Gold Diggers
De sidste måneder er gået meget hurtigt:
- Fra tabet til Towers i den sidste kamp i sæsonen (11/9-2011) hvor jeg havde en nedsmeltning efter kampen,
- til forberedelserne til semifinalen,
- til semifinale-sejren over Tomahawks (hvor vi stod uden lys på banen i mindst en time. Scoren var da +35-0. Ja, nogen havde glemt at tænde for lyset),
- til finaleplanlægningen (fuck jeg hader den del og teknisk møde inden kampen og sokke- og entré-diskussioner blandt spillerne),
- til U17 camp+NM,
- til 1 uges jobsamtaler med Gold Diggers og andre klubber,
- til første træning hos Rebels samme dag som Gold Diggers galla, hvor spillerne fik min beslutning at vide,
- til nu hvor jeg forsøger at forstå playbooken og bidrage med de ting, som jeg mener kan gøres bedre til træning.
Som det sidste i Gold Diggers vil jeg skrive, hvem der vandt priser på U19-holdet. Priserne blev uddelt til gallafesten d. lørdag d. 29. oktober, hvor spillerne også fik deres guldmedaljer. Medaljerne var ikke ankommet til Junior Bowl, og dem, vi fik i Mermaid Bowl halvlegspausen, blev afleveret igen, da vi kom ind i spillertunnellen. Det føltes, som om vi rigtigt havde vundet, nu hvor vi fik vores medaljer. Det er dog stadig kun så småt ved at sive ind, at vi vandt.
Rookie - Phillip Holm - 1. års U19er og var starting IWR hele sæsonen, starting OWR på U17-landsholdet.
Special teams - Marcus Clausager - Startede på KO, KOR, punt og PR, husslede altid og satte en stolthed i sit arbejde, starting safety hele sæsonen, backup safety på U19-landsholdet.
Lineman - Victor Greve - 1. års U19er og var starting center og nose-tackle hele sæsonen, samt starting nose på U19-landsholdet, selvom han var ung nok til at være på U17-landsholdet.
Offensive player - Simon Mathiesen - Bedste WR i JNL, starting OWR på U19-landsholdet.
Defensive player - Nichlas Steglich - Bedste all-round DL i JNL.
MVP - Frederick Kjærulff-Schmidt - En af de bedste atleter i JNL, der elsker at ramme, starting end på U19-landsholdet.Team mate - Mads Bonde - En perfekt kaptajn, starting safety, kaptajn og starting IWR på U19-landsholdet, valgt til All-star-holdet til EM i Sevilla, offensive MVP Junior Bowl 2011.
Rebels og kulturforskelle
Når man skifter klub, ser man, hvor stor forskel der kan være i måden tingene bliver gjort på. En speciel ting ved Rebels er deres klubkultur, der er bygget op omkring deres vægtrum og afslapningsrum. Der er TV, og spillere kommer åbenbart ofte derned for at spille computer, se NFL, styrketræne eller for at kaste lidt bold. I Gold Diggers er der absolut ikke samme kultur. Faktisk er det utroligt sjældent, at klubben er samlet udenfor træning.
Kontakten til træning er også en stor forskel. I Gold Diggers blev der tacklet utroligt lidt, når der blev kørt versus af frygt for skader. Folk havde en tendens til at blive sure, når der blev givet lidt ekstra eller ramt kort efter fløjten. Når Rebels har fuldt pad på, så rammer de, cut-blocker og tackler igennem, selv på QB'en. Det gør, at de alle er vant til kontakten og trives under den. Det har dog en bagside: Jeg har altid set Rebels som et udisciplineret hold, hvor, selvom de har spillet god football, aldrig ville kunne nå toppen, når de fik så mange flag, som de gjorde. Næst efter Stars er de det mest udisciplinerede hold jeg har spillet mod. At de har en kultur, hvor man gerne vil smadre hinanden til træning og være beskidte på OL, giver nogle fordele, men også nogle ulemper, da folk ikke har hovedet med sig til kampe heller, hvor man kan få flag.
