer tallene til det danske NL-niveau? I 2012-sæsonen var vi i RZ 18% af samtlige spil mod 24% i tabellen og OF 1st down 36% mod 34% i tabellen. Men nej, jeg har ingen anelse om de er sammenlignelige, men det antager jeg blindt at de er, for så har jeg et rart udgangspunkt at lave playbook udfra.
Når jeg sidder i offseason og designer min playbook, vil jeg lave en gameplan udfra følgende faktorer:
- Angrebets formation
- Forsvarets formation og coverage
- Situationen - Down and distance og field position
- Den ønskede spilfordeling (run/quick/dropback/screen/etc) givet ovenstående faktorer
Jeg tvinger mig selv til at tage stilling til spilfordelingen i situationen, f.eks. 20% af tiden kører jeg slant-flat, 50% løber jeg IZ og 30% kører jeg RB screen. Jeg vil nok gruppere situationerne lidt anderledes end bogen har gjort, da f.eks. 2./3. og 1 er en sjælden situation, og du nok også vil bruge disse spil i en 2./3. og 2-3-situation. I teorien kan jeg lægge en komplet gameplan mod et forsvar i offseason og så bare printe papiret ud, når vi begynder på forberede os på dem i sæsonen. Nu er det sjældent, at et NL-hold kun kører én formation og et coverage, så tilpasning er selvfølgelig nødvendigt.
Når jeg så har kørt en kamp i gennem, kan jeg skifte min egen formation eller forsvarets formation og coverage og køre situationerne i gennem igen. Jeg ville starte med de forsvar det er vigtigst at slå i løbet af mine næste sæson. Processen minder en del om scenarieplanlægning: Man designer nogle scenarier og kører ens strategi i gennem scenarierne. Hvis man havner i nogle uheldige situationer, hvor man ikke har en klar strategi eller strategien fejler, går man tilbage til tegnebrættet og justerer/omlægger strategien, så den kan håndtere situationen.
Jeg var ikke gennem denne process inden sidste sæson, og det var nok min største fejl.
- Hav en plan for samtlige situationer og forsvar og kommunikér det til spillerne
- Flere formationer og flere spil
- Mere fleksibilitet
- Konsekvent read progression
89'ers
Man kan mærke, at modstanderne ser film af ens kampe på NL-niveau. En af vores svagheder på angrebet var størrelsen på vores OL, mere specifikt vores ene guard. I vores opgør mod dem i den regulære sæson udnyttede de det ved at stille op med to store 2-teknikker, så det var ligegyldigt, hvor forsvarets strongside var - Vi stod altid med en stor DL overfor vores mindste OL. Til wildcard-kampen havde vi fixet det ved at bruge Frellsen som guard i stedet for tackle.
I regular season kampen begyndte de køre C1, blitze og stacke boxen, da Peter Ebdrup, vores dybe fade-trussel, blev skadet. Gold Diggers havde kørt C1 mod os, da de mente, at deres DBs var stærkere end vores WRs. Jeg frygtede, at 89'ers i wildcard-kampen ville køre C1 og blitze resten for at rattle vores NL-rookie QB, sætte den ene safety over toppen på Peter og blive ved med det, indtil vi kunne straffe dem regelmæssigt. Dette gjorde de dog ikke, for de spillede næsten hele kampen mere konservativt med 2 high.
Jeg kontaktede 89'ers HC Daniel Lassen for at skabe en åben dialog omkring coaching overvejelserne mellem NL-trænerne. Lassen gav følgende respons:
| Vores primære årsag til at køre 2 high mod jer i WC kampen var først og fremmest baseret på vores personnel. Vi havde haft skader og folk der stoppede, hvilket gjorde, at vi var meget tynde på defensiv dybde. Vi valgte derfor at køre med et meget begrænset system, fordi det var det vores spillere kunne klare. Vi ville meget gerne have en Safety, der kunne hjælpe til run-support, hvilket selvfølgelig også kunne gøres på andre måder. Men derudover gjorde Peter Ebdrup os naturligvis nervøse. Så vi ville også gerne have en Safety i nærheden af ham. Det passede derfor meget godt at bruge 2-high, især når vi, ud fra de sidste kampe i regular season, havde følt, at vores spillere var mere komfortable med dette. Men rigtigt nok havde vi haft succes med det andet i den første kamp, og set i bakspejlet (i og med at vi tabte) burde vi måske have brugt det noget mere i WC kampen. |
Jeg kan huske i mit 3. år som U16 HC havde vi en opadgående formkurve gennem sæsonen, hvor vi blev bedre og bedre. Desværre var der ikke play-offs det år, så vi fik ikke muligheden for at overraske i anden halvdel af sæsonen. Omvendt i mit 43. år havde vi en nedadgående formkurve af præcis de samme grunde som Lassen nævner - Skader og folk der stoppede. Det år endte vi 8-2 men tabte semifinalen til Herlev Rebels.
