Gravet ned på daff.dk findes en liste over spillere, der er inviteret til A-landsholds-camp. S-søjlen står for NL seed:
O
|
D
|
S
|
|||||||||||
Ø/V
|
S
|
Hold
|
OL
|
OWR
|
IWR
|
RB
|
QB
|
DL
|
LB
|
DB
|
K
|
LS
|
Sum |
Ø
|
2
|
Søllerød Gold Diggers
|
6
|
3
|
2
|
1
|
1
|
3
|
4
|
5
|
0
|
0
|
25 |
Ø
|
3
|
Copenhagen Towers
|
3
|
1
|
0
|
1
|
0
|
4
|
0
|
4
|
1
|
0
|
14 |
V
|
6
|
Aarhus Tigers
|
2
|
0
|
1
|
2
|
1
|
2
|
2
|
2
|
0
|
0
|
12 |
Ø
|
4
|
Herlev Rebels
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
2
|
2
|
2
|
0
|
1
|
8 |
V
|
1
|
Triangle Razorbacks
|
1
|
2
|
0
|
2
|
0
|
2
|
1
|
0
|
0
|
0
|
8 |
V
|
5
|
Aab 89'ers
|
0
|
1
|
1
|
1
|
1
|
0
|
2
|
2
|
0
|
0
|
8 |
Ø
|
7
|
Amager Demons
|
0
|
1
|
2
|
0
|
0
|
1
|
1
|
0
|
0
|
0
|
5 |
Ø
|
Kronborg Knights
|
1
|
0
|
1
|
0
|
0
|
1
|
1
|
1
|
0
|
0
|
5 | |
Ø
|
8
|
Copenhagen Tomahawks
|
2
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
3 |
Ø
|
Holbæk Red Devils
|
0
|
0
|
1
|
0
|
1
|
1
|
0
|
0
|
0
|
0
|
3 | |
V
|
Odense Swans
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
0
|
2 | |
Augustana College
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
1 | ||
Ø
|
Avedøre Monarchs
|
1
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1 | |
V
|
Esbjerg Hurricanes
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1 | |
Ø
|
Frederikssund Oaks
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1 | |
V
|
Kolding Guardians
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
0
|
1
|
0
|
0
|
0
|
1 | |
16
|
8
|
8
|
8
|
6
|
17
|
15
|
18
|
1
|
1
|
98 | |||
Gold Diggers står for 26% af de udtagne spillere. 2/3 kommer fra østhold ligesom på juniorniveau. De mest markante tal på enkelte positioner er Gold Diggers med 6 OLs, 5 WRs, 4 LBs og 5 DBs, mens Towers følger godt med med 4 DBs. Gold Diggers har en god ting kørende med kompetente OL-trænere som Esben Mortensen, Troels Berthelsen og deres forgænger Mike Morfitt (Import OL 2008+2009). Det er lidt overraskende, at Danmarksmestrene ikke har fået flere med, samt at Rebels må se sig slået af Tigers. Det bliver spændende at se listen med de endeligt udtagne 45 mand.
Jeg har opdateret min oprykkerliste efter U19 2011 med en status på spillerne pr. 12/6-2012. Jeg blev inspireret af følgende artikel på x-reels:
Jannik Pabst - Starter på seniorholdet
Marcus Clausager - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Nichlas Steglich - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Rasmus Graucob - Får regelmæssig spilletid på seniorholdet
Patrick Klarskov - Spiller på seniorholdet
Elias Knudsen - Er lige kommet hjem fra en længere rejse og er startet på seniorholdet
Casper Christiansen - Er i militæret, men kom tilbage og var med til EFAF-semifinalen og returopgøret mod Towers
Christian Rohr Olsen - Spiller for Rebels senior
Oliver Hansen - Spiller ikke football pt., men spillede for Rebels tidligere i 2012-sæsonen.