I Gold Diggers senior handlede offseason om styrke- og løbetræning, hvor en stor del af styrketræningen foregik udenfor klubben. Rebels starter off-season lige efter sæsonen med at træne i 3-4 uger op til en Fall Ball, hvor angrebet spiller mod forsvaret. Derefter begynder styrke- og løbetræning. Så kan nye spillere få en ordentlig introduktion inden "rigtig offseason". Jeg var chokeret, da jeg var til samtale, og spillerne allerede var i gang med offseason-træning. I Gold Diggers holder vi altid pause i oktober til start/midten af november. Det hænger også sammen med, at Gold Diggers historisk set har gået til pause som et af de to sidste hold.
I Gold Diggers er alt effektivt, specielt til mine træninger. Der er ingen spildte minutter med snak. I Rebels er tempoet enkelte gange lidt anderledes, da coach Williams står med det overordnede ansvar og ikke kan være overalt. Effektiviteten kan jeg klart bidrage til, da jeg forventer, at alt kører på skinner, og der er ingen snak-tid. Jeg hader spild-tid og hader snak-tid. Reps gør spillerne bedre, ikke pauser eller lange coaching points (som man alligevel ikke kan huske i splitsekundet, hvor det skal bruges).
Det tog mig 30 sekunder af den første træning at indse, at det var et ungt hold. Dette lyder negativt, men der er bare en anden vibe over spillerne end i Gold Diggers. I Gold Diggers er 90% af spillerne erfarne, og Rebels har tidligere været et bredde-hold men nu ønsker at tage springet til elite. Om spillerne kan gøre det der skal til for at klare springet, vil tiden vise.
Overordnet set er der 3 problemer, som står i vejen for Rebels' overgang til elitehold/tophold:
- Antallet af rene trænere
- Antal spillere til træning
- Tage beslutninger på og af banen, der giver én bedst mulighed for at præstere
Der er pt. 3 rene trænere og 3 spillende (Zilmer OL, Vigsted LB og Jørgensen DB). Rebels kan ikke blive et elitehold/tophold, medmindre vi finder rene trænere til at erstatte de spillende trænere. Det er ikke deres kompetencer eller engagement jeg betvivler, men min erfaring er (de få gange jeg har skulle coache og spille samtidig eller set andre skulle gøre begge ting), at man kan ikke gøre begge ting ordentligt. Ens fokus er altid delt, og uanset hvor rutineret, dygtig og hvor meget overskud du har, så gør du ingen af tingene 100% op til dit potentiale. Det er et stort problem.
Lige nu ligger Rebels lige under den magiske grænse på 35 spillere, som kommer til træning minimum halvdelen af tiden. 35 spillere betyder, at man meget ofte kan køre fuld scrimmage, om ikke andet med folk, som spiller ude af position. Lige nu får løbespillet ikke det rigtige look, fordi vi mangler box-spillere på begge sider af bolden. Det næste mål er så 40 spillere, hvor man typisk ikke behøver at få folk til at spille out of position.
Lige nu ligger Rebels lige under den magiske grænse på 35 spillere, som kommer til træning minimum halvdelen af tiden. 35 spillere betyder, at man meget ofte kan køre fuld scrimmage, om ikke andet med folk, som spiller ude af position. Lige nu får løbespillet ikke det rigtige look, fordi vi mangler box-spillere på begge sider af bolden. Det næste mål er så 40 spillere, hvor man typisk ikke behøver at få folk til at spille out of position.
Elite betyder, at man giver sig selv alle de bedste forudsætninger for at vinde. For at kunne være elitesportsudøver skal man ofre nogle ting. Det drejer sig om
- Fremmøde
- Styrketræning
- Mental forberedelse
- Form
- Druk
- Rygning
- Ernæring
Når Rebels vil gå fra bredde til elite, skal ovenstående ting gøres rigtigt udenfor banen. Hvis man sammenligner med Gold Diggers' elitekultur (og det er en ægte elitekultur), så har Rebels to svagheder:
- De mest engagerede og dermed bedste trænere vil kun være i klubber, hvor alle spillerne ofrer ligeså meget som dem. Man har altså svært ved at tiltrække danske trænere med potentiale og den rigtige indstilling, førend holdet stråler målrettethed og offervilje.