Vi kører et no huddle system, hvor formation og farve+tal kaldes ind på banen, hvor farven og tallet oversættes til et spil på wrist-coachen. I starten af sæsonen havde vi kørt håndsignaler ind, så man kunne læse håndsignalerne, hvis man ikke kunne høre spillet. 89'ers er et klogt football-hold, så de kan godt finde ud af at larme og besværliggøre spilkaldet, når det gælder. Tirsdags-træningen op til kampen, fortalte jeg spillerne, at de ikke måtte sige spillet videre til træningerne, medmindre de kunne fysisk røre ved personen. Ellers skulle man få spillet via håndsignaler. I kampen var der 2-3 situationer, hvor 89'ers skruede op for sidelinjelarmen. QB'en og WR's skiftede straks til håndsignaler og blev ikke presset eller forstyrret af larmen, da de var forberedte på det.
Strategien op til kampen var at cutte dem meget i starten for at gøre deres get-offs sløve og neutralisere den størrelse de måtte have på os. Det virkede, for det ses at deres ene nose spiller i 2-point stance næsten hele kampen. Efter noget tid gik vi over til IZ, hvor vi ikke cut-blocker, samt pass pro uden cutblock. Vi havde god succés på jorden, og en pæn del af det hang sammen med cut-blocket. Vores primære løbespil skulle være OZ, hvor OL har mulighed for at cutblocke DL, skabe stræk i forsvaret, hvilket ville neutralisere fordelen ved deres store DL, som havde svært ved at flowe hurtigt nok derhen. Vi sørgede for at køre OZ væk fra deres amerikanske LB, da han er exceptionel til at flowe sidelæns. Løbespilsstrategien virkede, og vi bibeholdte den hele kampen.
| Justeringer i løbet af kampen har desværre været en af vores akillessener på defense i 2012. Ikke at det skal forsvare hvad vi gjorde, men nærmere forklare hvorfor vi ikke gjorde nok. Vi havde i den forgange sæson ingen defensive coaches på sidelinjen (DC/DB coach, LB coach og DL coach var alle spillere). Så jeg var den eneste der kunne spotte ting fra sidelinjen, som jeg så kunne videregive til min DC. Men som sæsonen og skader skred frem, var han mere og mere inde på ST (som ellers var dér, hvor vi kunne kommunikere), og jeg kaldte spil på offense og kunne derfor ikke tale med ham dér. Så det blev mindre og mindre vi snakkede sammen i løbet af kampen, og derfor også mindre og mindre vi fik justeret. Ikke at det skal lyde som om mine defensive coaches ikke kan justere ting uden mig, for det kan og gør de, men som vi alle ved, er der bare nogle ting, der glipper i kampens hede som spiller. |
Første halvdel af sidste sæson stod jeg også som eneste ikke-spillende coach på angrebet, hvilket gjorde, at jeg missede mange ting. Jeg kunne mærke i anden halvdel af sæsonen, da Basse blev en del af staben, at jeg fik overskud til flere ting. Jeg fik samtidig hjælp fra U16-HC Alex Skaarup som 'eyes in the sky' via headset, hvor det hjalp gevaldigt at kunne sparre med én, selvom han ikke var en fast del af staben og dermed ikke kendte angrebet i detaljen.
Jeg takker Daniel Lassen for sine svar og håber at folk er blevet lidt klogere.
I Rebels kæmpede vi gennem sæsonen med at have styr på chain crew og dommere. Jeg tror, at sportschefen kom forbi til 4 seniortræninger og fortalte, at hvis nogen ikke gjorde steppede op denne weekend, ville vi blive diskvalificeret fra play-offs. Der er andre hold, som også kæmper med at få styr på denne del. I Gold Diggers havde de et godt system, som jeg her vil opridse til inspiration:
- Dommere skal KUN dømme
Så vidt jeg kan se inde på herlevrebels.dk, har de haft 74 licenskrævende dommergerninger, hvor en kamp, der kræver 5 mand, tæller som 5 dommergerninger. Man kan forvente, at dommere bidrager omkring 5-6 gange i løbet af en sæson. Dermed skal Rebels have 13-15 dommere, fordelt på U19, Academy og NL. For at give incitament til at gøre dette sagde Gold Diggers, at dommere ikke havde andet ansvar for klubben end at dømme disse 5-6 gange. Man er dermed fritaget fra chain.