Benjamin Von Grass - StoppetDavid Rathsach - Stoppet
Lasse Thunbo - Stoppet
Villads Carstens - Stoppet
Patrick Petersen og Sebastian Buck er skiftet tilbage til Oaks, hvor de spiller seniorbold.
Jeg er stolt over, at 4 af mine gamle spillere gør en forskel på seniorholdet allerede som senior rookies. Det er ikke ofte, at juniorspillere kan rykke op på et af Danmarks bedste og mest dybe seniorhold og "make an immediate impact." Victor Greve (U16 Rookie of the year 2008, U16 lineman of the year 2010, U19 lineman of the year 2011) fik efter sigende halvdelen af snappene til EFAF-semifinalen mod frøerne. Han er 2. års U19er og får spilletid i en EFAF semifinale! (I øvrigt har X-reels drengene været på spil igen og lavet en fantastisk video af semifinalen. Man kan se, hvordan kvaliteten af deres videoer udvikler sig.) I Gold Diggers @ Towers returopgøret dominerede han også totalt.
Hvis man kigger på det, så skyldes oprykkernes succés dels det høje træner- og spillerniveau i Gold Diggers' juniorafdelinger samt kontinuiteten. Lige fra de yngste niveauer til U19 kører holdene shotgun med 4 WRs, hvor trænerne har store frihedsgrader til at udnytte de muligheder, der giver på niveauet. Selv om det aldrig er blevet sagt højt, er der altid blevet skelet til, hvad seniorholdet gør og forsøgt at lægge sig tæt op af, når det passer til det OC'en vil gøre. Forsvaret på U19 sidste år var identisk til seniorholdets. Hvis man kigger på det spanske landshold, som består af 7-8 Barcelona-spillere i startopstillingen, så kommer det spanske landsholds spillefilosofi fra Barcelona, hvor talenterne er vokset op i systemet. Alle kender deres roller. 50% af 2009-holdet kommer fra deres ungdomsakademi "La Masia."
Nu nævnte jeg "Lineman of the year" prisen. Den pris mener jeg er ekstremt vigtig, da det giver linjemændene på begge sider af bolden en pris at kæmpe for. Jeg mener vi indførte den på juniorniveau, inden Kim Ewé tog den til sig. Linjefolkene har en tendens til at blive overset og specielt OL, og det er ekstremt sjældent, at en linjemand vinder en overall/O/D MVP. Så husk denne pris!
Jeg og Johan Williams har i øvrigt forlænget vores kontrakter med Herlev Rebels til 2013-sæsonen.
Coaching:
Når det kommer til teknik-træning, fik vi at vide på U17-landsholdet, at vi skulle fortælle spillerne, hvad de skulle gøre, ikke hvad de ikke skulle gøre. Jeg plejer dog altid at fortælle spillerne, hvad de gør, og hvad de skal gøre i stedet, så de ved hvor forskellen ligger. Jeg har et par enkelte gange som spiller stået og sagt "Var det ikke det jeg gjorde?" Kontrast-teknikken synes jeg giver mere mening end "gør sådan her."
Når det kommer til mentalitet, er det præcis det samme - Fortæl dem hvad de gør forkert, hvorfor det skader dem, og fortæl dem hvad de skal gøre i stedet. Der er nogle ting, som giver naturligt mening, så man ikke behøver at forklare, hvorfor det er en bedre løsning. Den vigtigste del er at
"Be the change you want to see."
Jeg har prøvet at råbe, med frustration i min stemme, til mine spillere, at de skulle slappe af. Når man siger det højt, er det tydeligt, at der er noget, som ikke hænger sammen: Hvordan kan du fortælle spillerne, at de skal slappe, når du ikke selv er det? Eller hvis man vil have, at spillerne ikke diskuterer med dommerne eller spilder fokus på dem, mens man selv gør et stort nummer ud af det? Spillere vil altid absorbere de værdier, signaler og følelser, som deres kaptajner, trænere og specielt head coach udsender. Det starter fra toppen af hierakiet og løber videre ned gennem systemet. Som træner skal man være utrolig bevidst om ens egne følelser, for de vil være synlige i alt, hvad du gør. Hvis du er frustreret, vil spillerne være ligeså frustrerede.