- Hvis man kigger på Gold Diggers' spillere Søren Bakbøl og Joachim Hannesbo (ham som tog et return til TD i Mermaid Bowl og satte Gold Diggers i gear), er de begge tidligere eliteatleter indefor andre sportsgrene. Det kan man måske se på dem på banen. De ville aldrig have lavet overgangen fra elitesport til noget som helst mindre. Det er kun Gold Diggers, der kan tiltrække spillere fra andre sportsgrene af den kaliber.
Angrebet
Juniorprogrammet har tidligere været rigtigt godt på alle niveauer (hvor mange mesterskaber i træk var det?). Rebels har bare aldrig rigtigt slået i gennem på National Liga niveau. En stor grund skyldtes manglende kasteangreb, hvilket kommer helt tilbage fra juniorholdene, der var berygtede for altid at løbe bolden. På NL-niveau skal man kunne kaste bolden. Med Mike Cook sidste år tog klubben et skridt i kasteretningen, både på junior- og senior-niveau. Kastespillet er et af de to områder, hvor jeg har mest erfaring (det anden er DL), så der vil jeg helt klart kunne løfte niveauet. Spørgsmålet er bare, hvor meget og om jeg kan gøre mig på NL-niveau. Jeg har fået ansvaret for WRs og lidt QBs, og i mangel af en offensiv koordinator, har jeg gjort de antagelser og taget de beslutninger, der er nødvendige, for at man kan coache spillerne i ruterne og reads, samt angrebet som helhed.
Gud ske tak og lov for Hudl. Jeg startede med at lave kopier af samtlige kampe fra sidste år, cutte D og ST og finde på spilnavne og fylde ind. Jeg har udvalgt enkelte spil, som vi fokuserer på nu. Nu skal jeg så i gang med at
- Forstå OL og hvad der skal til taktisk for at få succés
- Vælge dropback kastespil
- Gøre et eller andet, der gør angrebet anderledes end de andre spread gun hold i NL
Jeg er vild med de WRs og QBs jeg har, som kommer til træning hver gang. De har en ydmyghed og arbejdslyst, hvilket er de to kvaliteter jeg elsker mest ved spillere. Ydmygheden hænger nok sammen med, at de har haft det svært under sidste sæson. Jeg elsker underdogs, der vil bevise noget, uden at de har mindreværdskomplekser. Mentalt skal jeg gøre dem trygge ved spillene, og det hele skal sidde så meget på rygraden, at jeg en dag kan begynde at snakke om, at de ikke skal frygte noget forsvar under sæsonen. Vi er der absolut ikke endnu, men det vil ske en dag. OL og RBs mangler jeg stadig at få en føling for, men det kommer nok.
Jeg skrev i et tidligere indlæg, at jeg gerne ville coache et hold, der trænede 3 gange om ugen. Det gør Rebels' WRs og QBs frivilligt. De har frivillig kastetræning en gang om ugen hele sæsonen, hvor alle positioner kan møde op. Det giver nogle udfordringer i forhold til at tilrettelægge og fokusere træningen, at alle positioner kan møde op, men fordelen er enormt større end ulempen (ingen træning vs træning med blandede pladser). Jeg er spændt på, hvad det betyder for deres udviklingshastighed, og hvordan de ender med at ligge NL-niveaumæssigt, når vi rammer post-season.
En lektie fra U17-camp
Jeg har altid sat store forventninger til mig selv, som jeg også (måske ubevidst) har givet videre til andre. Det er en af de ting, som gør mig en anstrengende træner at være spiller under, når jeg er så meget inde over spillerne og kræver, at de tilstræber perfektion på hvert spil. På U17-campen havde jeg besluttet mig for at give slip på forventningerne og spille hver situation, hvert setback, hver fejl meget mere åbent end nogensinde før. Tidligere, hvis spillerne godt kunne, ville jeg klargøre overfor spilleren, at jeg havde set ham gøre det bedre mange gange før og forventede, at han aldrig gav mig mindre end 100%. Jeg accepterer, at man begår fejl, men jeg kan ikke acceptere, at det er en afslappet attitude, der er skyld i fejlen. Til campen gav jeg slip på mine egne forventninger, og dermed mine forventninger til andre, og jeg tror det hjalp enormt meget. Jeg har svært ved at sætte ord, på hvad jeg prøver at gøre nu, mest fordi tankegangen stadig er ny for mig. For en ambitiøs perfektionist er dette et stort skridt.
