Bemærk at jeg oftest tegner spillet fra venstre eller højre hash-mark. I løbet af en kamp tilbringer man mest tid med at snappe bolden derfra.
Det mest simple valg er løb eller kast. Men
efterhånden som man kommer mere ind i coaching, indser man de spil du laver,
skal komplementere hinanden. Du kan ikke opbygge din playbook ved at lave en
masse spil, som skal fungere uafhængigt af hinanden. Hvert eneste spil skal have
et formål, og når modstanderen får lukket ned for det spil ved at gøre en
bestemt ting, skal du have et andet spil, som straffer dem for at gøre lige
netop den ting. Det mest simple eksempel er at løbe bolden, så linebackers
skyder aggressivt frem og derefter lave play-action og kaste bolden der, hvor
linebackeren burde være.
Det ville ikke give mening at køre masser af
løb for derefter at kaste en fade til WR, da LB aldrig vil have nogen
indflydelse på den rute. Selvfølgelig hvis CB stopper op, når han ser løb, giver
denne rute mening, men en CB burde aldrig tænke på løbet, før bolden har krydset
LOS (line of scrimmage) i en C3, hvor han har den dybe 1/3-del. Hvis man vil
straffe en OLB for at spille løbet for aggressivt, giver en slant meget mere
mening, da PA trækker ham ind, og slanten rammer den zone han skulle være i.
Typisk kombinerer man slanten med en flat,
som sætter OLB i et dilemma: Skal han droppe hurtigt ud til flat-zonen, så han
kan dække flat-ruten, eller skal han blive hængende inde og dække slanten, som
kommer ind mod ham? For ikke at forstyrre timingen for meget, behøver QB end
ikke sætte bolden ned i RBs mave, hvis man går efter et rigtigt quick pass. RB
kan lade som om han vil tage et hand-off.
Sidste år kastede vi to INT til TDs, fordi modstanderens ILB kom for hurtigt ud i pass coverage. Dette skyldtes to ting: 1) Vi løb ikke bolden nok til at tvinge ILBs til at tage deres read step. 2) Vi havde ingen ruter, hvor vi kunne skade ILB, hvis han droppede hurtigt ud mod sidelinjen. Det retter vi op på til næste år. Til næste år vil jeg prompte straffe ILB, hvis han dropper hurtigt ud mod sidelinjen ved at lave en completion lige der, hvor han startede.
De ovenstående eksempler viser vigtighed af komplementære spil. Hvis vi lader OLB være med på løbet, får vi svært ved at løbe, da det bliver 7 mod 8 i boksen. For at holde ham ude af boksen, kan vi køre slant-flat-kombinationen. Omvendt hvis ILB dropper ud i zone-coverage meget hurtigt, skal vi løbe bolden eller complete kast, der hvor han flytter sig væk fra. Man starter med et enkelt spil, som man gerne vil køre. Så tænker man ”Hvad kan modstanderen gøre for at stoppe det?” Du skal så finde et modtræk til forsvaret modtræk. Typisk har forsvaret flere modtræk. Du skal så have et modtræk til hvert af disse. Det er her, hvor skak-sammenligningen kommer ind i billedet igen. Ligesom i skak er der mange træk og modtræk. Kunsten er så at få lavet så få spil som muligt, som giver dig de træk og modtræk du gerne vil have. Man kan ikke lave et unikt spil til hver situation, der kan opstå. Ens playbook bliver alt for stor, og ens eksekvering vil være elendig. Taktikken er lige meget, hvis eksekveringen ikke er der.