U19'ere kan sagtens dømme, afhængig af personligheden og hvor højt niveau kampen er på. Enhver uerfaren dommer skal dog parres med en gruppe erfarne dommere, så i hvert fald halvdelen af crewet har godt styr på deres ansvar.
U19'ere kan sagtens dømme, afhængig af personligheden og hvor højt niveau kampen er på. Enhver uerfaren dommer skal dog parres med en gruppe erfarne dommere, så i hvert fald halvdelen af crewet har godt styr på deres ansvar.
- Chain crew opgaver uddeles tidligt i sæsonen
I Gold Diggers blev chain crew opgaver uddelt ud på holdene, så snart kampprogrammet var oppe. Hvert chain crew hold havde en ansvarlig, som skulle sørge for, at de andre var bevidste om deres opgave den givne dag. Der var telefonnumre på denne liste, så man kunne få fat i hinanden. Spillerne kunne bytte chain vagter, som det passede dem, bare det ansvarlige chain crew medlem havde fået bekræftelse fra det nye medlem, samt den ansvarlige for at lave chain crew listen. 89'ers bænkede en af deres spillere i udebaneopgøret mod Towers, fordi han ikke havde mødt op til chain. Det giver god mening at indføre denne straf. Ved at kommunikere opgaverne tidligt ud er der styr på hele forløbet.
| Andet |
Rebels NL
MVP - LB Jens Vigsted
D - DT Peter Malmos
O - OWR Peter Ebdrup
Rookie - C Kevin Schmalz
Rebels Academy
MVP - TE Thomas Reedtz-Hansen
Team mate - DL Alex Thorsen
Rookie - WB/CB Morten Hvass
Rebels Flag
MVP - Christoffer Bech
Team mate - Kasper Sørensen
Rookie - Dennis Jensen
Rebels U19
MVP - OL/DL Jacob Norden
Team mate - OL/DL Jacob Norden
Rookie - DB Frederik Skræddergaard
Rebels U16
MVP - RB/LB August Nielsen
Team mate - QB Andreas Pedersen
Rookie - WR/DB Rasmus Kaad
Unsung hero - OL/DL Simon Toftager
Rebels U14
MVP - OL/DL Albert Jespersen
Team mate - RB Max Meldal
Rookie - OL/DL/QB/RB Noah Carelse
Rebels U12
MVP - RB Peter Christensen
Team mate - C Jens Normann Sørensen
Rookie - QB Lucas Nørgaard
Og da jeg stadig kender mange af spillerne på Gold Diggers senior og U19-hold, så er prisvinderne her. Bemærk at Gold Diggers uddeler dobbelt så mange priser som Rebels, hvilket jeg synes er en god ting:
Gold Diggers NL awards 2012
MVP - Peter Møller
ST - Mads Kieler
D - Mikkel Lindsø
O - Søren Bakbøl
Most improved - Kenneth Stender
Lineman - Peter Møller
Rookie - Jannik Pabst
Gold Diggers U19 JNL awards 2012
MVP - Philip Holm Boye
O - Anders Kühne Vinther
D - Asger Nielsen
Lineman - Victor Kaiser Greve
Rookie - Christian Alejando Ramon
Most improved - Phillip Holm Boye
ST - Mads Bonde
Team mate - Mads Bonde
Brian Billicks NFL.com blog indeholder interessant artikel-serie, om hvordan man drafter en franchise QB. Det overordnede tema er "Nobody knows anything."
Lidt mere Brian Billick på nfl.com's The Coaches Show.
Just Sayin Tebow needs to be given a chance
Nok det mest forfærdelige football jeg har set i nyere tid - Jets tillader 3 TDs på 56 sekunder. Forsvaret giver et 85 yard TD, broken play hvor Sanchez løber ind i sin egen OL og fumbler til TD og returneren på KOR fumbler til TD. Det bliver heller ikke bedre af at man ser alle fejlene 3 gange fra forskellige vinkler.
Og til sidst har jeg lavet tre videoer for endzone.tv om puntet. Dette er den første del, hvor jeg snakker overordnet om puntet. Del 2 og 3 bliver embeddet, når de udkommer. Tak til Anders Berendt, Rasmus Bergholt og Christian Lisby for muligheden.