Andet
Jeg blev på et tidspunkt spurgt, om jeg ikke var bange for, at folk ville blive sure over de ting jeg skrev i min blog. Svaret er et klart "Ja." Hver gang jeg skriver et indlæg, som indeholder kritik, så skriver jeg det og bruger typisk 2 uger på at læse det med et par dages mellemrum mellem hver læsning. Under de 2 uger får jeg andre trænere til at læse det og fortælle, hvordan de opfatter det.
Når jeg skriver kritik, er det fordi, at diskussionen eller pointen er interessant. Formålet er ikke at hænge folk ud. Det handler mere om at belyse de processer, der er til dagligt.
Der var DAFF årsmøde i går (19/11-2011). Det blev besluttet, at junior-årgangene skal gå fra U13, U16 og U19 til U12, U14, U16 og U19. Denne beslutning giver så meget mere mening end U13, U15, U17 og U19. Der er masser af 1. års U19'ere, som kan gøre sig på U19. Det største problem er 1. års U16'ere, der er alt for små i forhold til sidste-års U16'ere, hvilket vil blive fixet med den nye ordning. Nick er fan! Point til DAFF.
[Update 21-11-2011] Til sidst glemte jeg at vise mit play-sheet, som det ser ud nu. Jeg tror der er stor forskel på, hvordan man sætter sit play-sheet op, og der er mange idéer, som går tabt, fordi vi sjældent snakker om det og ser det som en formalitet i forhold til al taktikken og det andet.
Vi kalder spillene ind ved at råbe en formation og farve+tal. Jeg starter med at finde en ønsket play-fordeling: Disse løbe- og kastespil skal køres i disse forhold udfra disse formationer (så f.eks. løb og kast bliver balanceret uanset formationen). Teorien er, at hvis tingene er balancerede, kan man ikke gætte, hvad der bliver kørt næste gang, hvilket gør playcalling svært. Slutresultatet ser således ud:
Man tager alle spillerne på et hold og stiller dem op på en linje sorteret efter højde. Den midterste mands højde er medianen. Det giver næsten altid et helt andet tal end gennemsnittet. Hvis der er et lige antal observationer, og dermed ingen midterste observation, tager man nogle gange snittet af de to midterste observationer.
Medianen er bedre end gennemsnittet, da gennemsnittet kan se meget bedre ud end det er. Se følgende eksempel: Du kører "løb 1" 10 gange og producerer følgende yards: 100, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0. Snittet vil udvikle sig således hver gang du kører et spil til:
Antal
|
Snit
|
Median
|
|---|---|---|
1
|
100
|
100
|
2
|
50
|
50
|
3
|
33
|
0
|
4
|
25
|
0
|
5
|
20
|
0
|
6
|
17
|
0
|
7
|
14
|
0
|
8
|
13
|
0
|
9
|
11
|
0
|
10
|
10
|
0
|
Medianen afslører, i modsætning til snittet, er "løb 1" ikke er et særligt godt spil. Vi var heldige én gang, og derfor kører vi det de næste 9 gange uden at producere yards, hvis vi bruger snittet til at vælge spil.
At kalde spil er en balancering mellem:
- Køre balancerede spil, så man er svær gennemskue og kalde spil mod
- Sætte spil op eller ramme forsvaret med en counter til det de gør
- Køre det der virker (høj median yards)
Lige nu går farverne og tal igen på WC/play-sheet, så modstanderen kunne skrive farve og tal ned, og så kende spillet næste gang jeg kaldte det via den farve- og tal-kombination. I sæsonen vil jeg sørge for at kun kalde et spil via hver kombination én gang. Når det er unikt, er det umuligt at gætte spillet, medmindre man får kørt +120 spil i en kamp, og jeg dermed løber tør for kombinationer, som kan stå på WC. Ja, der kan være 120 spil på en 3-sidet WC og en kamp har mellem 40 og 80 offensive spil. Hold jer fra Underarmour WC - Læderkanten på ydersiden dækker over papiret i WC, så man ikke kan se den yderste margin. Dumt design! WC-papirerne skal nok lamineres, da spillere har en tendens til at svede under en kamp og opløse papiret.
[Update 22/11-2011]
[Update 22/11-2011]