16. jan. 2011

Optakt til 2011

Sæson 2011:
I 2011 vil jeg være Head Coach for Søllerød Gold Diggers U19. Jeg har trukket mig tilbage som seniorspiller. U19-trænerstaben har fået tilføjet Frederik Løchte som QB-coach. Jarl Due overtager som U16 HC med tilføjelse af en oprykker til seniorholdet, Jimi Laursen.

Jeg har trukket mig som seniorspiller, primært fordi jeg kun har været 75% fokuseret på seniorholdet i år. Når jeg har haft tid til at se film, så jeg næsten altid junior video. Al min football-fritid gik til juniorholdet, hvor seniorholdet kom som nummer 2. Det betød, at jeg ikke absorberede teknik og taktik, så hurtigt som jeg kunne gøre, da jeg ikke havde kørt det i gennem i mit hoved i min fritid. Det var mest en ansvarsfølelse for holdet, der gjorde, at jeg stadig kom til hver træning.

U19-holdet kom i Junior Bowl sidste år og tabte med 1 point. Forventningen fra folk udenfor holdet (og nok også spillerne) vil nok være at vinde næste år, da vi kun har sendt 2 spillere op. Jeg har fra starten været ligeglad med, hvad folk eller spillerne forventer. Der er nogle skridt, der skal tages, førend man kan indfri forventninger. Og man kan ikke forvente, at man bare skal bibeholde niveauet, spillerne og attituden og få minimum samme resultat næste år. Nu har jeg så været HC i 2 måneder, og jeg havde fra starten af en idé om, hvad jeg ville gøre. Listen er blevet præciseret og udvidet, nu hvor jeg har lært holdet og spillerne bedre at kende. Jeg har altså en god idé om, hvilke skridt vi skal tage. De første skridt for mig, på et juniorhold, har altid været:
  1. Disciplin
  2. Få holdet til at fungere socialt
  3. Få spillerne til at yde 100% altid
Selvom jeg kender en del af spillerne fra U16, så er de blevet ældre, og de udfordringer de skal håndtere har en anderledes karakter. Man kan ikke “bare” copy-paste filosofien fra et hold til et andet. Det eneste man kan genbruge er måden man angriber udfordringerne på. For mit vedkommende skal jeg hele tiden evaluere hvad vi gør, indtil jeg en dag har noget erfaring fra U19 at trække på. Så selvom det stadig er football, så er det en ny verden. Det svarer lidt til et helt nyt puslespil, hvor man skal få overblikket og få brikkerne til at passe sammen, uden nogle erfaringer at trække på, kun gamle principper fra et andet puslespil.

Jeg havde en ny oplevelse for nyligt. Kender I de amerikanske tv-serier/film, hvor HCen bliver spurgt, om de vinder mesterskabet i år? For et par uger siden kom en far op til mig og spurgte “Vinder I mesterskabet i år?” Jeg svarede, at det kommer an på, hvordan vi træner. “Uhhh, forkert svar”, svarede han med et smil. Det er første gang jeg har følt, at der var forventninger til mine resultater.

Off-season nyheder:


  • Stars findes ikke længere, og Roskilde Kings overtager deres plads i NL. Den havde jeg ikke set komme. DAFF vurderede, at økonomien ikke var god nok i samarbejdet.  Det bliver spændende at se, hvordan de to klubber bevæger sig videre herfra. Rob Scotland blev hyret som HC for Stars, men hvad der sker nu, aner jeg ikke
  • Stars blev politianmeldt for at have brugt imports uden arbejdstilladelse. De er enige i anklagen og er blevet pålagt en bøde, men de handlede i god tro givet den viden de havde.
  • Towers import HC er suspenderet i 1 år for at have verbalt overfaldet dommere verbalt efter en kamp, og Towers blev pålagt en bøde på 5.000 kr. Sagen blev appelleret men afvist.
  • Min træner-kollega og rival fra Towers U16, HC Victor Andersen, er blevet assistant HC på Towers U19. Der er 5 trænere på holdet. Der er blevet sat en ny U16-stab sammen, bestående af 6 mand.
  • Herlev Rebels klublokale er brændt. Det er trist at se alle de smeltede trofæer.
  • Årets foto på USfootball blev fundet.
  • Demons og Tigers er at finde i NL i år. Den efterfølgende diskussion, om hvorvidt det er en god ting at udvide NL med flere hold, kan findes her.
  • Tomhawks har haft travlt med off-season signings. De har fået Mitch Waldo som senior HC, som før var U19 HC i Monarchs. Frederick Kjær er U19 HC, samt et U16-hold startes op. Pt. har de to seniortrænere, 3 U19 og 2 U16.
  • Tomahawks har søgt om dispensation til at spille U19 JNL, som er blevet afvist. Sandsynligvis fordi de ikke har et U16-hold tilmeldt forrige år og i år (11, 9 eller 7-mands), som turneringskataloget kræver. Diskussionen kan følges her. På side 2 kommenterer et tomahawks-bestyrelsesmedlem (signatur næste gang tak).
  • Monarchs har mistet deres HC Mitch Waldo, samt Bjørn Stadil, (som skulle være OC for Stars senior inden deres ophør, men deres hjemmeside er taget ned efter samarbejdets ophør, så jeg kan ikke linke til artiklen). Om de kan nå at få sat en U19-stab sammen vil tiden vise. Inde på turneringstilmeldingenfølgende ark står der, at de har søgt om udsættelse, hvad det så end betyder.
  • Oaks hjemmeside står følgende nyhed : “Bestyrelsen kan konstatere, at ialt 12 U19-spillere og 12 seniorspillere er friske på at spille i Oaks i 2011.” De vil ikke have et U19-hold, men U19-spillerne vil spille for deres 2. divisionshold.
  • USfootball er football Danmarks nyheds-site, og jeg får typisk min nyheder derfra.

    NFL:
    Seahawks slår Saints. Hvilken overraskelse. Jeg og alle andre dissede Seahawks for at have fået et “free pass” til play-off ved at vinde NFL’s svageste division. Denne kamp havde så mange momentum-skifte. Hvis du ikke har set Marshawn Lynch’ TD, så se den her. Wow. Fantastisk og vildt spil. Er det mig eller ligner Pete Carroll, Seahawks HC, en pirat-kaptajn?
    Steelers slår Ravens – Flacco kaster 1 INT og fumbler et snap. 7 TDs blev scoret i kampen, 4 af dem efter eller på en turnover+ 1 FG efter en turnover. 11 sacks i kampen i alt. Ravens og Steelers fik hhv. 1.9 og 2.3 rush avg. Det er godt forsvar fra begge hold.