Når du har tænkt over, hvilke spil du gerne vil have, skal du tage et skridt væk og se kritisk på, hvad du kræver af spillerne. Hver ting de skal gøre skal trænes mange gange, og man har kun så meget træningstid. I Gold Diggers har vi typisk 15 minutters riverside og to træninger pr. uge. Riverside er, hvor WR løber de forskellige ruter, og QB kaster bolden, uden at der er opdækning. Det er sådan vi opbygger timing. Det er urealistisk at have 20 forskellige ruter, når du kun kan give din QB 20 kast til riverside hver træning. Hvis vi regner lidt på det, kan vi lave følgende tabel
| Antal ruter | Reps pr. træning | Reps pr. rute pr. uge |
| 20 | 20 | 2 |
| 10 | 20 | 4 |
| 5 | 20 | 8 |
Man kan få mere tid ved at lade spillerne spille enten angreb eller forsvar, men jeg mener, at det er bedre for spillernes udvikling, hvis de spiller både angreb og forsvar. Idéen lader sig heller ikke gøre på noget U16-hold, da det kræver 7 trænere.
Når du har besluttet dig for dine træk og modtræk og sikret dig, at du kan lære spillerne teknikkerne godt nok, har du sådan set din offense filosofi. Du vil være blevet tvunget til at sige ”Det her vil vi kunne gøre i kamp, og vi har afsat tid til at træne teknikkerne. Det her passer ikke ind sammen med nogen af de andre spil, eller vi har ikke tid til at blive gode til det. Jeg tror, vi har de spil, som vil blive nødvendige under sæsonen.”
Den tredje og sidste fase er erfaringsfasen. Du skal gå ud og spille en hel sæson med spillene. Hvis spillet ikke virker, så lad være med at køre det, medmindre det kan fixes med en lille let justering. Det er her du vil se, hvordan tingene oversættes fra whiteboard til græs. Spillene vil altid fungere på whiteboardet, så du vil nogle gange blive overrasket over, at nogle spil ikke virker på græsset. Her er film verdens vigtigste redskab. Det er ikke godt nok at sige ”Spillet virker ikke” og lade det være det. Jeg har hørt coaches sige ”Vi kan ikke løbe bolden” og ikke give yderligere forklaring. Man skal kunne svare præcist på, hvorfor spillet ikke virker. Hvilken position gør ikke sit job? Stiller vi for store krav til den position, når vi beder ham om at gøre dette? Er det fordi modstanderen liner op på denne måde og gør blocket svært, at vi ikke kan køre spillet? Hvis vi ikke kan køre et spil, lader jeg være med at kalde det og retter fejlen til næste år eller lader spillet uddø i næste version af playbooken til næste år. På denne måde vil du år for år komme tættere på din egen angrebsfilosofi, som virker.
Hvis man ser på vores formation, så kan vi tvinge OLBs til at trække så langt ud, så de ikke kan være med i løbespillet. Der er 6 mand tilbage i boksen, hvor vi typisk reader på den ene end og lader ham være ublockeret. Så har vi 5 mod 5 blocking og 2 ball carriers. Det er et godt match-up for os på løbet, 7 mod 6 i boksen. Kastemæssigt har vi 2 WRs i hver side, der muliggør quick pass reads i hver side. I en I-formation med en TE er det kun i TE-siden, man kan lave et read, og han starter så langt fra WR i hans side, at der går lang tid, inden de er tæt nok på hinanden til, at en forsvarsspiller skal vælge at dække en af dem og lade den anden gå. De 4 WRs lukker også for blitz-muligheder, da man ikke kan blitze OLBs, uden at QB kan nå at se det og kaste der, hvor OLB burde have været. Hvis OLBs skal nå ind til QB, skal han cheate op, og hvis han ikke cheater op, når han aldrig ind til QB, inden vi har sluppet bolden. Formationen minder altså om en åbning i skak, hvor forskellige åbninger giver forskellige muligheder.
For at opsummere – Spillene i en playbook skal komplementere hinanden. Der må ikke være for mange spil og teknikker, som skal bruges, da der skal være træningstid til at kunne lære det. I løbet af sæsonen vil man lære, hvad der virker og ikke virker. Det, der ikke virker, vil man justere, forsimple eller fjerne helt.
Næste indlæg udkommer onsdag d. 11. november og vil omhandle filmning af træninger og kampe.