Jeg er ikke nedslået over denne produktion.
Det tog Gold Diggers og Kim Ewé 3 år, inden angrebet kom op på et niveau, hvor man ikke længere kunne sige, at det var forsvaret, der vandt kampene. Vi er et nyt angreb: Ny OC, ny QB, nye RBs og unge OLs+WRs. Der er ingen Mike Cook, ingen Thor Strandgård, ingen Monster, de tre spillere, der nok popper frem i hovedet, når man tænker på Rebels angreb de sidste par år. Man kan ikke sammenligne dette angreb med det man har set tidligere år.
Alt er en process, både teknisk og mentalt for mig og spillerne. Des højere op niveauerne man kommer, des mere teknik skal man kunne for at få succés mod spillere, som har fungeret i deres systemer i flere år. Den slags tager reps og tid. Det er et maraton, ikke en sprint. Dette lærte jeg sidste år, hvilket har rustet mig bedre til at håndtere modgangen i år. Man vælger ikke sin hånd, kun hvordan man spiller den, og jeg har besluttet altid at få det bedste ud af enhver hånd. Nogen dage tager man et skridt frem, andre et skridt tilbage.
Alle ting jeg gør, ikke fokuserer på eller ikke ved, er det der definerer angrebets succés og nederlag. I min tid i Gold Diggers lå vi coaching-mæssigt i toppen af indlæringskurven med et konsistent system på tværs af niveauerne, mens jeg på senior-niveau er 1-2 skridt bagefter de bedste trænere og har spillere, som skal lære systemet. En af grundene til at DL på U17-landsholdet klarede sig så godt var, at jeg havde en klart defineret plan, om hvad de skulle kunne for at få succés. På senior-offense er jeg stadig ved at regne spillet ud. Det er hårdt, at mine svagheder og mangler begrænser spillernes mulighed for succés. Ens fokus kan desværre kun være 100% et sted, både på og udenfor banen. Man må vælge sine kampe og lægge sin fokus på et område af gangen. Privat har jeg valgt kærligheden fra, så jeg kun har arbejde, football og aftenskole at fokusere på. Football æder dog stadig utroligt meget tid, men det bliver nok bedre med noget erfaring og rutine.
Heldigvis er angrebsspillerne i færd med at lære ligesom mig. Det er det en god ting, at vi vokser sammen, selvom det gør lidt ondt nu og da. Deraf titlen på indlægget. Jeg ville aldrig kunne have gået ind og være OC for et erfarent angreb som Gold Diggers. De havde slagtet mig under min udvikling. Denne og forrige sæson har været ekstremt lærerige for mig i form af forståelse og håndtering af mennesker. Når jeg kigger på den person jeg er nu, kan jeg slet ikke genkende mig selv, fra da jeg var teenager. Jeg er blevet stærkere og kan håndtere kampene bedre.
Vi bliver bedre og bedre, som sæsonen skrider frem, og spillerne får opbygget tro på sig selv, hinanden og systemet. Hver gang jeg ser videoen af en kamp, synes jeg vi er tæt på. Folk udenfor holdet, der ser kampene men ikke videoen, vil være uenige, når de kigger på point scoret eller yards. Det svarer til at køre bil via bakspejlet - Man ved hvor man har været, men ikke hvor man er på vej hen eller hvor langt fra/tæt på man er. Hvor man er på vej hen, er det jeg måler spillerne og holdet på, og vi arbejder hårdt på at realisere vores potentiale.
Det mentale er ligeså meget en process som det tekniske og taktiske. Rebels har været et mellemhold og underdogs i forhold til Gold Diggers, Razorbacks og Towers. At indføre en vinderkultur er en process, hvor spillerne skal kunne alle de elementer, som ligger i en vinders mentalitet. Man kan sagtens liste alle de ting et hold skal kunne mentalt for at vinde (hvilket jeg har gjort), men det er hårde erfaringer, som banker tingene ind. Jeg har hængt skilte op i omklædningsrummet og klublokalet, hvor der står nogle af de ting, som jeg mener er vigtige. Skiltene fungerer som reminders for mig og for spillerne.
