Vi kører shotgun med 4 WRs og option løb. Grunden til at vi kører det system, er, at vores senior-hold kører det, og det er det system, som jeg har mest erfaring med at køre. Vi har kørt systemet nu i 3 år, hvilket giver spillerne en stabilitet.
Det kan godt være at de andre coaches ved præcis, hvad vi gør med bolden, og hvordan vi stiller op, men de skal have deres U16-spillere til at kunne reagere rigtigt på de forskellige ting vi gør. Når der er konstant udskiftning på samtlige U16-hold, er det svært at få opdrættet nye spillere, som kan se og reagere rigtigt på de ting vi gør. Selv hvis det var et senior-hold, ville det ikke være så stort et problem, da offense handler om eksekvering. Det bliver i sidste ende et spørgsmål om, at vi kan eksekvere spillet mere effektivt end du kan reagere og stoppe det. Taktik handler om træk og modtræk, som får modstanderen til at tvivle og reagere forkert eller langsomt. Jeg vil snakke mere om det i mit næste indlæg.
Stabiliteten gavner også os, da spillerne opnår en tryghed i alt hvad de gør. Casper Reinhardt (vores starting QB sidste år) syntes en overgang, at det var træls at køre præcis det samme offense år efter år og tiggede mig om at køre under center. Jeg kunne ikke se, hvordan det ville hjælpe os at køre under center, da man ikke skal tilføje ting, medmindre de passer ind i filosofien. Det, at han keder sig, betyder, at det hele sidder på rygraden af ham, og han ikke behøver tænke over de mange ting han skal gøre men bare kan tænke på at levere det bedste kast nogensinde. Hvis jeg kan skabe så meget rutine, så har jeg opnået mit mål, nemlig at give mine spillere ”tryghed i deres eksekvering”.
”Tryghed i vores eksekvering” var en stor lektie for mig, som Coach Basse (tidligere junior coach og nu NFL kommentator) i sin tid havde snakket om, men som jeg ikke helt forstod på daværende tidspunkt. Spillerne skal have spillet på rygraden, dvs. de kan høre spilkaldet og vide præcist, hvilke bevægelser de skal lave uden at tænke over det. Når man ikke længere skal bruge energi på at tænke over de mange små ting man skal gøre, både teknik- og assignment-mæssigt, er man nået langt. Så kan man bruge energi på at fuldføre opgaven, i stedet for på hvordan man skal gøre det. Jeg har hørt om coaches, der tilføjer offensive spil i halvlegspausen eller skifter offensivt system midt i sæsonen. Det ville jeg aldrig gøre. De erfarne spillere ville kunne lave bevægelserne, men eksekveringen vil aldrig sidde på rygraden, og spillet vil miste meget af sin effekt. Alt på offense handler om eksekvering for mig. Hvis jeg står i en kamp, ser forsvaret gøre noget og ikke har det rigtige spil til at straffe dem for det, så har jeg ikke overvejet de mulige situationer godt nok, da jeg lavede playbooken. Der kommer erfaring så ind, da jeg stille og roligt får opbygget spil, som jeg ved vi kan få til at virke. Hvert år kan jeg så overveje, hvordan jeg forbedrer spillene og tilføjer nye spil, der komplementerer de eksisterende.
Det var mit første blog-indlæg, som i bund og grund kan opsummeres til, at stabilitet giver bedre eksekvering, hvilket er afgørende for et succesfyldt angreb.
I mit næste indlæg vil jeg snakke om angrebs-filosofier. Det er et begreb, som ofte bliver nævnt på NFL.com, men det er først sidste år, at jeg er begyndt at forstå, hvad de mener. Et kast er vel et kast uanset om du har 2 eller 4 WRs, og et løb er vel et løb, uanset om det er shotgun eller under center. Sådan tænkte jeg førhen. Nu ser jeg formationen mere som et skak-spil, hvor de forskellige åbninger giver forskellige muligheder og lukker nogle døre. Det næste indlæg udkommer onsdag d. 4. november.