Så min konklusion er: Fortæl spillerne, hvad de gør forkert, og hvad de skal gøre i stedet, og sørg for selv at gøre det samme, inden du åbner munden.
Start aldrig en træning med en skideballe
1) Det skaber en dårlig stemning for resten af træning.
2) Hvis det er dårligt fremmøde, du klager over, så er de spillere, som er til træningen, er ikke en del af problemet. Hvorfor skal de lægge øre til en skideballe, som ikke vedrører dem? Faktisk rammer skideballen præcis den komplementære mængde af dem man gerne vil ramme.
Man kan se en træning med dårligt fremmøde, som en mulighed for at køre ting, som man normalt ikke vil køre. Det giver spillerne en opfriskende og anderledes træning, og de kan forbedre sig på nogle andre ting. Hvis man står i denne situation i en game-week, kan man med rette være pissed, men det hjælper bare ikke på situationen. Skrot træningsplanen og find ud af hvad I kan og vil køre i stedet.
3) Hvilken attitude udstråler du efter en skuffende kamp? Udstråler du frustration over den manglende succés og presser spillerne hårdere, eller vender du det til noget positivt, til noget som vi skal arbejde videre på, og dermed inspirerer spillerne til arbejde videre med høj motivation? Jeg har begået førstnævnte fejl.
Jeg har gjort mig nogle overordnede overvejelser om, hvordan man bedst får sine budskaber ud. Hvis du mener du har et mentalt problem på holdet, som er meget vigtigt for holdets videre træninger eller kampe, er den bedste måde at kommunikere det på via et holdmøde. Hvis du i stedet vælger at fortælle dine vigtige pointer inden/under/efter en træning eller kamp, vil spillernes fokus hurtigt skifte over til den videre træning eller at de skal hjem. At ofre en hel træning på at fortælle spillerne, hvad der skal gøres, sikrer, at de har komplet fokus på, hvad du siger, hvilket øger chancen for at ordene går ind. Enhver anden måde sætter budskabet i en parantes. Hvis du ofrer den vigtigste ressource en træner og et hold har - Tid - på at fortælle noget, så vil spillerne være maksimalt lydhøre. Du har samtidig tænkt godt og grundigt over, hvad du vil sige og koordineret det med dine andre trænere, så det leveres professionelt.
Hvis der er noget, som skal siges her og nu til en kamp eller træning, så kald time-outen og saml spillerne fysisk tæt omkring dig. Det skaber en forbindelse, at de er tæt på dig. Hvis man som træner nogensinde har forsøgt at levere et budskab under en udstrækning, hvor spillerne står i en stor cirkel, vil man have oplevet den manglende fokus, som den fysiske afstand skaber. Des tættere spillerne er på dig, des mere vil de lytte.
Sidste år på U19 gjorde jeg mig nogle overvejelser omkring, hvornår vi skulle punte, sparke FG eller gå på den.
Vi brugte en del tid på FG og XP, hvilket betød, at jeg forventede at vi kunne ramme selv de lange FGs. Hvis vi kun kunne ramme et FG snappet indenfor 10'eren, var det ikke tiden værd at træne FG. Antallet af gange, hvor vi fik 4. down indenfor 10'eren i løbet af en hel sæson kan måske tælles på to hænder. For at det var tiden værd SKULLE vi kunne ramme FGs snappet fra op til 25'eren (42 yards i alt). Vi brugte de sidste 5 minutter af HVER træning på at træne FG, hvor det første spark var fra 15'eren, næste fra 20'eren og sidste fra 25'eren, hvorefter vi roterede kickers, holders og snappers og gentog. Der var nogle gange rush på og larm. Vi sparkede aldrig XP, da det burde være for nemt med de forventninger vi havde stillet til FG-enheden. Det var forventet, at LS+H+K brugte 5-15 minutter efter træning på at træne det (om de så fik gjort det er noget andet). Vi havde ikke tid under de 20 minutter ST-periode under træning til at give dem indy-tid sammen.