"Work hard" står på ydersiden af døren ind til klublokalet og er det første spillerne ser, når de ankommer. Hvis man vil blive bedre, starter og slutter det med hårdt arbejde.
På vej ud af klublokalet står der "Be positive."Man kan håndtere modgang med frustration, eller man kan forsøge at få det bedste ud af enhver situation. Det handler ligeså meget om, hvordan man reagerer inde i sit hoved, når man ikke lever op til sine forventninger. Det kan også være man har haft en dårlig dag eller dårlig træning. Lars Carlsen plejer at sige "I dag bliver en god dag", og det fortæller, at det mere er en beslutning om ens attitude, end noget, der bare sker for én.
<Billed kommer senere>
I omklædningsrummet står der over døren "Practice perfect". Hvis man træner tingene sådan ca. eller bare laver bevægelserne, så træner man sig selv i at gøre tingene sådan til gameday. Man har ikke et ekstra gear på gameday - Man har kun det gear man plejer at være i. Hvis man ikke tager skridtene/læser rigtigt/blocker/tackler/lægger bolden/griber bolden/burster i gappet til træning, vil man heller ikke gøre det til kamp.Der hænger flere skilte på væggene, men dette er essensen. Skiltene er samme koncept, som da jeg på U17-landsholdet skrev på tavlen i soverummet, hvad DL skulle kunne gøre. Det sætter sig alligevel et sted, når man ser det regelmæssigt, selv hvis man ikke tænker over det. Selv når man har styr på mentaliteten, kræver det stadig en tro i ens rygrad på sig selv, systemet og holdkammeraterne. Det svarer til at skulle springe ud fra 5 meter vippen for første gang - Man skal tro så meget på det, at man kommer over barrieren. Der har været flere situationer, hvor spillernes manglende tro har været udfaldsgivende. Ligesom alt andet er det en process at bygge det op.
Jeg oplevede på U19, hvordan det var at håndtere næsten voksne spillere. Personligheden er næsten fuldt udviklet, og der er flere holdninger til, hvordan tingene bør gøres. Dette gør det sværere at påvirke holdets mentalitet, og det er dermed spillerne, der laver holdets mentalitet. Det er en enorm forskel på U19+senior vs U16+U14+U12. Troels Vestergård sagde på et tidspunkt til mig at
"Efterhånden som man kommer op i niveauer, er der mere og mere man må se gennem fingrene med."
Jeg har en klar idé om, hvilken mentalitet, der skal til for at skabe et godt hold, hvilket er med til at gøre mig til en god træner, men jeg kan ikke forvente, at alle køber mentaliteten, og det arbejder jeg stadig på at acceptere. Nogle gange udvises der opførsel til træning eller kamp, som jeg mener er uacceptabel eller uoptimal, men hver spiller vælger i sidste ende selv, hvordan de vil være. Nogle ting må man acceptere som de er.
En ting, som jeg kan lide og fortsat får mulighed at arbejde på, er det mentale. En helt enorm del af jobbet er at forstå spillerne, så man kan guide dem hen mod en attitude, hvor de drager fordel af deres styrker. Jeg har lært, at ens styrke også er ens svaghed, hvad enten det er perfektionisme, stædighed eller en lyst til at bevise. Det er altsammen eksempler på egenskaber, som kan drive spillere frem. Omvendt kan de spænde ben for spillerne - De kan gøre, at man aldrig er tilfreds. At man er irriteret over, at tingene ikke går som planlagt. At man tager risikable beslutninger i jagten på det store spil. En stor del af processen er at forstå, hvor opførslen eller reaktionen kommer fra. Det er mentaltræning. På angrebet som helhed er det ekstremt svært, da holdet består af mange forskellige mennesker. Der er det nok mere kunst end videnskab at mærke den kollektive attitude og dirrigere den.
