Da jeg begyndte at skrive et indlæg om træningsplanlægning, havde jeg ikke en
særlig solid idé om, hvordan indlægget skulle bygges op, og hvad det skulle
indeholde, så jeg begyndte bare at skrive løst om lidt af hvert. Det blev
rimelig rodet, men efter lidt tid tog jeg et skridt væk. Resultatet bliver en
serie af fire indlæg, som til at starte med kun skulle være et indlæg. Der var
mere at sige om dette emne, end jeg troede. På en måde er denne blog en sund
måde for mig at få mine tanker ned på et digitalt papir, få struktureret dem og
reflekteret over dem. Der er alligevel mange processer, som man ikke er bevidst
om, førend man bliver tvunget til at sige dem højt.
For at få det bedste ud af ens spillere med den begrænsede tid man har, skal
man udnytte træningstiden effektivt og få trænet de vigtigste ting. Man kan lære
spillerne mere, og de vil også føle, at de får større udbytte af træning,
hvilket forhåbentlig vil øge deres træningsfremmøde. Jeg mener selv, at jeg er
rigtig god til at planlægge og køre en effektiv træning. Her er to ting, man
skal gøre under træningen, som bidrager til effektiviteten:
1) Eliminér ventetiden.
- Spillerne skal kunne teknikkerne. Det lærer de
ved masser af reps. For at give spillerne masser af reps, skal man hele tiden
overveje, hvor lang ventetid der er mellem hver rep. Hvis du har 6 WR, der skal
løbe en rute i 5 minutter og man kan løbe 3 ruter i minuttet, er der 2,5 (5 min
x 3 ruter / 6 WR) reps til hver WR. Hvis du laver to stationer, får hver WR 5
reps på ruten. Man vil selvfølgelig gerne give dem lidt pause mellem hver rep,
men det er sjældent for korte pauser, der er problemet. Ved at lave flere
stationer, der kører asynkront (altså ikke kører en rep samtidig), kan man få
flere reps ved at eliminere ventetiden. Ved at køre asynkront kan man samtidig
se hver en rep.
- En anden måde at eliminere spildtid/ventetid er korte
vandpause. Vi har vandpauser på 30-60 sekunder. Sørg for at spillerne ved, hvor
lang tid de har. Til U16 træning er 60 sekunders vandpause en lang pause, hvor
spillerne af sig selv søger hen mod trænerne, når de er færdige og står og
snakker det sidste tid. Derfor benytter vi oftest 30 sekunders vandpauser.
-
En tredje tidsspilder er opsætning af øvelser. Sørg for at udstyret er klart og
sat op, inden spillerne er klar. Der er ingen grund til, at de skal kigge på dig
i 2 minutter lægge kegler ud, når man kunne nå måske 8 reps i den tid.
- En
fjerde tidsspilder er, når spillerne går mellem perioder. Vi jogger altid, når
vi skal et nyt sted hen.
Alle de ovenstående ting lyder simple og banale, men man kan spare op til
følgende tid
Vandpauser x 4 => (120 sek minus 30 sekunder) x 4= 6 min
sparet
Flere stationer => samme antal reps på kortere tid = (50 min indy
tid før - 37,5 min indy tid efter) = 12 min sparet
Opsætning af øvelser =>
1 minut pr drill x antal drills + 3 min pr versus x antal versus = 7 drills x 1
minut + 2 versus (en ST og en scrimmage) x 3 min = 13 min
Jogge mellem
perioder => 5 minutter
Total: 36 minutter
Man kan selvfølgelig kigge på tallene og sige, at nogle af vurderingerne er
urealistiske, men størrelsesordenen er korrekt. Jeg har antaget, at en vandpause
før tog 2 minutter, at vi sparer 25% tid ved at køre 2 stationer og får det
samme antal reps, og at man kører 7 drills og 2 versus perioder. Versus er, hvor
man sætter to fulde ST-enheder op mod hinanden i ST-perioden og angreb og
forsvar mod hinanden i scrimmage/skelly/inside run-perioden. Du har nu sparet en
halv time ved at gøre tingene effektivt.
Versus er altid et helved at sætte op, da man nemt kan mangle en spiller til
en enkelt plads eller ikke kan få set netop den spiller på den plads, da der
mangler en til at tage hans plads på forsvaret. Jeg sætter altid
scrimmage/skelly/inside run startere hjemmefra og kører oftest med de samme
starters i nogle uger. Jeg baserer starters på hvem jeg gerne vil se, hvem jeg
gerne vil give erfaring, og hvem der kommer ofte til træning og husker at melde
afbud, når de ikke kommer.
2) Korte præcise instruktioner.
Man kan godt bruge mange ord på at
forklare, hvad der skal gøres og hvorfor, men der er en begrænsning for, hvor
meget information en spiller kan absorbere hver gang man tager fat i dem.
Spilleren kan maks tage 1 til 2 rettelser af gangen. Des færre pointers du giver
dem, des mere fokus kan de lægge på de få pointers, i stedet for at blive
forvirrede over alle de ting de skal tænke på. Fortæl dem hvad de gjorde, og
hvad du vil have de skal gøre i stedet. Det tager 10 sekunder, hvilket er en
begrænset mængde information og stjæler ikke reps fra de andre spillere, da de
ellers skal vente og lave ingenting, mens du uddanner en enkelt spiller. Hvis
der kræves en længere forklaring, så tag spilleren til side, mens de andre
spillere får reps. Så kan de andre få 2 reps, mens du forklarer færdig, i stedet
for nul. Hvis det er en lektie, som måske gavner andre spillere, skal det
forklares højt, så alle kan høre og lære af fejlen. Dette gør, at det f.eks. kun
er 1 OL, der skal begå fejlen, for at samtlige OL lærer af fejlen, i stedet for
at de alle 5 skal begå fejlen, førend de lærer af den. Coach Basse var ekstremt
god til at forklare, så alle kunne høre det. Dette var specielt åbenlyst under
ST-perioden, hvor spillerne er spredt ud over det hele. Normale trænere ville
skulle bruge et lokale for at kunne få spillerne til at høre og forstå alt, hvad
der skete. Han kunne gøre dette, selv spillerne var spredt ud over hele banen og
linet op til kick-off og KO return.
Det næste indlæg udkommer onsdag d. 25. november.
PS. Jeg er en talnørd, hvilket beregningerne af tidsbesparelserne nok har
afsløret.