Vi kunne altså sparke FGs fra 25'eren og ind. Men derfor behøver man ikke at sparke FG, uanset hvor lang/kort 4. downen er. Jeg mener, at reglen var, at hvis vi havde 4. down og mindre end 4 på modstanderens banehalvdel ville vi gå på den altid. Det påvirker den offensive koordinators spilkald meget at vide dette på forhånd. På en 3. down og 10 behøver han kun +6 yards i stedet for +10. Der er måske ét eller to spil i playbooken, som er designet til at skaffe +10 yards, mens der er væsentligt flere spil, som kan skaffe +6.
Så snart vi havde bolden på modstanderens banehalvdel, ville vi aldrig punte. Risikoen for touchback betyder, at et punt fra 50'eren kun rykker bolden 30 yards. Så hellere gå på den, da vi samtidig sparede tid på at træne spillerne i at downe bolden så tæt på endzonen som muligt. "Kun 30 yards" lyder af meget, men vi var i stand til at rykke bolden omkring 40 yards pr. punt sidste år, og der var kun 1 returnet punt mod os. Alle de andre gange var de 4 WRs for tæt på returneren til, at han turde samle bolden op.
Så fra 50'eren til 25'eren vidste den offensive koordinator, at han havde 4 downs at arbejde med hele tiden. Egen banehalvdel ville vi altid punte med vores 4 WR punt uanset down and distance. 50-25 på deres halvdel ville vi gå på den. Indenfor 25'eren ville vi gå på den hvis der var 4 eller mindre yards til first down. Ellers sparkede vi FG.
Gudskelov kører Gold Diggers U19 stadig 4 WR puntet. Det er en af de to ting jeg er allermest stolt over som ST-koordinator sidste år. Det og at jeg fik spillerne til at føle en stolthed over at være på ST, samt de to ST TDs i semifinalen mod Tomahawks. I Junior Bowl blev vores onside kick recovery annulleret af en dommerfejl, som jeg aldrig vil tilgive dommeren for. Vi fik flag for offside, efter at Vinther havde smækket manden, der greb bolden, så han tabte den. Filmen viser, at der ikke var offside.
I Rebels kører vi et hurtigt no huddle offense, hvilket vi arbejder på til hver træning. Man får masser af reps, men det har den uheldige konsekvens, at spillerne ikke har mulighed for at nyde deres succéser nogensinde. Hvorfor lave alt det arbejde, hvis man ikke kan nyde ens succés? Hvis vi scorer mod vores angreb til træning, får spillerne et par sekunders "celebration time." Det er møguretfærdigt for forsvaret og pass rusherne, da de kun kan juble, hvis de får en turnover. Nu er det dog vores angreb, som har mindre rutine end vores forsvar, så de har behov for denne ting, selv på bekostning af forsvaret.
Jeg har tidligere skrevet om lederskab. Der snakkede jeg primært om kaptajner. Jeg har indset, at kaptajnernes lederskab er ligegyldigt, hvis ikke holdet kollektivt tager del i ansvaret. Det bringer mig til begrebet "The character of the team." Det siger mere om et hold end lederskabet blandt et par enkelte spillere. Du kan have de bedste kaptajner, men hvis ikke alle spillerne tager ansvar for holdet, så betyder lederskabet ikke noget. Det er noget at det sværeste at skabe - Et hold med et klart hieraki, men hvor alle bidrager og tager ansvar.
Jeg har lært, at des mere et hold forventer at vinde, des hurtigere bliver de frustrerede og spiller beskidt, hvis kampen ikke forløber efter deres forventninger. Omvendt hvis et hold ikke forventer at vinde, vil de blot lave bevægelserne men aldrig tro på det. Det er en svær balancegang.