Jeg er enormt glad for, at jeg stadig kan sparre med Gold Diggers. Jeg har haft samtaler med John Hansen (SGD OC), og efter kampen mod Gold Diggers fik jeg snakket med SGD-trænerne om kampen og fik pointers, som næsten er mere værd end at se film af kampen. Tak for det. Det er ikke noget jeg har prøvet tidligere, men det er ekstremt udviklende at snakke om kampene med ens modstandertrænere. Man kan sige, at det er mærkeligt at udveksle hemmeligheder og overvejelser med modstanderen, som man gerne vil slå, men hvis begge parter bliver bedre, så er det samarbejdet værd. Alle har en mening om hvad man gør godt og skidt, men det er i sidste ende modstandernes trænere, der har den bedste indsigt i, hvad man gør af dumme og gode ting.
Nu har jeg været i to organisationer som træner, og man kan fornemme nogle forskelle, nogle gode, nogle dårlige. Her er nogle faktorer man kan sammenligne klubberne på. Jeg vælger ikke diskutere dem offentligt, men det er en interessant diskussion.
Organisation - Hvor mange mennesker bidrager, og hvor gode er de til deres ansvarsområde?
Trænerstabene på senior og junior
Hvor mange hold er der (U12+U14+U16+U19+2.hold+1.hold)?
På hvilket niveau konkurrerer holdene, senior såvel som junior?
Hvad er fremmødet til en typisk træning?
Rekruttering på senior- og juniorniveau
Faciliteter - Kampbane, baner i offseason, omklædning, træningsudstyr, styrketræningsrum, mødelokaler med mulighed for videogennemgang
Tiltrækker klubben trænere og spillere fra andre klubber eller skifter folk fra klubben?
Hvor meget tid forlanges det at spillerne ofrer udenfor træning, enten i form af styrketræning eller løfte klubopgaver?
Hvor dyrt er medlemsskabet?
Hvordan er økonomien? (Det kunne være interessant at sammenligne klubbernes regnskaber)
Hvis du ikke kender Smart Football, så er det den mest begavede og inspirerende football-ressource jeg kender.
Jeppe Okholm må ikke spille i Danmark i sæson 2012, da han har spillet for et norsk hold i denne sæson. Reglen blev indført, da Razorbacks importerede et par franskmænd i andel halvdel af sæsonen, da den franske sæson var slut. Reglen rammer nu en af Razorbacks danske spillere. Diskussionen på usfootball går nu på, om man skal give følge en regel eller dispensation, hvis reglen skulle ramme udenfor hensigten. Nyheden har fundet vej videre til Vejle Amts Folkeblad.
Min effing Ipad formåede at slette mit næsten-færdige indlæg om WR coaching. Det må jeg så genskabe i sommerferien.
Rekruttering på senior- og juniorniveau
Faciliteter - Kampbane, baner i offseason, omklædning, træningsudstyr, styrketræningsrum, mødelokaler med mulighed for videogennemgang
Tiltrækker klubben trænere og spillere fra andre klubber eller skifter folk fra klubben?
Hvor meget tid forlanges det at spillerne ofrer udenfor træning, enten i form af styrketræning eller løfte klubopgaver?
Hvor dyrt er medlemsskabet?
Hvordan er økonomien? (Det kunne være interessant at sammenligne klubbernes regnskaber)
Hvis du ikke kender Smart Football, så er det den mest begavede og inspirerende football-ressource jeg kender.
Jeppe Okholm må ikke spille i Danmark i sæson 2012, da han har spillet for et norsk hold i denne sæson. Reglen blev indført, da Razorbacks importerede et par franskmænd i andel halvdel af sæsonen, da den franske sæson var slut. Reglen rammer nu en af Razorbacks danske spillere. Diskussionen på usfootball går nu på, om man skal give følge en regel eller dispensation, hvis reglen skulle ramme udenfor hensigten. Nyheden har fundet vej videre til Vejle Amts Folkeblad.
Min effing Ipad formåede at slette mit næsten-færdige indlæg om WR coaching. Det må jeg så genskabe i sommerferien.